Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Henrik-Halkier-fb

Blog: Humaniora får tågen til at lette

Der er øget fokus på, at den teknologiske udvikling skal ske på menneskets præmisser. Derfor er der også kommet øget fokus på brugerinvolvering og etik, og dermed humanistiske kompetencer, inden for det teknisk-naturvidenskabelige område, mener Henrik Halkier, dekan på humanistiske fakultet på Aalborg Universitet.

Emneord:
Som dekan for et humanistisk fakultet er det opløftende at mærke den interesse, politikere og repræsentanter for erhvervslivet den seneste tid er begyndt at vise humaniora. Der synes at brede sig en stigende enighed om, at vi i fremtiden har en opgave i at sikre, at den teknologiske udvikling sker på menneskets og ikke på teknologiens præmisser. Der er derfor kommet øget fokus på blandt andet brugerinvolvering og etik inden for det teknisk-naturvidenskabelige område, ligesom der tales om at undervise i humaniora på STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Med inspiration fra USA hører jeg endda flere argumentere for, at det, fremtidens udfordringer kalder på, i virkeligheden er STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts, Mathematics).

Humaniora bidrager til hele samfundets udvikling
Faren ved den aktuelle diskurs er imidlertid, at humaniora indskrænkes til at være den ’bløde’ tilpasning af de ’hårde’ naturvidenskaber. Humaniora handler nemlig om mere end at sørge for, at nye teknologiske produkter designes med øje for brugernes behov, eller at sikre, at vi diskuterer både perspektiver og konsekvenser ved en stigende digitalisering; humaniora handler om menneskets forhold til sig selv, menneskers forhold til hinanden, menneskets forhold til den fysiske verden og menneskets forhold til den sociale verden. Humanistiske forskere udvikler til stadighed teorier om kultur, pædagogik, opdragelse, læring, kommunikation og sprog og bidrager ikke kun til den teknologiske udvikling, men til hele samfundets udvikling.

Ikke kun et vedhæng
Selvfølgelig er det øgede fokus på, at humanistisk forskning og uddannelse også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer, bl.a. som de defineres i FN’s 17 verdensmål, i høj grad positivt, men det er vigtigt, at humaniora ikke reduceres til et vedhæng til naturvidenskaberne. Humaniora har som videnskab en berettigelse i sig selv. Det er vigtigt for hele samfundet, når humanistiske forskere beskæftiger sig med, hvordan der skabes lige adgang til uddannelse for alle børn, peger på nye veje for dansk kystturisme, eller undersøger, hvorfor antallet af udsatte unge stiger på tværs af sociale skel – for bare at nævne tre af de meget forskellige forskningsprojekter, nogle af de humanistiske forskere på Aalborg Universitet arbejder med i disse år.

Kort sagt: Humanioras nytte kan ikke afgrænses; den ses overalt i vores samfund. Det håber jeg, at politikere og erhvervslivets repræsentanter vil huske på næste gang, de diskuterer humanioras nytteværdi. Uden humaniora forbliver livet – og fremtiden – en tåget forestilling.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Give-Egnens Museum

Museumsleder til Give-Egnens Museum GEM

Give-Egnens Museum

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen