Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
denniswormark1200

Blog: Tag din lederuddannelse på pædagog­seminariet

At være leder kan sidestilles med at være pædagog. Du sørger for, at folk kan enes, og du rydder op efter det rod, de efterlader sig. Er der nogen, der skaber problemer, løser du konflikterne. Overvejer du at tage en lederuddannelse, bør du derfor svinge en tur forbi pædagogseminariet først. Her er det lavpraktisk, og du slipper for fluffy begreber, der måske fungerer i teorien, men langtfra er omsættelige i det daglige arbejdsliv, skriver Dennis Bach Wormark, medejer og direktør i content marketing bureauet TEXTA.

Emneord:
Med fare for at få drøje hug af mine 50 medarbejdere er ovenstående rubrik ikke desto mindre et postulat, jeg gerne vil lægge hovedet på blokken for. Har du med så mange mennesker at gøre til hverdag, er det vigtigt, at du som leder bliver konkret og lavpraktisk. Jeg elsker det ord. Lavpraktisk. Det er håndgribeligt, og der er handling bag.

På en arbejdsplads skal der være plads til mange forskelligartede personligheder og holdninger. Nogle er gode til at sætte ting i kasse og ramme, mens andre er ustrukturerede og skaber kaos. Min erfaring som direktør, eller leder om man vil, beror på et forhold til begge lejre. Og måske er der endda tale om en helt tredje lejr. Hybriden mellem de to. De kasse-kaotiske tænkere. Hvorom alting er. Jeg kan læse side op og side ned om langhårede ledelsesbegreber og sidde tilbage måbende uden viden om, hvordan jeg skal omdanne de tunge ord til handling og praksis.

I virkeligheden handler det at være leder om at få tingene til at fungere. Ikke optimalt. For det er et vidt begreb. At være leder indbefatter, at du af og til må rydde op efter andres frokost - eller bede dem om det for 117. gang. Du skal også skille to medarbejdere ad, der diskuterer en hjertesag, hvor de er så langt fra hinanden, som man overhovedet kan komme. Fordi det forstyrrer arbejdsfreden. Det er i min optik værktøjer og redskaber, du får bedre udleveret på pædagogseminariet. Nu har jeg ikke gået der, men jeg har til gengæld været direktør i et par virksomheder og pædagogmedhjælper i et par daginstitutioner. Så jeg ved, hvad jeg taler om. Min egen ledelsesuddannelse? Livets skole og at blive kastet ind i det at have ansvaret for et budget på et tocifret millionbeløb.

Du slukker skovbrande og skifter bleer
Bruger I i ledelsen flere uger på at udarbejde en fancy strategi baseret på de hersens nymodens begreber, som alle virksomheder åbenbart skal have for at være seje, bruger I tiden ufornuftigt. I skal tilsyneladende kunne besvare spørgsmålene; hvorfor, hvad og hvordan? Kan I det, får I succes, og jeres medarbejdere arbejder hårdere og er villige til at gå den ekstra mil. Den køber jeg slet ikke.

Min erfaring siger mig, at det koster dyrt. Både i mandetimer og spildt arbejde. Du sidder tilbage med en nydelig brand bible, som du kan give til nyansatte. Værsgo. Sådan her er vi, og det skal du efterkomme. Vis mig den konkrete case, hvor det har givet pote, at medarbejderne skaber bedre resultater, fordi de ved, at de arbejder for at blive verdens bedste virksomhed inden for X.

At drive en virksomhed og at være leder handler i bund og grund om at slukke skovbrande og skifte bleer. Tilgiv mig for mit ordvalg. Dem i min organisation, jeg refererer til, er velvidende om det. Det tager vi hånd om sammen. Vi kan jo ikke alle være ens. Gudskelov for det da.

De folk i mit netværk, der selv sidder på ledende poster, giver mig ret, når vi taler om, hvilke udfordringer der er i hverdagen. Hvorimod det at lægge strategier og udvikle forretningen fylder en meget lille del af det daglige virke. Der er intet glorificerende over at være direktør eller leder. Det skal til gengæld være sådan, at du kan lide at være pædagog og bruge rigtig meget af din tid på at tale med mennesker. Og ikke mindst få dem til at indse, hvorfor det er nødvendigt, at vi omsætter for X antal kroner hver dag, så der er råd til løn og medarbejdergoder.

Tomme ledelsesbegreber kan koste dig dyrt
Det lyder rigtig fint alt sammen. Det, du kan læse dig til i en hardback ledelsesbog. Ideologien om moderne ledelse med dine medarbejdere som det allervigtigste. Den køber jeg. Er der noget, jeg prioriterer, er det mine folk. Højere end kunder og noget andet. Men har du ikke siddet med konkrete problemstillinger, der gælder virksomhedens liv eller død og din medarbejderes levebrød, giver jeg ikke en disse for, hvad der i mine ører og øjne er fluffy begreber og taktikker, som en eller anden med en fin lederuddannelse har skrevet. Så kan du være nok så fokuseret på at skabe en dybere mening med, hvad I arbejder for. Men igen. Vis mig en konkret case, der beviser, at en flot tagline efter jeres logo gør jer mere effektive og til en bedre virksomhed. Den køber jeg ikke.

Lad os tage et eksempel. Du vil gerne sørge for, at dine medarbejdere er mere proaktive og leverer bedre kundeservice. Og det prædiker du ved morgenbordet mandag morgen. Du gør ikke mere ved det og forventer en kundetilfredshedsundersøgelse, der indikerer, at dine ord har ræsonneret og skabt hvad? Proaktive medarbejdere og bedre kundeservice?

Hvis du vil skabe ovenstående, skal du sørge for, at du gør det konkret, hvad der skal ydes, før de gode tal kan nydes. At I hver eneste onsdag formiddag kl. 10. ringer ud til samtlige kunder og tilbyder dem en halv times gratis sparring eller hjælp til en problemstilling. Det er konkret.

Vær synlig og gennemsigtig på samme tid
Du skal som leder være indstillet på at indkalde til forældresamtale i ny og næ, hvor du skal have nogle rigtig akavede samtaler. Du skal være synlig på kontoret, så alle kan mærke din tilstedeværelse og dit lederskab. Omsat til konkret handling - du skal henvende dig til dine medarbejdere og høre, om du kan hjælpe med noget, om alt er, som det skal være.

Men du skal også være gennemsigtig. Du skal være ærlig og fortælle, hvordan du ser og oplever tingenes tilstand. Det kaldes åbenhed. Og det er ret nemt at praktisere. Du skal ikke lade dårlige ting ske igen og igen. Du skal tage affære og skabe ny adfærd.

Mit bedste råd til dig, der gerne vil være en dygtig leder, er, at du leder med udgangspunkt i dig selv og de konkrete udfordringer, du står med i hverdagen. Det kan du ikke læse dig til i en bog. Jeg har forsøgt. Måske er jeg ikke den ideelle leder, og det kan sagtens være, at mine medarbejdere fordømmer mig i det skjulte. Især når jeg perspektiverer til børnehaver. Men intet er vigtigere for mig end at have glade børn, der trives. Intet.

Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet og med et forsøg på at blive meget konkret. For synes du, at ledelse og de mange begreber kan blive ekstremt fluffy, er du ikke alene. Det er bare en facade, som ledere og virksomheder gerne vil skjule sig bag. For så er vi ”åh så professionelle”. Er vi igen tilbage ved pædagogik-terminologien, handler det om, at børnene tager glade hjem med en frisk ble på, og at forældrene også er tilfredse. Så kan du tage hjem med god samvittighed velvidende om, at du har udført et godt stykke arbejde, som gjorde andre glade.

Det er det, ledelse handler om. I min optik. Overvej derfor, om ikke du skal lære lidt om pædagogik eller ledelse i praksis i en lille afdeling, før du køber dig fattig i en hundedyr MBA.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Administrationschef søges til biomedicinsk elitecenter på Københavns Un...

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Syddansk Universitet

Lektorat i dansk sprog og kommunikation

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen