Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Anders Bjarklev
"Vi har en situation, hvor vi ikke kan lave en samlet løsning, fordi der naturligvis vil være mange, der slet ikke har brug for hjælp", siger Anders Bjarklev
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forsinket forskning: Danske Universiteter forstår ministers tøven

Det er kun ph.d.-projekter, der har lidt alvorlig skade på grund af nedlukningen, der skal støttes økonomisk, siger Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter. Andre må tilpasse sig. Bjarklev forstår godt, at forskningsministeren ikke vil love økonomisk hjælp.

Emneord:

At et flertal uden om regeringen nu for første gang tilkendegiver, at partierne er villige til at hjælpe ph.d.-forskningsprojekter med økonomisk støtte på grund af corona-forsinkelser, ændrer ikke noget for Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter.

For så længe der ikke foreligger nogen politisk aftale om noget andet, er det i praksis universiteternes basismidler, der bruges af, hvis universiteterne nu og her vælger at komme trængte ph.d.-studerende i møde økonomisk.

Eller som Anders Bjarklev formulerer det: Man tager pengene fra kommende forskningsprojekter.

Anders Bjarklev har benyttet flere lejligheder til at gøre ministeren opmærksom på problemstillingen, hvilket heller ikke DM eller PhD Association Network of Denmark har forsømt, ligesom også medlemmerne af Folketingets forskningsudvalg er bekendt med situationen.

I sin uhyggelige enkelthed er det desværre sådan, at ressourcer, vi bruger her og nu på at fylde huller ud i ph.d.-projekter, er de samme ressourcer, som vi næste år skal bruge på nye forskningsprojekter

Anders Bjarklev, Danske Universiteter

Ikke desto mindre er det hidtil ikke lykkedes at få en afklaring af, om der er økonomisk hjælp på vej fra statskassen. Det ændrer tilsagnet fra ordførerne ikke ved. Universiteterne kan derfor godt vælge at støtte ph.d.-projekterne, men det svarer lidt til at spise sin egen hale, siger Anders Bjarklev.

”Selvfølgelig skal vi støtte de projekter, der har lidt alvorlig skade. Men i sin uhyggelige enkelthed er det desværre sådan, at ressourcer, vi bruger her og nu på at fylde huller ud i ph.d.-projekter, er de samme ressourcer, som vi næste år skal bruge på nye forskningsprojekter”, siger Anders Bjarklev.

Faktisk kan han godt forstå, at forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) endnu ikke har været villig til gribe til lommen.

”Vi har en situation, hvor vi ikke kan lave en samlet løsning, fordi der naturligvis vil være mange, der slet ikke har brug for hjælp. Så vi blive nødt til at være grundige og se nærmere på hvert enkelt tilfælde, men netop fordi vi gør det, kan ministeren ikke udskrive en bevilling, fordi hun ikke kender bevillingens størrelse”, siger han og tilføjer.

”Det kan jeg faktisk godt forstå”.

I stedet for handler det for Anders Bjarklev nu om at identificere projekter, der har lidt alvorlig faglig skade, mens de resterende må tilpasses.

”Det er jo ikke første gang, et projekt er blevet stoppet eller ændret, og her kommer der så også ændringer for forskere. Det er faktisk mere normalt, end man skulle tro frem for en lidt kunstig situation, hvor man forestiller sig, at der ikke ændres noget i tre år. Så du kan også vælge at betragte det som en god træning til det arbejdsliv, man får de næste 30-40 år”, siger han.

Desuden bør kommende forskningsprojekter ifølge Anders Bjarklev have stor bevågenhed.

”Som jeg ser det, er det ikke en særlig gennemtænkt løsning at sige: Nu forlænger vi. Det er måske bedre at sige, at vi skal have forskningsprojekter, hvor der er et større fokus på problemstillinger relateret til pandemien”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen