Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Alles in ordnung

Selvom vi har en håndfuld forskellige vilde roser i Danmark, er den almindeligste i byerne desværre græsplæneneurosen. Den springer ud om foråret og blomstrer til langt hen på efteråret.

Emneord:

Græsplæneneurosen kendes på, at enhver plet med jord partout skal sås til med plænegræs, så den ikke ligger ubenyttet hen. Alligevel ligger de fleste plæner netop ubenyttet hen, den eneste som kommer forbi, er manden med plæneklipperen.
Det er vel ikke årsagen til plænerne – at mænd vil slå græs i fritiden?

En klippet græsplæne signalerer, at her er det os, som bestemmer. Vi bestemmer, at der ikke er noget som gror vildt og uplanlagt, og at der ikke sker noget uforudset eller tilfældigt. Det er trygt.
Resultatet bliver kæmpestore arealer, som blot består af græsserne almindelig rajgræs, rød svingel og engrapgræs. Vi er verdensmestre i græsfrø og græsplæner.

Det naturlige alternativ til en græsplæne hedder græsland eller overdrev. Ligesom græsplænen findes det på steder i Danmark, hvor vegetationen klippes ned (normalt af græssende dyr), og hvor der er tørt og ikke så surt som på en hede. Græslandet blomstrer til glæde for bier og sommerfugle fra april til september, med kodrivere, kobjælder, stenbræk, violer, gul snerre, nelliker, knopurter, timian, klokkeblomster, røllike, kongepen, høgeurt og mange flere. For 100 år siden var det Danmarks almindeligste planter. Nu har vi gjort kål på dem.

Til sammenligning er plænen et dødkedeligt grønt vægtæppe.
Som om vi ikke havde plæner nok, bliver enhver lille plet med blottet jord som opstår ved vejanlæg, byggemodning, stormfald og gravearbejder straks og uden tøven plantet til med græs - så der ikke sker noget vi ikke havde aftalt.

Under mottoet ”Vild med vilje” er det københavnske konsulentfirma Habitats gået til angreb på græsplæneneurosen. ”Vild med vilje” er et genialt motto, for i dag er det ingen selvfølge at give plads til den vilde natur. Man er nødt til at gøre det som en bevidst og åbent erklæret handling. Ellers bliver man betragtet som sindsforvirret. Faktisk kan de græsplæneneurotiske naboer finde på at yde nødhjælp til at få sat skik på arealerne.

De fleste steder må man fjerne græstørven og dernæst så frø af græslandsplanter ud i haven, hvis man vil skifte fra plæne til græsland. I sommerhushaver kan man være heldig, at der er en grundstamme af overdrevsplanter i haven, som kan sprede sig. Husk at fjerne afslået materiale og undgå gødning, det tåler græslandsplanterne ikke. Man kan til gengæld gøde køkkenhaven og frugttræerne med sit afklip. Sæt et skilt i forhaven eller parken, så naboer og besøgende kan se, at det er med vilje. Og nyd så, at man kan nøjes med at slå sit græsland med le to gange om året.

I den mellemliggende tid kan man nyde et glas hvidvin til den stille summen af havens vilde bier. Hvis altså ikke det lige var for den enerverende larm fra naboens plæneklipper.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen