Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Forsker arbejder med maskine
Foto: Unsplash

Nyt talentprogram skal sikre flere kvindelige professorer – men bare 63 kvinder har ansøgt

Færre end hver fjerde professor er kvinde. Det vil regeringen ændre på med nyt talentprogram, der skal "skabe en bedre kønsbalance". Men bare 63 kvinder har ansøgt om at få del i programmet, viser nye tal.

Emneord:

Med et vue ud over forskningsmiljøerne på landets universiteter kan man konstatere, at kvinderne stadig er i mindretal blandt de øverste stillinger. Færre end hver fjerde af landets 2500 professorer er kvinde, lyder de seneste tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

Det fik i december måned uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at lancere et nyt talentprogram, Inge Lehmann-programmet, dermed med 20 mio. kroner skal fremme ligestillingen i forskningsmiljøerne.

”Jeg håber, at vi med Inge Lehmann-programmet kan være med til at skabe en bedre kønsbalance. Dansk forskning har brug for både mænd og kvinder. Og talentprogrammet vil komme til at gøre en forskel. Både de konkrete forskningsprojekter, men også i form af signalværdien", forklarede Ane Halsboe-Jørgensen i december måned.

Det viser sig nu, at bare 63 kvinder har ansøgt om at få del i programmet. Det oplyser Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), som administrerer ordningen, til Magisterbladet. Derudover har 13 mænd søgt om midlerne.

”Man kan undre sig over, hvorfor flere ikke har søgt, men det tror jeg er, fordi det har vist sig omsonst. Langt hovedparten af ansøgerne ville jo spilde deres tid, for programmets midler rækker bare til 4-5 bevillinger. Alle dem, som ikke får penge, vil derfor have spildt måneder. For det tager faktisk meget lang tid at lave en god forskningsansøgning”, siger Charlotte Wien, som er professor og forskningschef på Syddansk Universitets Bibliotek.

For få penge til at det batter noget

Inge Lehmann-programmet er et talentprogram opkaldt efter den danske seismolog Inge Lehmann, der er kendt for at fremsætte teorien om, at Jorden har en fast indre kerne. Programmet skal fremme en mere ligelig sammensætning af køn i forskningsmiljøerne i Danmark.

Der var ansøgningsfrist til programmet 26. marts i år, som administreres af DFF.

Ansøgningerne til Inge Lehmann-programmet behandles af de faglige råd i oktober måned, hvorefter et antal ansøgere vil blive inviteret til interview med henblik på, at fonden i november kan tage stilling til, hvilke ansøgere der får en Inge Lehmann-bevilling.

DFF oplyser, at der i 2020 i alt er afsat 19,7 mio. kr. inkl. overhead til programmet. En bevilling til programmet kan være på mellem 2,2 mio. kr. og 3,4 mio. kr., og der forventes givet 4-6 bevillinger i år.

”Det er for få penge i programmet til, at det batter noget. Det er synd og skam, for der er et meget stor behov for, at de kvindelige forskere får en håndsrækning til at komme videre op ad rangstigen til en professorstilling.

Charlotte Wien kritiserede tilbage i december måned Lehmann-programmet for at have alt for få midler og derfor for at være som ”en dråbe i havet”.

Nu forklarer hun, at man både kan undre sig over, hvorfor ikke flere kvinder har ansøgt, ligesom man kan undre sig over, hvorfor ”så mange” har ansøgt.

For man kan ifølge Charlotte Wien også sige, at 63 ansøgninger er mange, når der er afsat så få penge i programmet, og når man derfor må forvente, at succesraten er lille.

”Det er for få penge i programmet til, at det batter noget. Det er synd og skam, for der er et meget stor behov for, at de kvindelige forskere får en håndsrækning til at komme videre op ad rangstigen til en professorstilling. Kampen deropad bliver jo hårdere og hårdere for kvinderne, bl.a. fordi de hovedsageligt skal bedømmes af mandlige kolleger og rigtig mange undersøgelser har vist, at mænd og kvinder prioriterer forskellige emner og stiller forskellige forskningsspørgsmål”, siger SDU-professoren.

Med 63 kvindelige ansøgere kan Inge Lehmann-programmet naturligvis ikke alene rette op på kønsuligheden i forskningsmiljøerne, påpeger Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening (DM), der organiserer flere tusinde ansatte på landets universiteter.

”Mange universiteter har heldigvis i dag også initiativer til at styrke ligestillingen. Men der skal mere til. Hvis man virkelig skal rette op på uligheden, skal der være mere klare karriereveje og ordentlige arbejdsvilkår for ansatte i forskningsmiljøerne”, siger Camilla Gregersen.

Overblik: Sådan fordeler ansøgningerne sig

Kilde: Danmarks Frie Forskningsråd, maj 2020        
Forskningsfelt Mænd   Kvinder  
Kultur og kommunikation 1 3,5 mio. kr. 18 73,9 mio. kr.
Natur og Univers 2  9,4 mio. kr. 8 36,9 mio. kr.
Samfund og Erhverv 0   6 22,6 mio. kr.
Sundhed og Sygdom 3 12,7 mio. kr. 17 71,3 mio. kr.
Teknologi og Produktion 7 30 mio. kr. 14 63,9 mio. kr.
TOTAL 13 55,7 mio. kr. 63 268,6 mio. kr.

Programmet alene bringer os ikke i mål

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil ikke vurdere om 63 ansøgninger lever op til forventningerne.

”Jeg skal ikke vurdere, hvad der er nok. Jeg glæder mig over de ansøgninger, der kommer til programmet, og jeg håber, de er dygtige. Øvelsen er, at vi via mange veje gør rammerne for ligestilling i forskningsmiljøerne bedre”, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Magisterbladet.

”Alle initiativer på dette område er et bidrag til at sikre en større ligestilling på professorgangene. Udfordringen er større, end hvad vi løser med Lehmann-programmet, for programmet alene bringer os ikke i mål. Men initiativer som disse betyder, at flere kvinder skriver ansøgninger, og det har en afsmittende effekt”, siger uddannelsesministeren.

SDU-professor Charlotte Wien tvivler på, at initiativer som Inge Lehmann-programmet har en sådan afsmittende effekt.

”Det vil jeg da gerne se dokumenteret, for sådanne analyser eller undersøgelser har jeg ikke set”, siger Charlotte Wien.

Hun mener, at universiteternes ledelse bør have langt større fokus på at sikre mere diversitet i forskningsgrupperne.

”Det er på det sidste skridt op ad karrierestigen til professorstillingen, at du møder mest modstand, og det er naturligt, for det er der, man sætter trends og beslutter, hvad forskningen skal. Derfor skabes der også nemt selvforstærkende dynamikker, og dem bliver ledelsen nødt til at være opmærksom på og modarbejde”, siger Charlotte Wien.

Det er DM-formand Camilla Gregersen enig i.

”Universiteterne skal i højere grad tilbyde fastansættelse til de unge forskertalenter, så vi ikke taber talentmassen på gulvet. Det kræver stabil finansiering fra politisk hold”, siger Camilla Gregersen.

”Forskningsverdenen har desværre svært ved at vriste en skæv kønsbalance af sig. Inge Lehmann-programmet er et af flere tiltag, der skal til for, at vi kan rykke på den kønsmæssige ubalance, som vi desværre ser blandt professorer og ledelser på universiteterne”, siger hun.

Om Inge Lehmann-programmet

Inge Lehmann-programmet skal styrke talentudviklingen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark.

Der er i 2020 afsat 19,7 millioner kroner, der fordeles på 4-6 bevillinger.

Tildeles kun til modtagere af bevillingen Sapere Aude Forskningsledere, der er er "særligt talentfulde yngre forskere, som er parate til at lede flere deltagere i et forskningsprojekt på højt internationalt niveau".

Programmet er både mænd og kvinder fra alle fagområder, og for både mænd og kvinder. Men DFF vil som udgangspunkt ”vælge kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere".

Kilde: Den Frie Forskningsfond (pdf)

En lille ekstra opmuntring til kvinder

Charlotte Wien mener, der skal være en lille ekstra opmuntring og afsætning af ekstra ressourcer til kvinder.

”Og det vil møde massiv modstand, for det vil skabe vrede blandt mænd. Men det må der til. Det bør universiteternes ledelse kunne blive enig med ministeriet om”, siger Charlotte Wien og tilføjer:

”Derudover er det altid godt, hvis der afsættes penge – især hvis det var 10-12 gange så stort som Lehmann-programmet”.

Uddannelses- og forskningsministeren vil ikke svare direkte på, om regeringen vil afsætte flere penge end de 20 mio. kr. i Lehmann-programmet til at ændre på den skæve kønsbalance i forskningsmiljøerne.

”Det er vigtigt, at universiteterne har fokus på denne problemstilling, men det er også vigtigt med politisk fokus på at ændre strukturerne og på at sikre økonomien de kommende år. Det er en vigtig ambition for mig, og det oplever jeg, at det er for de øvrige partier i Folketinget”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

”Jeg har som minister et løbende fokus på dette felt. Vi skal tættere på ligestilling i forskningsmiljøerne, end vi er det i dag. Hvordan vi opnår det, diskuterer jeg løbende med universiteterne. Vi har jo blandt andet set en række initiativer fra flere universiteter, og det glæder mig”, siger hun.

Hvad siger uddannelsesministeren til, at hendes program bliver kaldt for en ”dråbe i havet”?

”Vi løser ikke hele udfordringen på området – så langt fra. Men Lehmann-programmet er et bidrag, og det er vigtigt, at vi får mere fokus på, at der er brug for mere ligestilling i vores forskningsprogrammer, for ellers går vi glip af rigtig meget talent”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Folketingets administration

Referent (deltid) til Folketingets Europaudvalg

Folketingets administration

Hillerød Kommune

LEDER TIL NATUR OG MILJØ

Hillerød Kommune

Syddansk Universitet

Lektorat i organisationskommunikation

Syddansk Universitet

BL - Danmarks Almene Boliger

Konsulenter til BL - Kurser og Rådgivning

BL - Danmarks Almene Boliger

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen