Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Søren Brostrøm
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm blev, få dage efter statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede store dele af Danmark ned den 11. marts, beordret af regeringen til at droppe grundprincippet rimelighed for embedsmænd for i stedet at anerkende regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen til Sundhedsstyrelsen: Læg fagligheden på hylden

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm blev beordret af regeringen til at fravige proportionalitetsprincippet, som er afgørende for embedsmænd, få dage efter statsministeren lukkede Danmark ned.

Emneord:

Blot få dage efter statsminister Mette Frederiksen (S) den 11. marts lukkede store dele af Danmark ned blev direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm beordret af regeringen til at lægge sig faglighed på hylden.

Den 14. marts sendte en departementschef fra Sundhedsministeriet således en mail til Brostrøm, hvor han direkte blev bedt om at droppe grundprincippet rimelighed for embedsmænd for i stedet at anerkende regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”.

Det er med andre ord en klar besked fra regeringen til en embedsmand om, at han skal fravige sin faglighed under coronakrisen. Det skriver Politiken torsdag.

I mailen beskriver departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, at Statsministeriet er ”meget bekymret for, hvorfor vi tester så lidt”, og ”hvis der er mulighed for det, er kravet, at vi fortsat tester flere”.

Slutteligt spørger Okkels i mailen Brostrøm, om modellerne giver mening, men giver så direktøren besked på at droppe proportionalitetsprincippet, beskriver Politiken:

”Før du svarer skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et ekstremt forsigtighedsprincip”, skriver Okkels i mailen til Brostrøm.

Okkels beordrer dermed Brostrøm at fravige grundstenen for alle embedsmænds arbejde om en saglig vurdering for i stedet at omfavne et politisk ønske om ”et ekstremt forsigtighedsprincip”.

Aldrig blevet bedt om noget lignende

Søren Brostrøms forgænger som direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, fortæller, at hun aldrig så direkte og endda på skrift er blevet bedt om at tilsidesætte proportionalitetsprincippet.

”Det kommer bag på mig, at Okkels vover at skrive det. Hensynet til proportionalitet er jo en sundhedsfaglig kontrol af, at der ikke udøves magt, uden det er rimeligt og nødvendigt. Hele forløbet viser, at man fra politisk side har ønsket sig en retning, som de sundhedsfaglige ikke kunne bakke op om, og som konsekvens valgte man at flytte en betydelig del af magten for håndteringen af smitsomme sygdomme væk fra Sundhedsstyrelsen og over til regeringen", siger Else Smith til Politiken.

Ifølge epidemiloven kan kun alment farlig sygdomme som pest, sars og kopper legitimere tvangsindgreb mod befolkningen. Undtagelsen er, hvis Sundhedsstyrelsen giver grønt lys til indgrebene, men det gør styrelsen ikke.

Men med hasteloven den 12. marts ændrede politikerne Sundhedsstyrelsen fra at være den indstillende myndighed til nu kun at være rådgivende. Dermed kunne det politiske niveau selv beslutte, om der skulle ske tvangsindgreb.

Sundhedsfaglige vurderinger tilsidesat

Den seneste uge er det ved flere tilfælde kommet detaljer frem om, at Sundhedsstyrelsen ikke kunne bakke op om regeringens tvangsindgreb med en nedlukning af landet for at begrænse smitten med Covid-19, som statsministeren udmeldte på pressemødet den 11. marts.

Statsministeren har fået kritik for at sige til befolkningen, at nedlukningen af landet sker efter anbefaling fra myndighederne. På pressemødet den 11. marts, hvor statsministeren lukkede landet, slog hun fast, at det var ”myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned”.

Hun sagde, at ”vi hellere skal handle i dag end at fortryde i morgen", og at vi skal sætte ind der, "hvor mange mennesker er samlet – daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, aktivitetstilbud, arrangementer, kollektiv trafik”.

”Derfor er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned på de områder i en periode”, sagde Mette Frederiksen.

Men den 21. maj kunne Jyllands-Posten dokumentere, at det ikke var efter Sundhedsstyrelsens  anbefaling at statsministeren lukkede landet ned.

Sundhedsstyrelsen afviste carte blanche til tvang

Epidemiloven, som regeringen brugte som baggrund for nedlukningen, tillader som udgangspunkt ellers kun indgreb over for befolkningen, hvis der er tale om sygdomme på liste A.

Det kan f.eks. være tvangsbehandling, -indlæggelse, -isolation og -vaccination. Men Sundhedsstyrelsen placerede kun Covid-19 på liste B.

Ifølge paragraf 10 i loven kan der ske en undtagelse, hvis Sundhedsstyrelsen giver sin indstilling, så kan der godt gives lov til at bruge tvang mod borgerne, selv om en sygdom blot stod på liste B. Men det var altså en betingelse, at styrelsen gav grønt lys, og det grønne lys blev aldrig givet.

Det står klart i et brev fra direktør Søren Brostrøm sendt til Sundhedsministeriet den 28. februar, dagen efter det anspændte møde i regeringens sikkerhedsudvalg.

Her var beskeden fra Brostrøm, at styrelsen afviste at give carte blanche til at bruge tvang. Sundhedsstyrelsen fandt "ikke, at der er generelle forhold, som taler for at indstille til en generel undtagelse af covid-19 efter bestemmelserne i § 10", skrev han ifølge Jyllands-Posten.

Til Jyllands-Posten konstaterer Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura fra Syddansk Universitet, at Søren Brostrøms begrænsede Mette Frederiksens muligheder for at iværksætte vidtgående tvangsindgreb.

”På det tidspunkt er reglerne sådan, at Sundhedsstyrelsen trækker grænsen for regeringens kompetence. Uden styrelsens indstilling, ingen indgreb. Og han spiller sine kort sådan, at han giver noget, men ikke det hele”.

Juraprofessor ved Københavns Universitet Kristian Lauta er enig. Han har nærstuderet epidemiloven og læser brevet på samme måde:

”Brostrøm siger, at der kun må bruges tvangsindgreb i konkrete situationer. Og det var hele regeringens problem. Den ville gerne gøre noget radikalt, men det kunne den ikke i det setup”, siger han.

Advarede om nedlukning af landet

Den 25. maj kunne Ekstra Bladet så fortælle, at Brostrøm den 1. marts – ti dage før nedlukningen af landet - sendte en mail til centrale embedsmænd i Sundhedsstyrelsen, hvor direktøren advarede om, at en omfattende nedlukning af landet kunne gøre mere skade end gavn for samfundet.

I mailen pointerer Søren Brostrøm, at "der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter" ved at lukke store dele af samfundet for at bremse spredningen af coronavirus,

”Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og trafikforbindelser kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter”, skriver Brostrøm i mailen og fortsætter:

”Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag. Der synes at være nogen evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af ferie kan reducere smittespredning og sygdomsbyrde ifm. influenza-epidemier”.

Forløbet er dybt problematisk

En aktindsigt, som Politiken har fået, viser, at Sundhedsstyrelsen 15. marts – fire dage efter pressemødet, der nedlukkede Danmark – holdt fast i, at en række af regeringens indgreb var ude af proportioner med covid-19’s alvorlighed og dødelighed.

Det fremgår af den rådgivning, som styrelsen med få timers frist blev bedt om at give til Sundhedsministeriet ved udmøntningen af den nye hasteændrede epidemilov:

”Sundhedsstyrelsen finder fortsat, at covid-19 ikke kan betegnes som en alment farlig sygdom, da den ikke har hverken et sædvanligvis alvorligt forløb eller en høj dødelighed”, lød det fra Sundhedsstyrelsen.

Enhedslisten betegner forløbet som "dybt problematisk”.

”Det vilde er, at man lader, som om at der er opbakning, uden at der er det", siger gruppenæstformand Peder Hvelplund (EL) til Jyllands-Posten.

Underminerer deres sundhedsfaglige rådgivning

Venstre sundshedsordfører Martin Geertsen frygter for armslængdeprincippet mellem Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

”Det er helt vildt, for at sige det på dansk. Det betyder jo sådan set, at man ikke bare underminerer sundhedsmyndighedernes mulighed for at indstille til regeringen. Man underminerer sådan set også deres sundhedsfaglige rådgivning”, siger Martin Geertsen til Politiken.

Venstre vil nu kalde statsministeren i samråd for at få en forklaring.

Ifølge De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, er det afgørende, at Folketinget kender grundlaget bag regeringens beslutninger.

”Vi har behov for en uvildig ekspertgruppe, der kan kigge på det her forløb”, siger han til Ritzau.

Politiken har forelagt sagen om, at Brostrøm blev beordret af ministeriet til at tilsidesætte sin faglighed, for både Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Statsministeriet, men ingen har ønsket at kommentere.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Frederikssund Kommune

Bibliotekschef til Frederikssund Bibliotekerne

Frederikssund Kommune

LEO Foundation

Head of LEO Historical Archives and Museum

LEO Foundation

Birkerød Gymnasium

Rektor - Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium

DANMARKS RADIO DR-Byen

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

DANMARKS RADIO DR-Byen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen