Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Laust Høgedahl_AAU_1200

Nu venter afstemning om OK20: Men coronakrisen har i praksis aflyst muligheden for konflikt

Arbejdsgivernes og lønmodtagernes forhandler er blevet enige om en ny overenskomstaftale, der skal til afstemning blandt fagbevægelsens medlemmer senest midt april. Men coronakrisen har i praksis aflyst muligheden for en storkonflikt, påpeger arbejdsmarkedsforsker.

Emneord:

Forlig eller forlis?

Det spørgsmål er egentlig ikke længere aktuelt, selv om fagbevægelsens medlemmer nu står skal til at stemme om det mæglingsforslag til OK20, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation i weekenden blev enige om. Aftalen dækker 600.000 privatansatte.

For i lyset af coronakrisen er det nærmest umuligt at forestille sig, at fagbevægelsen vil stemme nej, og at der derved vil opstå storkonflikt. Det mener arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet Laust Høgedahl, som forsker i overenskomster på det danske arbejdsmarked.

”De aftaler, parterne har omkring konflikter, er sat ud af spil af den epidemilov, som er trådt i kraft i lyset af coronakrisen. Lovgivning fra Folketinget har forrang over for alle overenskomster, og hvad der kan iværksættes på arbejdsmarkedet. Så rent praktisk har jeg svært ved at se, hvordan en arbejdskonflikt overhovedet skal kunne lade sig gøre”, siger Laust Høgedahl.

Den 12. marts 2020 vedtog Folketinget en ændring af landets epidemilov, der giver sundhedsministeren beføjelser til at bekæmpe coronavirussen. Loven kan indebære en række restriktioner og påbud for både borgere og private og offentlige virksomheder, institutioner og foreninger. Og der er allerede iværksat en række påbud. Der er indført forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer og begivenheder samt forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner.

Fra den 18. marts blev forsamlinger i det offentlige rum på mere end 10 personer forbudt - både indendørs og udendørs - og for både offentlige og private arrangementer og begivenheder, oplyste statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

”Det er jo utroligt svært at forestille sig en konflikt gennemført, hvis man ikke må samles i større grupper på samme sted, som tilfældet er nu. Overenskomstforhandlinger foregår jo altid under det pres, at der kan ske en konflikt, og den trussel er med til at presse indrømmelser ud af parterne, og der har coronakrisen jo taget luften ud af ballonen, fordi lønmodtagernes strejkekort de facto har været sat ud af spil”, siger Laust Høgedahl.

Parterne enige om skifte for 600.000 privatansatte

Det var lørdag den 21. marts, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blev enige om indholdet i den mæglingsskitse, der dækker overenskomster for over 600.000 ansatte i private virksomheder.

Skitsen indeholder de overenskomster, hvor parterne på de enkelte områder er blevet enige om at forny overenskomsten. Det gælder for knap 93 procent af de ansatte. Derudover fastlægger mæglingsskitsen også vilkårene på de resterende områder, hvor man ikke har kunnet blive enige.

Det er helt efter bogen, at de sidste områder samles op, når 90-95 procent af områderne er i hus med forhandlingerne, forklarer Laust Høgedahl. Når de to hovedorganisationer er blevet enige, plejer de nemlig at nikke til forligsmanden, som så samler de resterende enkeltområder op, der ikke kom i mål.

De får mæglingsforslaget trukket ned over hovedet, mens deres uenigheder sparkes til hjørne og ikke løses denne gang. Med den samlede aftale udarbejdes et mæglingsforslag af forligsmanden, der sendes til afstemning blandt alle fagforbundenes medlemmer. Det samlede flertal bestemmer ved efter afstemninger i de lokale forbund derefter, om det bliver forlig eller forlis.

”Alle områderne er kædet sammen, så et område kan ikke ryge i konflikt. Det er hele det private område, som enten får arbejdsfred eller ryger i konflikt”, siger Laust Høgedahl.

Ifølge FH er der med aftalen udsigt til pæne lønstigninger, større valgfrihed samt bedre muligheder for forældreorlov.

”Vi har i fagbevægelsen grund til at være tilfredse med resultatet. OK20 giver et velfortjent løft til alle. Om du er ung lærling eller ældre, om du er syg eller rask, er der forbedringer de kommende tre år. Jeg synes, vi har nået et meget fint resultat”, siger FH's formand, Lizette Risgaard, i en pressemeddelelse.

Også administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, er glad for aftalen.

”Danmark står i en svær situation med udbredelsen af coronavirus. Derfor har det været vigtigt at lave en aftale, så både virksomheder og medarbejdere oplever så lidt usikkerhed og uforudsigelighed som muligt. Virksomhederne har særligt nu brug for at kunne planlægge og prioritere”, siger han i en pressemeddelelse.

Situationen kunne have set meget anderledes ud

De store og retvisende forlig med industriens minimallønsområde og transportsektoren på normallønsområdet landede inden coronakrisen brød ud. Og var det ikke sket, kunne situationen for OK20 have set meget anderledes ud, end den gør nu, påpeger Laust Høgedahl.

”Krisen tog jo luften af ballonen. Havde det været under normale omstændigheder, havde lønmodtagerparten i byggeriforhandlingerne nok kunnet opretholde et lidt større pres på arbejdsgiverne, så der falder krisen nok ikke ud til lønmodtagernes fordel”, siger han.

Han mener alligevel, at coronakrisen har haft indflydelse på de sene forhandlinger.

”Det er klart, at denne coronakrise har været med til at besværliggøre forhandlingerne. Rent praktisk har det være svært for nogen at mødes i Forligsinstitutionen, hvis de for eksempel kommer fra Nordjylland. Og særligt på fagbevægelsens side af bordet har coronakrisen taget luften ud af ballonen i forhold til dets magtkort i forhandlingerne – nemlig strejken som våben".

Han påpeger at en udskydelse af forhandlingerne ikke nødvendigvis ville have stillet fagbevægelsen bedre.

”Der er også økonomiske konsekvenser af denne krise, og en udskydelse af forhandlingerne på 4-5 måneder ville jo betyde, at rammevilkårene skulle forhandles under en eventuel afmatning i økonomien. Så en udskydelse af forhandlingerne, tror jeg ikke nødvendigvis ville blive en fordel for lønmodtagerne”, siger Laust Høgedahl og påpeger:

”Coronakrisen har stillet forhandlingerne i en ekstraordinær situation. En stor del af fagbevægelsen har vidst, at det ikke hjalp at trække forhandlingerne i langdrag, men at de skulle lukkes”.

Det betyder aftalen for akademikere

Pæne lønstigninger, større valgfrihed samt bedre muligheder for forældreorlov er ifølge FH nogle af de forbedringer, som privatansatte lønmodtagere kan se frem til, hvis de stemmer ja til mæglingsskitsen.

For de privatansatte akademikere har aftalen ikke en kæmpe effekt, fordi langt de fleste er ansat på individuelle kontrakter. Men indholdet har afsmittende effekt. Det gælder blandt fritvalgsordningen, hvor en del af lønnen indbetales på en konto, som kan bruges til at købe mere frihed, pension eller lignende for, påpeger Laust Høgedahl.

”Mange akademikere vil sikkert blive inspireret af den fritvalgsordning, som endte med at blive helt central under OK20. Aftalen sætter et pejlemærke for, hvad man kan forhandle om individuelt. Og den har direkte betydning for offentlige ansatte, som skal forhandle næste år, fordi vi har en reguleringsordning, hvor den den offentlige sektor skal lægge sig på hjulet på den private sektor”, siger Laust Høgedahl.

”Mange offentligt ansatte akademikere vil sikkert blive meget inspireret af fritvalgsordningen, så jeg kunne forestille mig, at mange medlemmer i Dansk Magisterforening og andre akademiske fagfgoreninger vil indstille til, at det bliver centralt for OK21”.

Mæglingsforslag skal til afstemning når coronakrisen topper

Skitsen til mæglingsforslag handler om fornyelse af en lang række overenskomster på det private arbejdsmarked i perioden frem til 1. marts 2023. De nye overenskomster skal til afstemning hos arbejdsgiverne og lønmodtagerne frem til 16. april 2020. Og det er faktisk lige deromkring, hvor flere sundhedseksperter har spået, at smitten med coronavirussen kan toppe i Danmark.

”I midten eller slutningen af april vil den maksimale smitteudbredning ske, kan vi regne os frem til. Det er der, hvor flest vil blive smittet på samme tidspunkt, og flest vil have behov for hospitalsindlæggelse”, udtalte Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, til DR i midten af marts.

At afstemningen til OK20 skal foregå lige på det tidspunkt, hvor coronavirussen kan toppe, er en vigtig pointe, påpeger Laust Høgedahl.

”Heldigvis har langt størstedelen af fagbevægelsen de sidste år indført digitale afstemninger for at hæve stemmeprocenten. Ved den sidste overenskomstfornyelse i 2017 opnåede man den højeste stemmeprocent siden 1970’erne. Så den store grad af digitale afstemninger passer jo rigtig godt ind i denne kontekst med coronakrisen, så jeg tror ikke, krisen afholder mange fra at afstemme denne gang”.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen