Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Charlotte Bengstrøm
Foto: Privatfoto

Corona-krisen kan resultere i stigende populisme

Corona har sat turbo på proletariseringen af akademikere, skriver cand. soc. Charlotte Bengstrøm.

Emneord:

Flere og flere lønmodtagere oplever i disse dage en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af de økonomiske konsekvenser af COVID-19-situationen. 

USA blev op imod 20,5 millioner mennesker fyret i april, og i Danmark er det op imod 270.000 lønmodtagere der reelt ikke ved, hvorvidt de stadig har deres job efter den 9. juni 2020, hvor virksomhederne ikke længere kan modtage lønkompensation.

Det er ikke kun ufaglærte der oplever en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også faglærte og den kreative klasse, for ikke at nævne de højtuddannede unge akademikere, der forvejen har haft svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked, fordi der, de seneste år er uddannet et forholdsvis stort antal akademikere ift. efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Dermed er vilkårene for mennesker i middelklassen, herunder akademikere, gået hen at nærme sig vilkårene for ufaglærte personer.

En proces som dog allerede har fundet sted i Danmark de seneste år på grund af halveringen af dagpengeperioden samt en stigning i ansættelser af lønmodtagere på ufrivillig deltid, tidsbegrænset projekt- eller postdoc stillinger eller som freelancer indenfor kunst, medier og kommunikationsbranchen, universiteter, kommuner og regioner, men som COVID-19 situationen har sat turbo på.

At der er blevet sat turbo på proletarisering kan resultere i fornyet vind i sejlene for populismen ikke kun i Danmark, men også i USA hvor processen er mere ekstrem, for ikke at tale om på global plan og både på højre og venstrefløjen. Og ikke nok med fornyet vind i sejlene, så er der fare for at populisme endda kan gå hen og få bedre livsvilkår end i Storbritannien før Brexit og USA før Trump.

Populisme kan endda gå hen og få mere favorable livsbetingelser fordi populister taler de ’forurettedes’ sprog ved at tale ned i følelser af magtesløshed og tale hurtige, lette løsninger op, der giver genklang hos denne gruppe af mennesker. Det giver genklang hos denne gruppe fordi en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet kan føre til vrede, angst og fremmedgørelse på grund af mere uforudsigelighed, kortsigtethed, utryghed og udsathed.

For at populismen ikke skal få bedre levsvilkår i Danmark er det derfor vigtigt sikre os, at de 270.000 lønmodtagere, som danske virksomheder indtil videre har modtaget lønkompensation for, ikke bliver sat ud på et sidespor efter den 9. juni 2020. Det er derfor ikke for tidligt at politikere trækker i arbejdstøjet og begynder at adresser usikkerheden.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen