Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Forår i Hestehaven

”Det er svært at være gnaven sådan en dag, hvor solen skinner, humlebierne summer og bøgeløvet springer ud i lysegrønt. Alligevel er der et skår i glæden”.

Emneord:

Forleden gik jeg en tur i Hestehaven ved Kalø. Her kan man tale om beliggenhed: Skoven skråner jævnt fra Rønde og ned til Kalø Vig med slotsruin og iskiosk. På det sidste stykke ud mod stranden rundes skoven smukt af i et skovbryn – mod øst læner de brede egetræer sig ud mod strandengen, og mod syd og vest står de store bøge- og egetræer og vælter lige så langsomt på den gamle kystskrænt. De lander i et gammelt græsningskrat af slåen, skovæbler og roser på den hævede havbund. Møder man skoven fra vandsiden, kan man med lidt god vilje forestille sig, at man befinder sig i middelalderen, eller endnu tidligere.

Kalø Hestehave er blandt de særligt udvalgte skove, fordi den ligger både i en af Danmarks tre nationalparker og i et Natura2000-område – store dele af skoven er tilmed kortlagt som habitatskov. Og så er skoven statsejet, hvilket jo betyder, at vi alle sammen ejer den, og derfor er velkomne til at gå på opdagelse i den!

Det er svært at være gnaven sådan en dag, hvor solen skinner, humlebierne summer og bøgeløvet springer ud i lysegrønt. Alligevel er der et skår i glæden. For næsten hele Kalø Hestehave bærer produktionsskovens stempel. Sådan en skov, hvor man dyrker stammer til tømmer. Som man gør i næsten alle Danmarks skove. I vejkanten ligger vinterens høst af stammer klar til afhentning.

Den forstlige drift skaber monotoni sammenlignet med en naturlig skov. Prøv selv at sammenligne den naturlige strimmel kystskov ned mod Kalø Vig med resten af skoven næste gang, du kommer forbi. Ensformigheden skyldes, at skovdyrkningen fremelsker tætte bevoksninger, så stammerne bliver lige. Og så skal træerne fældes, inden de bliver voksne og begynder at skrante. Af samme grund planter, tynder og dræner man, indtil skoven får den optimale sammensætning og udseende. Desuden har man forment store græssende dyr adgang til skoven, fordi de ødelægger fremtidens tømmer.

Men skov, som er plantet, tyndet, drænet, hugget og uden græssende dyr, mangler lysninger, moser, sumpe, enge, store gamle træer og dødt ved. De mangler meget af det liv, som hører til i sådan en skov.

Det er ikke uden grund, at skoven hedder Hestehave – ligesom bunkevis af andre danske skove. Det gør den, fordi der engang gik græssende dyr. De skabte variation og artsrige lysninger til sommerfuglene. Det gjorde grundvandet også, før det blev lagt i grøfter.

Hvis man mener noget med, at Kalø Hestehave er nationalpark og Natura 2000-område, så skulle man lukke grøfterne, standse kommerciel forstlig drift og lukke de græssende dyr ind i skoven i en kæmpemæssig indhegning, som inddrager strandengene omkring slotsruinen og Følle Bund. Eftersom staten ejer hele molevitten, så er det vel til at finde ud af?

På den anden side: Så længe der bliver langet godt med is og pølser over disken i kiosken ved P-pladsen, og så længe der er plads til festspil, ridderturneringer, kajakroning og bålmad, så fortsætter vinterens kævler nok med at rulle ud af Kalø Hestehave. Sommerfuglene, svampene og planterne siger nemlig ingenting. De er jo heller ikke en del af folket.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen