Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Klimaaftale, regeringen, klimaplan,
Finansminister Nicolai Wammen (S) og Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) samt Tommy Ahlers (V), Ole Birk Olesen (LA), Mette Abildgaard (KF), Pia Olsen Dyhr (SF), Signe Munk (SF), Mai Villadsen (EL), Rune Lund (EL), Ruben Kidde (RV), Morten Østergaard (RV) Josephine Fock (ALT) og Morten Messerschmidt (DF), da regeringen og aftalepartierne præsenterer klimaaftalen i Finansministeriet natten til mandag den 22. juni.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ny klimaplan: "Det er relativt lette ting, politikerne har aftalt"

Regeringens nye klimaaftale er en god start, siger sekretariatschef i 92-gruppen Troels Dam Christensen. Men der er stadig lang vej for at Danmark kan nå i mål med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

Emneord:

Natten til mandag vedtog et politisk flertal en klimaplan, der samlet vil kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 ton inden 2030.

Bag aftalen står regeringen, SF, De Radikale, De Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten.

Planen er bedre end først ventet, siger Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder i 92-gruppen, som er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN’s Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

“Planen indeholder mange gode initiativer, men det er vigtigt at huske, at det kun er begyndelsen. Der ligger stadig et kæmpe arbejde forud”, siger Troels Dam Christensen.

Klimahandlingsplanen indeholder blandt andet nogle konkrete initiativer i energi- og industrisektoren. For eksempel skal der etableres to nye energiøer med havvindmølleparker senest i 2030, og olie- og gasfyr i de danske hjem skal udfases og erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper.

Tilsammen skal initiativerne hjælpe til, at Danmark kan opfylde målet om at reducere CO2-udledningen 70 procent på ti år, som Danmark har bundet sig til i Parisaftalen fra 2015.

Det er relativt lette ting, politikerne har aftalt ... Problemerne opstår, når der til efteråret skal landes nogle aftaler for en række andre store sektorer - nemlig landbrug og transport.

Troels Dam Christensen

Ifølge Troels Dam Christensen skal der til efteråret træffes nogle svære beslutninger, hvis Danmark bare skal nærme sig målet.

“Det er relativt lette ting, politikerne har aftalt. Det handler om innovation og teknologiske initiativer som kan skabe arbejdspladser og vækst. Det støtter de fleste op om, så længe det bliver finansieret. Problemerne opstår, når der til efteråret skal landes nogle aftaler for en række andre store sektorer - nemlig landbrug og transport. Der vil politikerne have nogle helt andre udfordringer med at lande en aftale”.

Troels Dam Christensen pointerer, at der på et tidspunkt skal træffes nogle svære beslutninger, hvis CO2-udledningen for alvor skal reduceres.

“Lige nu beder de (politikerne, red.) ikke danskerne om at ændre adfærd, men til efteråret bliver de nødt til at diskutere, om vi for eksempel skal flyve mindre, eller om vi skal spise mindre kød. Disse beslutninger vil uundgåeligt påvirke landbrug- og transportsektoren, så her bliver det politiske engagement og udvikling for alvor sat på prøve”, siger han.

Den første klimaplan af sin slags

I vinteren 2019 lavede 92-gruppen et borgerforslag til en klimalov. Det blev en lang og sej kamp for at få klimaet på politikernes tunger, men den 14. maj i år vedtog et flertal i folketinget forslaget.

Troels Dam Christensen sætter derfor pris på, hvor langt klimakampen er kommet på Christiansborg.

“Hvis man ser på, hvordan virkeligheden så ud, da vi lancerede vores borgerforslag og så til nu, så er der sket et kæmpe skred. Vi lancerede et forslag for en klimalov, fordi den tidligere V-regering ikke havde nogle klimamål der svarede til Parisaftalen. Det lykkedes med vores forslag, og den store klimadagsorden til Folketingsvalget i juni at skabe et pres for at få klimaet på dagsordenen. Siden da har partierne rykket sig - nogen mere end andre - men derfor er det også dejligt at se, at et bredt flertal hvor alle på nær Ny Borgerlige stemmer for en klimaplan”.

Den nye klimaplan er den første af sin slags. Udgangspunktet for forhandlingerne var regeringens udspil fra maj, der blev præsenteret to måneder efter Klimarådets anbefalinger. I regeringens udspil lagde de op til en CO2-reduktion på to millioner ton.

Troels Dam Christensen er derfor positiv ved, at aftalen natten til mandag endte med en plan for reduktion på 3,4 millioner ton. Men vi skal ikke glæde os for hurtigt, siger han.

“Der er stadig lang vej til de 20 millioner ton, Danmark i alt skal nå, hvis vi skal have reduceret drivhusgasudslippet med 70 procent inden 2030. Nu er kampen ikke længere at få en målsætning. Det har vi nu og folket og erhvervslivet bakker op. Nu handler det om at finde ud af, hvordan vi så når det her, og det vil skille vandene”.

HOVEDPUNKTER FRA KLIMAAFTALEN

1. Ud med oliefyr, ind med grøn varme: Olie- og gasfyr skal udfases og erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper. Det skal ske gennem ændringer af afgiftssystemet, så det bliver dyrere at varme op med fossilt brændstof og billigere at varme op med grøn el. En støtteordning skal sikre en hurtig udfasning af olie- og gasfyr, og regler, som hidtil har begrænset etablering af fjernvarmeanlæg bliver fjernet. Desuden bliver der indført et lovkrav om, at træbiomasse skal være bæredygtig.

2. Energiøer med vindmøller: Senest i 2030 skal der etableres to nye energiøer med havvindmølleparker. Den største skal etableres i Nordsøen og producere 3 gigawatt, og den anden kommer til at ligge ved Bornholm og producere 2 gigawatt.

3. Lagring af CO2: Der mangler økonomisk incitament til at indfange og lagre CO2, og derfor vil Folketinget investere i udvikling af grønne teknologier. Med aftalen er der fra 2024 afsat 800 millioner kroner årligt til en pulje, der er målrettet fangst og lagring af CO2 fra industrien.

4. Mere biogas og andre grønne gasser: Der er afsat 2,5 milliarder kroner til en pulje, der skal give tilskud til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Derudover er der afsat 2,9 milliarder kroner til biogas og andre grønne gasser, som er nødvendige de steder i industrien, hvor det ikke er muligt at bruge grøn strøm fra for eksempel vindmøller.

5. Energirenovering af statslige bygninger: Der bliver stillet større krav om energibesparelser i statslige bygninger frem mod 2030. Anlægsloftet bliver suspenderet for kommuner og regioner, og der gives tilskud til grønne investeringer, hvilket ifølge aftalen vil give kommuner og regioner mulighed for »at foretage ekstraordinære investeringer i blandt andet energirenoveringer«.

Kilde: Politiken

Læs hele klimaaftalen her.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen