Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Lene Lechner Nielsen
Foto: Jesper Voldgaard

"Jeg vil egentlig bare have min hverdag tilbage

Adjunkt Lene Lechner Nielsen er ved at være udkørt og motivationen er dalet efter mere end 15 uger på hjemmekontoret. Hendes kollega på Fyn, lektor John Kehlet, har døjet med både ryggen og arbejdsglæden. Én ting er de to undervisere enige om: Man kan godt afvikle sublim undervisning og vejlede gennem en skærm, men det vigtigste mangler.

Emneord:

”Det er jo gået ret fint, alt taget i betragtning. Men nu må det også godt stoppe".

Lene Lechner Nielsen, adjunkt på læreruddannelsen i Haderslev, gør status over coronatiden, 15 uger efter at professionshøjskolerne lukkede ned, og studerende og undervisere blev sendt hjem.

Det er begyndt at slide på den 31-årige cand.mag. i pædagogik, at hun stadig sidder 8-10 timer hver dag foran skærmen på sit hjemmekontor i lejligheden i Vejle – og ikke ved hvor længe det vil fortsætte.

”Min motivation og min arbejdsglæde daler dag for dag. Det samme gør mine studerendes. Jeg bliver træt på en helt anden måde, når alting foregår på en skærm, og jeg ikke har det sanselige med i samværet – gestikken, mimikken og øjenkontakten. Jeg savner virkelig den menneskelige kontakt”, siger Lene Lechner Nielsen.

Smadret efter otte timer online

I en kælder i Odense sidder John Schou og laver matematikundervisning for sine 2. semesterstuderende på den fynske læreruddannelse.

Selv om udsigten fra skrivebordet er god – de forhenværende ejere efterlod en imponerende kopi af en Thorvaldsenfrise i hans arbejdsværelse - så er også den 58-årige lektor ved at være klar til at arbejde på campus igen.

”Jeg er meget, meget træt af virtuel undervisning. Selv om jeg har et stort repertoire, har det satme været hårdt at omlægge sit fag 100 procent til de digitale platforme”, siger John Schou.

Fagligt neutrale diskussioner kan uden problemer afvikles over skype eller zoom. Det giver endda god mening at lave vejledning online i stedet for at skulle aftale tid og sted på UCL, påpeger han.

”Men jeg er helt smadret efter otte timers online-undervisning, især fordi jeg ikke har samme føling med mine studerende, som hvis jeg kunne gå rundt og lytte til deres gruppearbejde og diskussioner. Derudover døjer jeg efterhånden ret meget med en værkende ryg”, siger John Kehlet.

Kehlettilforsidehistorie.JPG
Thorvaldsen-frisen er pæn i John Schou´s kælder, men: ”For unge lærerstuderende ligger der også en dannelsesproces i at vende, bearbejde og tygge stoffet. Det kan vi kun gøre ordentligt, når vi er sammen”, mener lektoren på læreruddannelsen i Odense

Mere arbejde til alle

Det er langt fra kun Lene Lechner Nielsen og John Kehlet, der oplever, at isolationen under coronapandemien trækker tænder ud. Trivslen er generelt under pres, både hos de studerende og underviserne på professionshøjskolerne nu, hvor eksamenstiden nærmer sig og nedlukningen har været effektueret i mere end tre måneder.

Det bekræfter Frank Jensen, der er arbejdsmiljørepræsentant for 50 undervisere på UCL i Odense og netop har målt arbejdsmiljø-temperaturen hos kollegerne på et klubmøde. De fleste savner hverdagen helt vildt, og især børnefamilierne er møre, fortæller han

”De sidst tilkomne kolleger har også haft særlige udfordringer, fordi de hverken nåede at få rutiner eller knytte  kontakter, før vi gik hver til vores. Og så har de praktiske fag selvfølgelig haft nogle særlige udfordringer. Med tiden bliver det lidt meningsløst at lave skærmundervisning i naturfagene, i billedkunst, idræt og musik”, forklarer Frank Jensen.

Coronakrisen har betydet digital kompetenceudvikling, så det basker, påpeger arbejdsmiljørepræsentanten.

”Men omlægningen til virtuel undervisning har også givet mere arbejde til os alle, mange har oplevet et øget tidspres, og flere har udtrykt bekymring for, om den netbaserede undervisning kommer til at fylde for meget, også når coronaen er overstået”, siger Frank Jensen.

Lene Lechner Nielsen
”Jeg bliver træt på en helt anden måde, når alting foregår på en skærm og jeg ikke har det sanselige med i samværet,” siger Lene Lechner Nielsen, adjunkt på UC Syd
Foto: Jesper Voldgaard

Jobbet flyder ud over det hele

Også på UC Syd er den virtuelle undervisning kommet op at køre dygtigt og effektivt. Viljen til omstilling har imponeret adjunkt Lene Lech Nielsen.

”Jeg tror ikke, nogen havde forestillet sig, at vi var så klar alle sammen til at rykke online. Det har været virkelig spændende at udforske nye muligheder og finde systemer, der kan understøtte den undervisning, jeg har haft planlagt”, siger Lene Lecher Nielsen.

Udfordringen er, at jobbet flyder ud over meget af dagen og aftenen.

”Jeg bliver pludselig kontaktet på alle tidspunkter og får mange individuelle henvendelser, der skal besvares skriftligt”, siger hun.

Der er heller ikke det samme flow, når man underviser online.

”Og så skal jeg passe på, at jeg ikke også begynder at tage for mange aftener og weekender i brug”, påpeger adjunkten.

En ny virkelighed venter

Under nedlukningen har det været en fordel at være en ”gammel rotte” i underviserfaget. Det medgiver John Schou, der har 23 år bag sig som lektor i matematik.

”Jeg har et netværk, selvom jeg ikke spiser frokost med mine kolleger hver dag. Jeg har også en rutine, hvad mine arbejdsopgaver angår. Jeg har oplevet, at online-vejledning i små grupper faktisk fungerer rigtig godt. Ind imellem får jeg endda flere studerende med på min undervisning, fordi de ikke er bundet til at finde sted på bestemte tidspunkter. Det er gevinster, jeg gerne vil tage med mig videre”, siger John Kehlet.

Det fysiske fremmøde kan dog ikke erstattes, understreger han.

”Matematik er andet end formler. For unge lærerstuderende ligger der også en dannelsesproces i at vende, bearbejde og tygge stoffet igennem. Det kan vi kun gøre ordentligt, når vi er sammen”, fastslår Odenselektoren.

Der er en grund til det

Lene Lechner Nielsen underviser i almene undervisningskompetencer og har netop overstået tre dage med eksaminer. På den anden side af sommerferie drømmer hun om, at campus i Haderslev åbner som sædvanligt, uden håndtryk og uden krammere, men med rigeligt med håndsprit.

Det er en ny virkelighed, der venter. Og dog.

”Coronakrisen har mindet mig om, hvor afgørende det fysiske fremmøde er på en professionsuddannelse. Der er en grund til, at uddannelser, der i grad handler om relationer og samvær, er tilrettelagt, som de er. Det fungerer faktisk ret godt. I virkeligheden vil jeg bare have min hverdag tilbage”, siger adjunkten på UC Syd.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen