Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
New York Stock Exchange
Aktiekurserne er faldet under coronakrisen. Her ses New York Stock Exchange under den voldsomme nedtur d. 16. marts.
Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix

Coronavirus vil koste mange job, men: "Vi forventer ikke ny finanskrise"

Coronavirus kommer til at ramme den danske økonomi hårdt indtil efteråret. Nu er spørgsmålet, hvor hårdt det vil gå ud over akademikernes job. Nordea forventer ikke permanent krise.

Emneord:

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt det tydeligt.

“Vi kommer ikke igennem det her som land, uden at det har omkostninger. Virksomheder kommer til at opleve tab. Der er nogle, der vil miste deres arbejde, desværre”, sagde hun blandt andet.

Mange danskere spørger sig selv, om de er i fare for at miste deres job. Spørger man Jan Størup Nielsen, chefanalytiker for dansk økonomi i Nordea, er situationen alvorlig, men ser man isoleret på magistrenes job, er de formentlig forholdsvis forskånet sammenlignet med andre faggrupper.

“Det, vi tror vil ske, er, at økonomien kommer til at gå i stå i et halvt år. Det vil betyde recession og stigende arbejdsløshed. Det vil især ramme serviceindustrien, koncerter, spillesteder osv., og så ser vi typisk også, at industrien er hurtig til at tilpasse sig”, siger han.

Trækker krisen i langdrag, vil det dog også begynde at gå ud over akademikernes job i den private sektor. Det så man fx under finanskrisen. Imidlertid pointerer Jan Størup Nielsen, at man også så, at der til gengæld blev ansat flere i den offentlige sektor som et led i en ekspansiv finanspolitik.

“Det er en metode til at sætte gang i hjulene igen. Man pumper simpelthen penge ind i samfundet ved at ansætte flere”, forklarer Jan Størup Nielsen.

Han pointerer, at det p.t. bestemt ikke er Nordeas vurdering, at Danmark er på vej ind i en ny finanskrise, og at den danske økonomi op til coronakrisen har været i god form.

“Vores hovedprognose er, at vi vil se et par måneder med voldsom til bagegang. Men til efteråret forventer vi en modreaktion, en slags ketchupeffekt, hvor folk bliver mindre nervøse, og hvor de finansielle hjælpepakker samtidig giver et løft til økonomien, og det vil trække væksten hurtigt op igen”, fortæller Jan Størup Nielsen.

Prognosen beror på, at coronakrisen ikke ender i en katastrofe, og at usikkerheden gradvist bliver mindre. Da corona er et helt nyt fænomen, kan ingen med sikkerhed spå om fremtiden, understreger Jan Størup Nielsen.

Rådgiverbranchen er ramt

Samme melding lyder fra Dansk Industri.

“Lige nu er vi i en meget usikker situation. Ingen ved, hvor udviklingen ender, men det kommer til at koste rigtig mange arbejdspladser. Det vil uden tvivl have store konsekvenser”, siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri.

Ligesom Nordea påpeger han, at krisen især går hårdt ud over luftfartsindustrien o.l., men han ser også en mere bred påvirkning af erhvervslivet.

Han ser fx allerede nu, at akademikere inden for rådgivningsbranchen bliver ramt hårdt af krisen.

“Akademikere i rådgivningsbranchen arbejder bl.a. med facilitering af netværk, workshops, messer osv., og det er der en voldsom opbremsning indenfor”, fortæller Kent Damsgaard.

Derudover risikerer mange virksomheder et likviditetsproblem.

“Virksomhederne får sværere ved at betale deres regninger. De har sværere ved at få underleverancer frem, og lønbyrden stiger, når folk ikke kan møde på arbejde”, forklarer Kent Damsgaard.

Han hilser regeringens hjælpepakker velkommen.

“Vi havde fra start opstillet tre økonomiske scenarier. I det første scenarie lykkedes det at inddæmme de økonomiske virkninger ved corona, så det ikke blev et større problem for økonomien. Det løb er kørt nu. I det andet scenarie bliver bestemte sektorer meget hårdt ramt, og også det brede erhvervsliv bliver ramt, men dog i et omfang, hvor det kan klare sig igennem med de rette hjælpepakker. Det er der, vi er nu. Og så er der det tredje scenarie, hvor vi ser en generelt stigende arbejdsløshed, som kan bide sig fast”, siger Kent Damsgaard.

“Det skal vi – arbejdsmarkedets parter og politikerne – for alt i verden samarbejde om at undgå”, mener han.

Ringe i vandet

Når hele økonomien potentielt kan blive hårdt påvirket, på trods af at ikke alle sektorer direkte rammes af coronapandemien som fx rejsebranchen, så skyldes det en slags ringe i vandet-effekt. Det fortæller lektor ved CBS Birthe Larsen.

“Når folk er bange, så begynder de at tænke mere over, hvad de gør. Folk begrænser fx deres aktiviteter i det offentlige rum, og dermed falder deres forbrug også”, forklarer hun.

Det lavere forbrug kan føre til fyringer og lønnedgang i nogle sektorer, og dermed bliver købekraften i samfundet generelt også lavere, hvilket igen kan føre til, at andre sektorer også får det sværere, må fyre osv. Dermed kommer der et chok i efterspørgslen efter varer.

“Det er en slags omvendt ekspansiv effekt, en negativ spiral, ligesom man så det under finanskrisen. Om det når så vidt, ved vi dog ikke end nu. Det handler om, hvor lang tid denne her situation varer ved, og situationen udvikler sig jo hele tiden”, siger Birthe Larsen.

Samtidig ser vi nu et “udbudschok”, fortæller Birthe Larsen, efter at en stor del af samfundet er blevet lukket ned.

“Det vil sige, at der er en direkte begrænsning af vareudbuddet. Når medarbejderne går hjem, kan virksomhederne ikke producere deres varer. Og uden produktion sælger de ikke noget. Samtidig har de nogle faste udgifter til fx lønninger, som de ikke kan komme uden om. Det kan i sidste ende betyde, at virksomhederne er nødt til at fyre medarbejdere”, forklarer Birthe Larsen.

Det er denne cocktail af nedgang i både efterspørgsel og udbud, som regeringens hjælpepakker og aftale med arbejdsmarkedets parter skal forsøge at modvirke, mener hun.

Denne hjælp får erhvervslivet

For at minimere antallet af afskedigelser er følgende initiativer sat i værk:

  • Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter forhandlet en aftale om lønkompensation igennem til medarbejderne i de virksomheder, der ellers skulle have fyret et større antal medarbejdere.

  • Virksomheder skal først betale moms og A-skat fire måneder senere end normalt. Det skal øge deres likviditet.

  • Den “kontracykliske kapitalbuffer” er frigivet. Det vil sige, at en særlig beholdning penge, som bankerne er blevet pålagt at opspare, nu må bruges, så bankerne bedre kan modstå eventuelle tab og har større spille rum ift. at give virksomheder lån.

  • Arbejdsgiverne får en refusion fra staten, fra første dag en ansat bliver syg af coronavirus eller bliver sat i karantæne på grund af sygdommen.

  • Staten garanterer en del af de lån, som bankerne giver til de virksomheder, som mister penge på grund af coronavirus.

  • Virksomheder får mulighed for at sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode. Medarbejderne vil i den periode få supplerende dagpenge.

  • Regeringen har også vedtaget en hjælpepakke til de selvstændige og enkeltmandsvirksomhederne, der også er hårdt ramt på grund af aflyste og udskudte ordrer.

Kilde: regeringen.dk og dr.dk

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen