Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
unistart 2019 AAU
Sådan så det ud, da de nye studerende startede på AAU sidste år, men sådan blev det ikke i år. Nu fortsætter aflysningerne af sociale arrangementer på universiteterne.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Universiteterne fortsætter undervisningen på campus

Smittetrykket stiger, især hos de unge. Det har dog ikke rystet universiteterne, der stadig vil afholde så meget undervisning på campus som muligt.

Emneord:

Smitten hos især børn og unge stiger, skriver Sundhedsstyrelsen, som har udsendt en anbefaling om, at uddannelsesinstitutioner aflyser alle arrangementer som primært har sociale formål.

Men på landets universiteter har man mange steder ind til videre valgt at fortsætte undervisningen som hidtil siden semesterstart i slutningen af august.

Ifølge en officiel udmelding fra Aarhus Universitet fra d. 18 september, så afholdes den fysiske undervisning som planlagt. Universitetet lukker således ikke, men der opfordres dog til, at personalet arbejder hjemmefra så vidt det er muligt.

Derved kan forskningsaktiviteter og administrative støttefunktioner fortsat varetages på universitetet, hvis det altså er væsentligt for opgaven.

På AU har man valgt at efterkomme opfordringen fra sundhedsstyrelsen, og aflyse alle sociale arrangementer, både for medarbejdere og studerende. Dette gælder frem til d. 4 oktober.

Men på landets universiteter har man mange steder ind til videre valgt at fortsætte undervisningen som hidtil siden semesterstart i slutningen af august.

Ifølge en officiel udmelding fra Aarhus Universitet fra d. 18 september, så afholdes den fysiske undervisning på Aarhus Universitet fortsat som planlagt. Universitetet lukker således ikke, men der opfordres dog til, at personalet arbejder hjemmefra så vidt det er muligt. Derved kan forskningsaktiviteter og administrative støttefunktioner fortsat varetages på universitetet, hvis det altså er væsentligt for opgaven.

På AU har man valgt at efterkomme opfordringen fra Sundhedsstyrelsen, og aflyse alle sociale arrangementer, både for medarbejdere og studerende. Dette gælder frem til d. 4 oktober.

TR på Aarhus Universitet: Vi ønsker at få tingene til at fungere

På trods af det stigende smittetryk er de ansatte på Aarhus Universitet trygge ved ledelsens beslutning, fortæller Steen Vang Petersen der er tillidsrepræsentant på Biomedicinsk Institut ved AU.

”Jeg har ikke hørt nogle af mine kollegaer udtrykke nervøsitet i relation til undervisningen. Instituttet og universitetet tillader jo kun undervisning i mindre hold samt under forhold hvor der er plads og ligeledes mulighed for afspritning. De studerende er meget forstående, og det er mit indtryk, at semesteret er gået i gang på nogenlunde vis”, skriver Steen Vang Petersen i en mail til Magisterbladet.

”AU responderer jo ene og alene på myndighedernes anvisninger, og derfor er det jo på sin vis ude af deres hænder. Der er stort ønske fra alle områder om at få dette til at fungere, således at vi kan opretholde en god undervisning”, skriver han.

SDU, DTU og AAU: arbejd hjemmefra og aflys sociale arrangementer

Hos en række af de øvrige danske universiteter, opfordrer man ligeledes medarbejderne til at arbejde hjemmefra så vidt, det er muligt. Den planlagte fysiske undervisning på universitetet gennemføres dog stadig, og forskning kan også fortsætte på campus. Det gælder både hos Syddansk Universitet, DTU og Aalborg Universitet, fremgår det af deres hjemmesider.

Fælles for dem alle er, at arrangementer med primært sociale formål som fredagsbar og receptioner er blevet aflyst.

På DTU har man dog omlagt nogle undervisningsforløb til online-undervisning, og underviserne er blevet givet bemyndigelse til at afbryde undervisningen, hvis de studerende ikke overholder retningslinjerne.

På Københavns Universitets hjemmeside fremgår det kun, at man refererer til de gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Nationalhistoriske Museum

Museumsinspektør

Det Nationalhistoriske Museum

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren fundraiser med praktisk ansøgningserfaring

Danmarks Tekniske Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen