Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
NormarkOpenGraphogFacebook

Blog: Slap af, de andre ved heller ikke hvad en organisational change manager laver

"Sandheden er, at de private virksomheder vrimler med stillinger, der lyder indviklede og specialiserede, men i virkeligheden blot er tilfældige sammenstillinger af ord, som til gengæld har til formål at lyde ekstremt specialiserede", skriver Dennis Nørmark.

Emneord:
Noget som ofte forhindrer humanisten i at søge en stilling i en privat virksomhed er uforståelige jobopslag. Både arbejdsopgaver, men især jobtitlen kan volde vanskeligheder. For når vi ser, at nogen søger en organisational change manager, tænker vi øjeblikkeligt, at det nok er en helt særlig uddannelse på en handelshøjskole, som kræver en helt særlig ekspertise som vi er milevidt fra at kunne byde ind på.

Men sandheden er, at de private virksomheder vrimler med stillinger, der lyder indviklede og specialiserede, men i virkeligheden blot er tilfældige sammenstillinger af ord, som til gengæld har til formål at lyde ekstremt specialiserede. De er det dog sjældent.

Jeg har mødt meget få folk i den private sektor, der på stående fod kan fortælle, hvad en mobility manager, innovation specialist, quality coordinator, intern sales planner, business development manager, senior competence specialist, project manager, solution architecht, compliance officer, strategic advisor, brand supervisor eller learning officer egentlig bruger deres arbejdstid på. Årsagen er, at moderne virksomheder finder en funktion, de har brug for, søger efter nogle kompetencer, der nogenlunde dækker det, og så opfinder de en titel, som lyder attraktiv nok.

I mit seneste job var jeg ”senior director”. En flot direktørtitel men uden så meget som en eneste ansat under mig.

Sandheden er, at der er gået inflation i titler. Ord som solution, brand, costumer, strategic, innovation og tilmed inspiration kan kombineres med manager, chief, executive, coodinator, specialist og mange flere til et astronomisk stort antal titler, og ingen har længere styr på, hvad noget betyder.

Problemet opstår, når en stakkels humanist hører sådan en titel og med det samme tror, der er tale om en lukket dør: ”Content Management Specialist, det har jeg aldrig hørt om, så det kan umuligt være mig”. Men det er jo noget sludder. Slå ordene op, og du vil hurtigt erfare, at den fine titel dækker over en relativt simpel og letforståelig opgave. Ordet content management dækker over reklamer, der ligner artikler, og ”specialist” er bare et tomt fyldord, der kan hæftes bagpå hvad som helst. Der er mindst et dusin humanistiske uddannelser, der kunne kvalificere dig til ”content manager”.

For virksomheder skriver aldrig ”vi tilbyder et job, der har noget med mennesker at gøre, hvor vi vil gøre brug af din humanistiske evne til at se mønstre og systemer, skabe mening for andre og få overblik over komplekst materiale”, og hvis du som humanist går rundt og leder efter den slags åbne invitationer, leder du forgæves. Men den jobbeskrivelse kan meget vel være indholdssiden af en titel som ”inspirational change manager” eller ”HR management partner”.

Det er vigtigt, at vi som humanister ikke bliver imponeret over forskellige oppustede titler, men kan læse bag om managementsludderet og afkode det reelle indhold i en stilling. Vi skal ihukomme, at de fleste ansatte, i særligt de store organisationer, reelt heller ikke forstår indholdet af hinandens titler. De undlader blot at reklamere for denne uvidenhed, og derfor lader hele organisationen, som om de udmærket er klar over, hvad firmaets change mangement specialist laver, skønt kun nogle ganske få reelt aner det.

Men det er ikke en beskyttet titel, og alle kan kalde sig det. Der er sandsynligvis ingen særlig uddannelse, der kvalificerer til det, og du kunne lige så godt have den stilling som alle mulige andre. Så husk, at titler kun er blevet så opblæste for at imponere dig. Det bedste du kan gøre er at forblive uimponeret.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen