Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Manglende borde, Anna Sørensen, KUA
Anna Nørgaard Sørensen er 24 år og studerer engelsk på Københavns Universitet. Hun er én af de mange studerende på Humaniora, som oplever ondt i ryggen og spændingshovedpine på grund af manglende borde i undervisningslokalerne. Når hun kommer hjem fra Uni, tager hun smertestillende.
Foto: Sara Galbiati

Studerende fik fjernet deres borde – det burde være ulovligt, siger ekspert

Arbejdsmiljøloven gælder ikke de humaniorastuderende på Københavns Universitet, der har ondt i ryggen på grund af manglende borde. Det er uværdigt og respektløst at fjerne bordene, og undervisningsmiljøloven bør strammes op, lyder kritikken.

Emneord:

Ondt i ryggen, spændingshovedpine, studerende på smertestillende og stigende bekymring for corona-smitte. Det er konsekvensen af, at Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har fjernet de studerendes borde for at få plads til flere studerende uden at bryde afstandsreglerne.

”Mange af os sidder og balancerer med notesbøger og vores bærbare computere på knæene. Når man har haft fire lektioner, som jeg lige har haft, er man fuldstændig ødelagt i ryggen bagefter,” fortæller Anna Nørgaard Sørensen, der er 24 år og studerer engelsk på 9. semester.

Hun oplever, at det fysiske undervisningsmiljø er blevet væsentligt forringet, efter fakultetet har fjernet de studerendes borde. Og den oplevelse er hun ikke alene om. Den seneste tid har der været heftig debat blandt de studerende på de sociale medier, hvor flere klager over at have fået ondt i ryggen på grund af de manglende borde.

”Det er et generelt problem. Der er mange af mine medstuderende, der døjer med ondt i ryggen, og det på trods af, at vi kun har været i gang i to uger. Jeg er oprigtig bekymret for, om vi risikerer kroniske rygskader. Vi skal holde til mange år på arbejdsmarkedet, og det kan vi ikke med rygge, der bliver ødelagt på grund af dårlig arbejdsstilling,” siger Anna Nørgaard Sørensen.

KUA, manglende borde, Anna Sørensen
"Der er masser af plads til, at der sagtens kan være borde samtidig med, at vi overholder afstandskravene", siger Anna Nørgaard Sørensen. Foto: Sara Galbiati

Undervisningsmiljøloven siger, at studerende har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Loven stiller dermed krav til, at møblerne er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Men i modsætning til Arbejdsmiljøloven er der ingen specifikke krav til borde.

”Det eneste, der står, er, at alle elever har ret til et godt undervisningsmiljø. Men det kan man ligesom ikke bruge til så meget, for hvad betyder det i praksis,” spørger direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø og ekspert i undervisningsmiljøloven, Jannie Moon Lindskov.

Hun mener, det er nødvendigt at se på, hvordan de studerende trives med den fysiske indretning, der er i undervisningslokalerne:

”Hvis de studerende får ondt i ryggen, fordi der ikke er nogen borde, så duer det ikke,” siger Jannie Moon Lindskov.

Hun mener, at der er behov for en mere specifik lovgivning:

”Hvorfor er det, at vores elever og voksne studerende ikke har de samme favorable rettigheder, som når vi andre går på arbejde? Det er en debat, som er vigtig at tage,” siger Jannie Moon Lindskov.

Hvorfor er det, at vores elever og voksne studerende ikke har de samme favorable rettigheder, som når vi andre går på arbejde?

Jannie Moon Lindskov, direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø

Plads til flere

Årsagen til, at bordene er sløjfet, er ifølge ledelsen på Det Humanistiske Fakultet, at de både har skullet sikre et tilfredsstillende fagligt niveau i undervisningen og samtidig overholde sundhedsmyndighedernes krav om én meter fra sæde til sæde.

”Efter nedlukningen i foråret var det et meget stort ønske fra de studerende at få så meget fysisk undervisning som muligt igen. Det, og ønsket om at levere den bedst mulige undervisning, var vores udgangspunkt, og derfor fjernede vi bordene i undervisningslokalerne. Beslutningen blev bakket op i vores studienævn, hvor der både sidder medarbejder- og studenterrepræsentanter, og af Studenterrådet,” siger prodekan for Det Humanistiske Fakultet, Jens Erik Mogensen.

Han forklarer, at de fleste borde i undervisningslokalerne er 130 cm brede.

”Der vil derfor kun kunne sidde en person, ikke to personer, pr. bord som normalt, hvis bordene blev stående. Uden bordene bliver det altså muligt for alle studerende på et hold at deltage i undervisningen, samtidig med at vi overholder myndighedernes retningslinjer,” siger Jens Erik Mogensen.

Men den løsning mener Anna Nørgaard Sørensen ikke er holdbar, og hun stiller sig undrende overfor, at Det Humanistiske Fakultet som det eneste fakultet på KUA har fundet det nødvendigt at fjerne bordene.

”Når alle andre fakulteter på Københavns Universitet har borde i undervisningslokalerne, burde det også være muligt hos os,” siger hun.

Bange for smitte

Flere studerende har følt sig nødsaget til at afmelde fag på grund af fysiske gener. Men for Anna Nørgaard Sørensen handler det ikke kun om de fysiske gener. Hun oplever også en stigende bekymring for at blive smittet med corona.

”Før var bordene der til at sikre, at der var et minimum af afstand mellem os. Nu rykker alle bare tættere sammen. Der er fin nok plads, og der er klistermærker på gulvet, der markerer, hvor langt vi skal sidde fra hinanden. Men fordi det er svært at høre, hvad der bliver sagt, kommer vi til at sidde tæt uden at tænke over det,” siger Anna Nørgaard Sørensen.

Hun fortæller, at mange humaniora-studerende vælger ikke at dukke op til undervisningen, fordi de er bange for at blive smittet.

”Det er virker jo helt grotesk, eftersom man har fjernet bordene for at sikre afstand,” siger Anna Nørgaard Sørensen.

Det siger arbejdsmiljøloven

  • Bordpladen skal have en størrelse, der passer til arbejdsopgaverne.
  • Der skal være plads til nødvendigt udstyr, hjælpemidler og materialer.
  • Der skal også være plads til at lægge fra sig og mulighed for at skifte og indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Når medarbejderne skal udføre arbejdet, skal der desuden være plads under og bag bordet, til frit at dreje på stolen, rejse sig og sætte sig m.m.
  • For arbejdspladser ved skærm er det væsentligt, at borddybden er tilstrækkelig til, at skærmen kan stå i optimal afstand fra øjnene, som er 50-70 cm. Jo større skærm, jo større afstand skal der ofte være mellem øjne og skærm. Dette gælder dog ikke for fladskærme, som begrænser kravene til borddybde.
  • Der skal være mulighed for at understøtte armene ved arbejdsopgaver, hvor det er hensigtsmæssigt, fx ved skærmarbejde.
  • Arbejdsområdet for armene har betydning for belastningen af ryg, nakke, skuldre og arme. Arbejdet skal fortrinsvis foregå i det normale arbejdsområde og kun i begrænset omfang i det maksimale arbejdsområde, se figur 1. 

Læs mere her

Køb nogle Klapborde

Løsningen er enkel, mener hun.

”Der er masser af plads til, at der sagtens kan være borde samtidig med, at vi overholder afstandskravene. Og hvis der er enkelte lokaler, hvor det viser sig, at der ikke er plads, vil jeg opfordre ledelsen til at indkøbe nogle klapborde. Det er jo ikke, fordi vi kræver kæmpe borde. Vi vil bare gerne have et lille bord, så vi ikke alle sammen ender med at få dårlig ryg,” siger Anna Nørgaard Sørensen.

Anna Nørgaard Sørensen har ikke råd til kiropraktor eller fysioterapeut, og hun mener, at omkostningerne kan blive dyre for samfundet, hvis ikke fakultetet gør noget ved problemet.

Chefkonsulent Julia Bjerre Hunt har blandet sig i debatten på de sociale medier. Hun er indigneret over den forskelsbehandling, der er på studerende og medarbejdere:

”Jeg synes, det er ufint. På en arbejdsplads ville man aldrig nogensinde slippe afsted med at behandle sine medarbejdere på den her måde,” siger Julia Bjerre Hunt.

Hun anerkender, at ledelsen har et argument om, at de gør deres bedste, og at de skal overholde sundhedsmyndighedernes krav.

”Men man skal tage nogle beslutninger, der kan forsvares. Hvornår begynder studerendes fysiske og psykiske arbejdsmiljø at blive regnet for noget? Er der en AMR til stede? Det kan ikke være rigtigt, at studerende er mindre værd end medarbejdere,” siger Julia Bjerre Hunt.

DET SIGER UNDERVISNINGSMILJØLOVEN

  • Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 
  • Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø (jvf. § 1.)
  • Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.(jvf. § 2.)

Læs mere her

Dilemma

Men hvad stiller man op, når de studerende efterspørger undervisning på universitetet i stedet for at blive fjernundervist, når der samtidig er en corona pandemi.

”Vi står i en særlig situation. Det er et svært dilemma, men det virker ikke som om, at denne her løsning med at fjerne bordene er langtidsholdbar,” siger Jannie Moon Lindskov.

I stedet opfordrer Jannie Moon Lindskov uddannelsesinstitutionerne til at organisere sig anderledes:

”For eksempel kan man overveje, hvordan man kan reducere brugen af computere, når man sidder i undervisningslokalerne ved i højere grad at lade de studerende lave gruppearbejde, hvor de sidder ved borde i fællesområder udenfor lokalerne. I stedet kan noget af forelæsningen foregå som fjernundervisning. Eller man kan vælge at beholde enkelte borde i undervisningslokalerne for de studerende, der har ondt i ryggen,” siger hun.

Lyt til de studerende

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har fået flere henvendelser fra studerende, der er frustrerede over de fysiske undervisningsforhold. DCUM har et undervisningsmiljøtilsyn, der har mulighed for at gå i dialog med de enkelte uddannelsesinstitutioner, men ressourcerne er begrænsede, og derfor anbefaler DCUM i første omgang de studerende til selv at gå i dialog med ledelsen.

”Det er vigtigt, at ledelsen lytter til, hvilke løsninger de studerende har på de her udfordringer. Derfor råder vi også de studerende til at sørge for at få valgt nogle undervisningsmiljørepræsentanter, der kan tale de studerendes sag, så de kan få mere indflydelse på det fysiske undervisningsmiljø,” siger Jannie Moon Lindskov.

Ifølge ledelsen på Humaniora er man lydhør overfor andre løsninger:

”Vi er klar over, at det ikke er en optimal løsning, og vi følger situationen tæt og lytter til de studerendes input. Vi har blandt andet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de studerende og for underviserne, der skal vurdere, om forskellige andre løsninger kan give en lige så høj undervisningskvalitet.”

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Nationalhistoriske Museum

Museumsinspektør

Det Nationalhistoriske Museum

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren fundraiser med praktisk ansøgningserfaring

Danmarks Tekniske Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen