Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Naja Carina Steenholdt
Naturen spiller en helt central rolle for grønlænderes oplevelse af livskvalitet, konstaterer Naja Carina Steenholdt.
Foto: Privat
Forskerforum

Genopdager sit hjemland som forsker

Efter næsten 20 år er Naja Carina Steenholdt vendt tilbage til Grønland som forsker, hvor hun undersøger, hvordan grønlændere oplever deres livskvalitet.

Emneord:

Hun skulle bare lige have et halvt års pause, inden hun startede på medicinstudiet, og så tog hun til Grønland for at gense det land, hun boede i de første ti år af sit liv.
Men mødet med hendes hjemland kom til at ændre alt.

“Jeg havde en eller anden hjemlængsel, så planen var, at jeg ville tage et halvt år deroppe for ligesom at få det ud af mit system. Men så … så kunne jeg bare ikke få det ud. Det er lidt svært at forklare”, fortæller Naja Carina Steenholdt.

Det halve år var ikke nok, så hun besluttede at blive, og så blev medicinstudiet i Danmark byttet ud med samfundsvidenskab på University of Greenland.

I dag bor hun ganske vist i Danmark igen, men det er med Grønland som omdrejningspunkt. Hun er ansat i en ph.d.-stilling, som er delt mellem AAU og University of Greenland og med projektfinansiering fra Selvstyrets Departement for Sociale Anliggender. Et ph.d.-projekt, der stiller det helt fundamentale spørgsmål: Hvad skaber det gode liv i Grønland?

“Jeg fik ideen, da jeg skrev mit speciale, der handlede om fangere og fiskeres levevilkår. Her stødte jeg på en undersøgelse om livskvalitet, der viste, at selv om leveforholdene ud fra mange parametre ser dårlige ud i forhold til arbejdsløshed, alkohol, vold og selvmord, så oplever mange mennesker subjektivt, at de har et godt liv. Og det synes jeg er interessant: Hvorfor gør de det?” fortæller hun.

Vis dit ph.d.-projekt

Hvem: Naja Carina Steenholdt, cand.scient.adm.

Hvad: Perceived Wellbeing and Quality of Life in Greenland – A Social Indicator Approach.

Hvor: Institut for Planlægning, AAU/University of Greenland.

Hvorfor: Statistikker viser, at mange grønlændere trods landets sociale problemer oplever en høj grad af livskvalitet. Projektet undersøger gennem interview, hvordan grønlændere opfatter det at have et godt liv og sammenhængen mellem livsførelse og livskvalitet.

Naturen har terapeutisk effekt

Med det spørgsmål rejste Naja Carina Steenholdt til Grønland i 2017 og begyndte at interviewe grønlændere. Det er siden blevet til en række feltophold, som startede i Sydgrønland, og systematisk bevægede hun sig nord- og østover.

Og det gør faktisk en forskel for forståelsen af livskvalitet, hvilken del af landet man er i.

“Det, man skal huske, er, at Grønland ikke bare er Grønland. Det er et samfund med mange forskellige små samfund og kulturer. Så livskvalitet i Østgrønland er bestemt ikke det samme som i Nuuk eller Nordgrønland. For eksempel er der mange fangere og fiskere i nord, og her er det at være selvstændig, fri og kunne gøre, hvad man vil, meget vigtigt for livskvaliteten. I syd er samfundet præget at mangel på ressourcer, og mange er flyttet væk. Så her spiller savn og det at kunne være sammen med sin familie en stor rolle”.

Men én ting, som spiller en helt central rolle, og som går igen hos langt de fleste, er naturens betydning for livskvaliteten.

Når hun bad folk om at rangere de vigtigste ting i deres liv, lå naturen ofte over familien og de sociale relationer.

“Naturen har selvfølgelig en rolle som fødekilde, men den har angiveligt også en terapeutisk effekt. Der kom mange svar som: Naturen er der, jeg lader op; der kan jeg tænke og slappe af; har jeg et problem, tager jeg ud i naturen. Så naturen virker lidt som en modvægt til de mange sociale problemer. De sociale problemer er også hårde for grønlænderne, men naturen er med til at give dem vilje og styrke til at komme videre”.

Naja Carina Steenholdt

Svært at være dansk forsker i Grønland

Grønland er en yndet destination for danske forskere – lige fra geologer og havforskere til antropologer.

Men som Naja Carina Steenholdt oplever det, er der stor forskel på, hvordan grønlændere ser på forskere, der kommer til landet. Og i det hierarki ligger danskere nederst.

Hun definerer 4 forskellige typer af forskere: den rent grønlandske, den rent danske, den dansk-grønlandske og den udenlandske. Og blandt disse vil grønlænderne uden tvivl have mest skepsis over for den rent danske.

“Ud over det sproglige aspekt ligger der nogle kulturelle problemer i det at være dansker i Grønland, der bunder i kolonitiden, og der forekommer en ret udbredt racisme over for danskere i Grønland, ligesom det omvendte jo også er tilfældet i Danmark”, siger hun.

Hun er selv grønlænder, men da hun bor i Danmark, møder hun også forbehold, når hun tager ud og interviewer folk.

“Jeg er ret dansk af sind og foretrækker eksempelvis at tale dansk. Hvis man spørger min familie i Grønland, så ser de mig nok som meget dansk. Jeg har helt sikkert nemmere ved at forske end en dansk forsker, men jeg vil faktisk mene, at jeg kan have sværere ved det end en udenlandsk forsker. Jeg har rejst med en tysk kollega, og hun mødte ikke så mange forbehold i mødet med sine informanter”.

Følelsesmæssigt hårdt

Man kan roligt fastslå, at Naja Carina Steenholdt har fået opfyldt det ønske, hun havde i 2010, da hun rejste tilbage for at genopdage det land, hun er opvokset i. Men lige så fantastisk Grønland kan være, lige så følelsesmæssigt hårdt kan det være at opleve de sociale problemer, landet også rummer. Og det kommer man til, når man tager ud for at tale med folk om deres liv.

“Jeg fik nærmest en funktion som psykolog, og det havde jeg ikke regnet med. Men folk med svære traumer har ofte ikke nogen at snakke med. Så når jeg kommer og spørger om, hvad et godt og dårligt liv er, så kommer det hele ud, og jeg må blankt erkende, at det var jeg ikke forberedt på”.

Oplevelserne i Sydgrønland fik hende til at tage kontakt til Departementet for Sociale Anliggender, der sørgede for, at hun fik supervision i forhold til at kunne håndtere samtalerne med traumatiserede mennesker.

“Det var jeg nødt til, for jeg blev meget berørt og påvirket af den tur i Sydgrønland. Den der viden om, at personen måske ikke kommer til at snakke med nogen om det her i meget lang tid – det synes jeg var svært at rejse fra og være ligeglad med”.

Men projektet, som Selvstyret altså er med til at finansiere, åbner til gengæld perspektiver for, hvordan man i Grønland kan arbejde med sociale problemer, mener Naja Carina Steenholdt.

“En af mine hovedkonklusioner er, at det med naturen er noget, man kan bruge på forskellige måder. På Shetlandsøerne er man faktisk begyndt at udskrive naturen som medicin. Og jeg tror, det vil være interessant at prøve at bruge naturen nogle af de steder, hvor man er gået i en blindgyde i forhold til at hjælpe folk. For eksempel aktivering af arbejdsløse med arbejde i naturen. De data, jeg har, tyder på, at naturen er så vigtig, at det ville kunne gøre en forskel”.

University of Greenland

Hvis IT-Universitetet går og føler sig lille, kan det altid tage et kig mod nord, hvor University of Greenland i Nuuk trods alt tager prisen som rigsfællesskabets mindste universitet.

Men ikke desto mindre er det et inspirerende sted at studere, siger Naja Carina Steenholdt, der tog sin kandidatuddannelse der og i dag er tilknyttet i en ph.d.-stilling delt med AAU. Det skyldes især det meget internationale islæt blandt underviserne.

“Jeg har haft undervisere fra Pakistan, Canada, Frankrig, mange fra USA, en del svenskere, nordmænd og færinger. Det er jo meget anderledes her i forhold til Danmark, hvor det stort set kun er danske undervisere”, fortæller hun.

Der findes få lærebøger på grønlandsk, så undervisningen foregår oftest på fremmedsprog – det vil sige dansk og engelsk. Det er en udfordring for en del af de studerende, fortæller Naja Carina Steenholdt, men omvendt lægger universitetet også vægt på, at de studerende er rustede til at drage ud i verden.

“Jeg vil ikke påstå, at niveauet er højere end på danske universiteter. Men de mange udenlandske undervisere er for eksempel med til at give en forståelse af, hvad der møder en, hvis man rejser ud i verden for at studere. Det kunne jeg mærke, jeg havde, da jeg var på et udvekslingsophold på Kansas University”.

University of Greenland optager årligt små 200 bachelorstuderende på 15 linjer, hvoraf læreruddannelsen er den største.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Nationalhistoriske Museum

Museumsinspektør

Det Nationalhistoriske Museum

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren fundraiser med praktisk ansøgningserfaring

Danmarks Tekniske Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen