Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Medarbejderejet virksomhed
Jo breder og dybere medarbejdernes ejerandel er, des større er produktiviteten. Så fuldt medarbejdereje og fuldt ansvar giver det bedste resultat, fremgår det af den nye bog ”Medejer”.
Brooke Cagle / Unsplash

Ny bog: Medarbejdereje giver høj produktivitet

Forskning peger på, at jo mere medarbejderne ejer af deres virksomhed, des mere engagerede er de. I verden omkring os skyder medarbejderejede virksomheder op, men Danmark halter bagefter, fremgår det af bogen Medejer, som lige er udkommet.

Emneord:

”Kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab”. Sådan lyder undertitlen på bogen Medejer, og der er noget magisk ved medejerskab, fortæller bogens forfatter Andreas Pinstrup Jørgensen.

”Når medarbejderne ejer og har indflydelse på den virksomhed, de arbejder i, sker der noget med motivationen og evnen til at skabe ideer. Innovationskraften stiger”, siger Andreas Pinstrup Jørgensen. Han er direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv, der arbejder for at fremme og forene demokratiske virksomheder.

Forskning peger på, at medejerskab knytter folk tættere til virksomheden, fortæller han. Derfor bliver engagementet større og produktiviteten højere.

”Det er egentlig ikke så overraskende. Det revolutionerende er, at forskning underbygger det så solidt”, siger han.

Forskning viser forbløffende resultater

Allerede i 2002 kunne en amerikansk økonomiprofessor med speciale i medarbejderejerskab, Douglas Kruse, fremlægge resultater, der med statistisk sikkerhed viste, at når en konventionelt ejet virksomhed overgår til medarbejderejerskab, kan den forvente en vækst i produktiviteten på fire-fem procent i gennemsnit.

”Det er ikke et meget højt tal, men hvis man forestiller sig, at alle amerikanske virksomheder fra den ene dag til den anden overgik til medarbejderejerskab, ville det give en produktivitetsstigning på mere end to gange den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning i USA over de sidste 20 år, og det er markant”, mener Andreas Pinstrup Jørgensen.

Flere studier peger på, at jo bedre virksomhederne bliver til at implementere medarbejderejerskab, jo større effekt får det, så selv en mindre grad af medarbejdereje er tilstrækkelig til at gøre en forskel for virksomheden.

Siden 2002 er der foretaget en lang række studier af sammenhængen mellem produktivitet og medarbejderejerskab, som peger på en positiv sammenhæng.

Mondragon – et lyslevende eventyr

Et af de mest kendte eksempler på, at medarbejderejede virksomheder kan være en succes er det nordspanske konglomerat Mondragon, som man kan læse om i bogen.

Virksomheden producerer alt fra køleskabe over brillestel til elbiler og har over 250 kooperativer og søsterfirmaer spredt over 93 lande og en samlet medarbejderskare på omkring 80.000.

En af de seneste undersøgelser af Mondragons konkurrenceevne fra 2010 sammenligner Mondragon med ikke-kooperative virksomheders salgsvækst i Baskerlandet inden for de samme brancher. I perioden var salgsvæksten i konventionelle baskiske virksomheder på 140 procent, mens den i Mondragon var på 213 procent, altså halvanden gang højere.

Samtidig er Mondragon kendt for at sikre en høj grad af tryghed i ansættelsen for medarbejderne og har været med til at sikre en beskæftigelse i Baskerlandet, der langt overgår resten af Spanien.  

Mondragon har tilmed udviklet sin egen form for sociale sikkerhedsnet med dagpenge og mulighed for at få ansættelse i andre af koncernens virksomheder, hvis det skulle være nødvendigt. Mondragon driver sit eget universitet, en bank og et forsikringsselskab.

Hvad skete der i Danmark?

Der forskes ikke rigtigt i medarbejdereje i Danmark længere, selv om vi har en lang historie med andelsbevægelse og kooperativer. For eksempel var bryggeriet Stjernen (grundlagt i 1902) og Arbejdernes Fællesbageri (grundlagt i 1890’erne) ejet af arbejderne via fagbevægelsen, fortæller Arbejdermuseet.

Arbejderbevægelsens virksomheder lukkede dog en efter. Den sidste så sent som i marts 2000, hvor direktøren for Arbejdernes Ligkistemagasiner blev sigtet og senere dømt for dokumentfalsk og bedrageri.

Det er den historie, der er årsagen til, at vi ikke har haft fokus på medarbejdereje siden ØD (Økonomisk demokrati) blev lagt i graven i slutningen af 1980’erne, mener Andreas Pinstrup Jørgensen. ØD handlede om initiativer og forslag, der skulle sikre en øget demokratisering af ejendomsretten til produktionsmidlerne, men det lykkedes aldrig at få et konkret forslag gennemført, står det på danmarkshistorien.dk 

”Når medarbejderne ejer og har indflydelse på den virksomhed, de arbejder i, sker der noget med motivationen og evnen til at skabe ideer. Innovationskraften stiger”

Andreas Pinstrup Jørgensen

”ØD og den forfærdelige historie med Arbejdernes Ligkistemagasiner og Stjernen og de andre virksomheder, som ikke gik så godt, har medført, at fagbevægelsen herhjemme ikke har haft den store lyst til at engagere sig i medarbejdereje”, siger Andreas Pinstrup Jørgensen, som pointerer, at fagbevægelsens virksomheder var meget centraliserede.

”Så vi har haft medarbejdereje uden direkte medarbejderindflydelse, og det var en af årsagerne til, at de ikke klarede sig”, siger han.

”Vi har en stærk andelsbevægelse. Vi er gode til forbrugerejede selskaber, så som pensionskasser, elselskaber og så videre. Men fagbevægelsen har ikke bakket op om medarbejdereje, og de skal være med, for at det lykkes”, siger han.

Han mener, en anden årsag er, at vi i den vestlige verden efter murens fald forkastede koblingen mellem demokrati og erhverv: ”Vi ville ikke se flere ’sovjetiske eksperimenter'”.

Medarbejdereje skal være nemmere

Medarbejderejede virksomheder er i vækst i store del af verden, fx i USA og Storbritannien. Andreas Pinstrup Jørgensen mener, det dels handler om tidsånden og dels om de tydelige forskningsresultater, som han håber, danske politikere også vil bide mærke i.

”Efter finanskrisen i 2008 har mange fået øjnene op for, at vi har brug for virksomheder, som tænker i stabilitet og velstand. Så både højre- og venstresiden i andre lande har opdaget, at der er nogle erhvervsalternativer”, siger han.

Han nævner, at for eksempel David Cameron, som stod i spidsen for en konservativ regering i Storbritannien, var med til at skabe nogle meget indflydelsesrige og positive tiltag via lovgivning, som gjorde det nemmere at overdrage virksomheder til medarbejderne. Og det, håber han også, vi vil se herhjemme.

”Jeg håber, at politikerne kan se medarbejdereje som en vej til at skabe en mere krisesikker økonomi via mere kriseresistente virksomheder”, siger han.

”Jeg ville ønske, at politikerne havde tænkt medarbejdereje ind i hjælpepakkerne, så de fx havde sikret sig, at medarbejderne havde mulighed for at overtage eller købe sig ind i lukningstruede virksomheder”, siger han.

Magistre skal skabe egne job sammen med andre

Han glæder sig over, at nogle af de akademiske fagforeninger har fået interesse for medarbejdereje, blandt andre DM, som han ser som en spændende gruppe i denne sammenhæng.

”Vi er blevet kontaktet af interesserede folk – også magistre – som fx ønsker at lave en demokratisk virksomhed, der også kunne løse sociale problemer. Det ligger mange på sinde”, siger han.

Og selv om magistre ikke er direkte uddannet til at tænke som iværksættere, mener han, de i høj grad ønsker at lave virksomheder i fællesskab, og derfor er et godt potentiale.

”Det er mit indtryk, at medarbejdereje er en form for virksomhed og værditype, som magistre synes meget godt om, og samtidig er det en gruppe, som oplever relativt store udfordringer på det prikære arbejdsmarked, og derfor har de et godt incitament til at skabe deres egne job sammen med andre”, siger han.

Og du behøver ikke have en stor kapital i ryggen for at komme i gang.

”Man kan sådan set godt starte en servicevirksomhed eller en vidensvirksomhed i kælderen eller soveværelset derhjemme”, siger han.

”Men det er altid en udfordring at starte en virksomhed, og derfor vil vi også arbejde for, at der bliver etableret vejledning til opstartere. Men når det er sagt, skal man tænke på, at virksomheder klarer sig bedst, når de er startet i fællesskab, og at det er fedt at arbejde sammen med andre og se det vokse”, siger han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Birkerød Gymnasium

Rektor - Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium

Dansk Magisterforening

IT/Digitaliseringschef til DM

Dansk Magisterforening

DANMARKS RADIO DR-Byen

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

DANMARKS RADIO DR-Byen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen