Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
HansStokholmKjer1200
Hans Stokholm Kjer

Blog: Folketingsmedlemmer hører selv til prekariatet

Hans Stokholm Kjer har seks håb for, hvordan de prekært ansatte folketingsmedlemmer kan forbedre arbejdsmarkedet for resten af de atypisk ansatte.

Emneord:

Kære kommende folketingsmedlemmer – og især de af jer, som kommer til at danne regering. I har jeres særligt gode pensionsordning, men derudover ligner jeres arbejdsforhold faktisk vores.

Her mener jeg os, som enten ikke eller kun delvist er tilknyttet arbejdsmarkedet på traditionelle lønmodtagervilkår.

Lige som os ved I aldrig præcis, hvornår I er ansat, og hvornår I er fyret. I kan i lange perioder være forhindret i at udføre noget som helst, fordi I ikke lige har den rigtige opbakning. I bliver konstant bedømt på jeres resultater, og I bliver kasseret, hvis I ikke er den bedste hver gang. Vejen ind til de mest lukrative positioner er lang, og konkurrencen er så hård, at I ofte møder fristelsen til at overbyde jeres konkurrenter – her er en lille forskel, for på freelancearbejdsmarkedet, får vi ofte kun jobbet, hvis vi UNDERbyder vores konkurrenter.

Vi og I lever altså under nogle af de samme vilkår: Stor usikkerhed i tilknytningen til vores arbejdsmarked og deraf følgende vanskeligheder med at føre et almindeligt liv.

På grund af disse ligheder er jeg sikker på, at I kan sætte jer ind i vigtigheden af at sikre nogle bedre vilkår på nutidens vilde arbejdsmarked.

Nogen kalder os det moderne prekariat, fordi vores position på arbejdsmarkedet kan opfattes prekær. Nogle af os har nu – præcis som I – valgt denne position helt bevidst og frivilligt, men andre af os kan simpelt hen ikke få fodfæste på arbejdsmarkedet uden at kombinere f.eks. korte ansættelser, vikariater, deltidstilknytninger, timelønstilknytninger og freelancetilknytninger med afregninger pr. faktura med eller uden moms. Vi bruger masser af ressourcer på at administrere forskellige regelsæt, som ofte clasher mod hinanden – tid, energi og penge, som vi kunne have brugt på sjovere ting. Eller bare på at arbejde lidt mere.

Jeg har samlet nogle tanker, som de af jer, der ikke bliver sorteret fra i løbet af valgkampen, bør kende. Egentlig havde jeg tænkt mig at kalde dem ”krav”, men fra min prekære position kan jeg vel ikke engang tillade mig at kalde dem ”ønsker”, så jeg er i ydmyghed endt på at kalde min liste:

”Håb for den kommende regerings forbedring af arbejdsmarkedet for atypisk tilknyttede”.

Håb nr. 1:
Få nu regelsættene til at passe sammen!
Når jeg løser en opgave, bliver jeg i nogle tilfælde honoreret med løn som b-indkomst – typisk uden feriepenge og pension, mens jeg i andre tilfælde skal skrive en faktura via mit cvr-nummer. A-kassen vil da betragte mig som selvstændig, hvilket giver mig en perlerække af væsentligt forringede forhold i forhold til ”rigtige” lønmodtagere. Men hvis der ikke er omsætning nok i min virksomhed, vil SKAT betragte den som en hobbyvirksomhed, som får forringede vilkår i forhold til ”rigtige” selvstændige. Jeg får således ulemperne fra begge sider uden at kunne høste fordelene. Som kombinatør af forskellige tilknytningsformer til arbejdsmarkedet ville det være en fordel, hvis samfundets forskellige institutioner i det mindste betragtede de enkelte job ens.

Håb nr. 2
Giv os ligestilling!
”Rigtige” lønmodtagere har en række fordele, som vi løst tilknyttede er afskåret fra. Man kunne nævne barsel, barnets første sygedag, plejeorlov, feriepenge, arbejdsgiverbetalt pension, opsigelsesvarsler og meget andet. I nogle tilfælde kan vi også være afskåret fra at være berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Så hvis vi får børn, holder ferie, bliver syge eller bliver gamle, må vi klare os selv. Jeg vurderer, at vi har omtrentligt samme risiko som andre medborgere for at blive ramt af disse fire livshændelser – med den sidste som en mulig undtagelse.
Hvis man arbejder for en virksomhed, der går konkurs, er man som lønmodtager sikret sin løn via Lønmodtagernes Garantifond. Men hvis man har løst præcis de samme opgaver som honorarlønnet eller gennem sit cvr-nummer, er man stillet på lige fod med de andre kreditorer. Det betyder i praksis oftest, at man ikke får noget som helst.
Mit håb er, at I vil fixe disse forskelsbehandlinger. Det er jo ofte den samme type opgaver, vi løser.

Håb nr. 3
Mindre momsbøvl, tak!

Nogle opgaver/job kan man ikke få, med mindre man vil sende faktura. Heldigvis kan man godt sende en faktura i sit cpr-nummer, men så snart man har udsigt til at omsætte for mere en 50.000 kr., skal man momsregistreres. Hvis man kan overtale arbejdsgiveren til at udbetale honoraret for opgaven som engangsbeløb og b-indkomst via et lønsystem, kan man omsætte så meget det skal være uden momsregistrering.
Hvis man f.eks. over 10 måneder i sit cpr-nummer har faktureret 3000 kr. pr. måned for noget it-support, og man så lander en ”stor opgave” på 20.000 kr. for en hjemmeside, så skal man momsregistreres. Hvis 20.000-kunden ikke er momsregistreret, bliver prisen så pludselig 25.000 kr. Gæt selv, hvem der ofte ender med ekstraregningen på 5000 kr.
Hvis man arbejder gennem en platform, der fastsætter priserne over for en slutbruger, som er privatperson og dermed ikke momsregistreret, kommer man i nogle tilfælde til selv at skulle dække momsen, så snart man har rundet de 50.000 kr. i omsætning.
Hvor kunne det være fint at slippe for momsregistrering, når det, man laver, reelt er lønarbejde, som blot er organiseret på en anden måde.

Håb nr. 4
Giv os vores IVS tilbage!
Én af de få muligheder, vi som selvstændige har for at beskytte vores privatøkonomi mod farerne på det vilde arbejdsmarked, er at stifte selskaber og placere aktiviteterne der. IVS-selskabsformen var meget velegnet til vidensælgere, som ikke har lager eller andre større værdier, som kan danne grundlag for en stiftelseskapital. Det afgående folketing har afskaffet denne løsning, fordi nogle svindlere havde kastet sig over den og udnyttet den til ulovlige aktiviteter.
Mit håb er, at I vil give os muligheden for IVS-stiftelse eller noget lignende tilbage, og så straffe svindlerne i stedet for at straffe os, der bare gerne vil passe vores forskellige opgaver. Erhvervsministeren har adskillige gange påstået, at denne problematik er løst ved at nedsætte kravet til stiftelseskapital til 40.000 kr. i et ApS. Men kære kommende folkevalgte. En nyuddannet kandidat, som kun kan komme på arbejdsmarkedet gennem selvstændig virksomhed, har ikke automatisk efter fem år på SU 40.000 kr. stående, som lige kan fastlåses i et selskab.

Håb nr. 5
Tillad salgsarbejde på dagpenge!
Arbejdsmarkedet er i opbrud, så flere og flere funktioner udbydes som enkeltstående opgaver f.eks. til freelancere. Som jobsøgende kan man bruge al den tid, man vil på at søge lønmodtagerstillinger. Men hvis man i stedet stifter en virksomhed og begynder at gå efter freelanceopgaverne, skal man opgøre den tid man bruger på dette opsøgende salgsarbejde på sit dagpengekort – og acceptere at blive trukket i dagpenge – også når jobsøgningen mislykkes.
Det giver da slet ikke mening, at én type jobsøgning er ”gratis” og tilskyndes af samfundet, mens en anden type jobsøgning straffes.
Og jo, jeg kan godt se, at I risikerer at åbne en dør for svindlere og sociale bedragere, hvis I bare deler dagpenge ud til folk, som reelt er selvstændige erhvervsdrivende, så I kommer til at tænke jer lidt om, når I skal løse denne udfordring. Men altså – at I tænker jer om, er faktisk også en af de ting, vi betaler jer en anstændig løn for.

Håb nr. 6
Hold op med at kalde os prekære!
Ok, jeg indrømmer, at nogle af os kombinatører, freelancere, småselvstændige og projektbumser er i prekære situationer. Men det gavner os ikke, at I kalder os ”prekariatet”. Det er ikke os, der er noget galt med – det er de rammer, som I giver os at arbejde under. Så vær vil I ikke nok bruge krudtet på at få fixet håb nr. 1-5 i stedet for at tage modet fra gode folk ved at give os grimme øgenavne?

Så kære kommende folketingsmedlemmer. Da I jo selv er prekariserede i jeres tilknytning til arbejdsmarkedet, forventer jeg, at I let kan se rimeligheden i, at disse seks håb bliver opfyldt.
Jeg har fuld forståelse for, at I kan være usikre på, om I kan nå at løse alle de ting, I gerne vil, før I bliver fyret eller sat uden for indflydelse. Men hvor ville det være dejligt, hvis I tog et grundigt kig på rammerne for at arbejde uden fast tilknytning på gammeldags lønmodtagervilkår. Vi vil faktisk gerne bidrage – f.eks. med dokumenterede eksempler på ovenstående problematikker.

Dagens slagtilbud fra vidensprekariatet:
Spørg endelig, hvis I har brug for hjælp.
Vi tager kun ganske beskedne honorarer for konsulentbistand – ellers hyrer I jo bare vores billigere konkurrenter.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen