Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Kvinde med laptop
Karolina Grabowska

Borgmestre: Ansatte kan sagtens arbejde, selv om de er syge

Coronakrisen har vist, at de ansatte sagtens kan arbejde, selv om de er sygemeldte, mener fem sjællandske borgmestre. Sådan har det været altid for akademikere, pointerer forsker.

Emneord:

Fremover bør kommunalt ansatte arbejde, selv om de er sygemeldte eller har barn syg. De gode erfaringer med hjemmearbejde under coronakrisen har nemlig vist, at det sagtens kan lade sig gøre at levere noget under pressede omstændigheder.

Det meldte fem sjællandske borgmestre ud tidligere på måneden over for DR. De ønsker en mere fleksibel forståelse af, hvad det vil sige at være syg.

"Jeg vil gerne gøre op med, at man ser sygefravær som om, man enten er til stede på arbejdspladsen, eller man ikke gør noget hjemme", sagde den socialdemokratiske borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen, til DR.

Borgmestrenes tanker blev blankt afvist af HK Kommunal. "En sygemelding fra en medarbejder er en sygemelding. Hvorvidt der skal foretages noget i løbet af dagen er ikke ledelsens opgave at vurdere", sagde formand Lene Roed til DR.

Modstanden fra HK er ikke overraskende. For mens det er nye toner for HK’erne at skulle arbejde under sygdom, så har det længe været sådan for de fleste akademikere. Det forklarer ph.d. og lektor på Københavns Universitet Anders Raastrup Kristensen, der har skrevet bøgerne Strategisk Selvledelse og Det Grænseløse Arbejdsliv.

”I det selvledende arbejde, der kendetegner de fleste akademikeres arbejdsliv, vil det altid være op til den enkelte at lave vurderingen af, hvornår man er for syg til at arbejde. De fleste skal være virkelig syge, altså fuldstændig ukampdygtige, før de ikke arbejder under sygdom eller med barn syg”, siger han til Magisterbladet.

For akademikere er spørgsmålet ikke så meget, om man er for syg til at arbejde. Det er snarere et spørgsmål om, hvilke opgaver der skal gøres færdige eller overdrages fornuftigt til kolleger.

”Man føler et ansvar for, at opgaverne bliver udført, fordi andre ikke bare kan løse dem. Og en forpligtigelse over for sine kollegaer i forhold til at få styr på sine opgaver, så dagligdagen glider lettere”, siger Anders Raastrup Kristensen.

”Og mange mennesker synes faktisk ikke, at det er et problem at arbejde lidt, hvis man alligevel ligger derhjemme under dynen”, siger han.

Det akademiske arbejde udvisker grænsen mellem rask og syg

I sin ph.d.-afhandling fra 2005 konkluderer Anders Raastrup, at medarbejderens holdning til at arbejde under sygdom hænger tæt sammen med arbejdets art og muligheden for at arbejde hjemmefra.

”Virksomhedens akademikere fortalte, at de normalt arbejdede, selv om de var syge. Men da jeg først interviewede virksomhedens callcenter-medarbejdere, sagde hovedparten: ’Hvis jeg er syg, så er jeg syg’. For dem kunne sygdom ikke gradbøjes. To måneder efter vendte jeg tilbage, fordi havde fået mulighed for at arbejde hjemmefra, og der svarede de med et helt andet udgangspunkt: ’Hvis jeg har ondt i hovedet, kan jeg måske godt lave lidt’, lød det nu.”

Det akademiske arbejde er altså kendetegnet ved en høj grad af både frihed og selvledelse, der sammensmelter grænserne mellem arbejde og fritid, syg og rask.

Det viser sig tydeligst ved de krav om detaljeret tidsregistrering, som mange virksomheder – herunder DM – kræver af medarbejderne i dag, mener Anders Raastrup Kristensen.

”Det at registrere vores tid i et it-system afspejler mere en industrisamfundslogik end en videnssamfundslogik. Og for selvledende medarbejdere som akademikere bliver det ret tilfældigt, hvad vi skriver på, fordi vi selv opfinder definitionen på, hvornår noget er arbejde”, siger han.

Han talte engang med en djøffer, der var frustreret over at skulle registrere tid på sin arbejdsplads. Hun manglede kategorien ”arbejde under sygdom”.

En anden akademiker lavede altid dagens todo-liste i hovedet, når hun tog bad om morgenen. Det skrev hun ind som arbejdstid.

En tredje undlod at registrere det som arbejdstid, hvis både hun og manden arbejdede om aftenen. Hvis manden derimod holdt fri, mens hun arbejdede, blev det skrevet på som arbejdstid, for så tog det tid fra deres fælles fritid.

Bagsiden af medaljen

Den selvledende tilgang til arbejdet har også sine ulemper, påpeger Anders Raastrup Kristensen. Du skal nemlig konstant selv vurdere, hvornår du kan eller ikke kan arbejde, og ansvaret falder altid tilbage på dig selv.

”Det er typisk ikke chefen, der direkte har sagt, at du skal arbejde, når du har barn syg – det er medarbejderen selv, der føler det. Og det gør det svært at pege pilen hen på arbejdsgiveren, hvis det giver problemer – for det er dig selv, der har taget valget”, siger han.

Anders Raastrup Kristensens anbefalinger er derfor, at man på arbejdspladsen forsøger at skabe en bevidsthed om, hvordan man håndterer de her ting. Lav nogle spilleregler for, hvordan man håndterer sygdom, før det ser. Gør det til en fælles kultur, siger han.

”Cheferne bør sørge for, at der kommer en diskussion på generelt niveau, før folk bliver syge. Pointen er, at der bliver nødt til at være rum for, at vi gør tingene på forskellige måder hver især. Nogle kan godt levere seks timers arbejde med en forkølelse, andre kan ikke”.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at presset på at arbejde under sygdom i høj grad kan komme fra kollegerne.

”Det kan blive oplevet som uengageret af kollegerne, hvis man har barn syg uden at levere, og det kan være med til at fryse den pågældende ude af fællesskabet – og det er det, der knækker folk. I sidste ende er det dog cheferne, der har ansvaret for at sætte retningen for en god arbejdskultur. Og her er humlen, at man ikke bare siger, at det er op til den enkelte medarbejder selv”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Postdoc projekt med fokus på sociale medier, faglig organisering og fag...

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Statens institut for Folkesundhed

Lektor eller professor i statistik og epidemiologi

Statens institut for Folkesundhed

Roskilde Universitet

Postdoc in Digital Infrastructures

Roskilde Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen