Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Louisiana_LaurenGreenfield.jpg
Kunstmuseet Louisiana beliggende i Humlebæk nord for København var ét af flere museer rundt om i landet, som satte publikumsrekord i 2019. Her kunne man i 2019 blandt andet se den amerikanske fotograf Lauren Greenfields udstilling 'Generation Wealth', som viser de seneste årtiers vilde forbrugsræs.
Louisiana

Se listen: Disse museer satte besøgsrekord i 2019

En lang række af landets museer melder om store stigninger i besøgstal for året 2019. Flere sætter endda rekord.

Emneord:

2019 blev et år, hvor danskerne i dén grad skulle på museum. En række af landets museer kan således melde, at de havde store stigninger i besøgstallene eller ligefrem opnåede publikumsrekord.

Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk nord for København er et af de museer, som i 2019 satte ny besøgsrekord med 757.163. Det skriver Frederiksborg Amts Avis

Det er knap 1500 flere end det hidtidige rekordår i 2018. Dermed befæster Louisiana sin position som landets klart mest populære, da museet havde over 200.000 flere besøgende end nummer to på listen.

”Det, der for alvor betyder noget på Louisiana, er, at vi kan mærke interessen for det, vi arbejder med. Det kan vi, og derfor glæder vi os over, at så mange gæster har besøgt museet og vores udstillinger. Den konkrete frem- eller tilbagegang fra år til år er vi ikke optagede af”, siger museumsdirektør Erik Tøjner til Frederiksborg Amts Avis.

På Louisiana har besøgende i 2019 blandt andet kunnet opleve den amerikanske fotograf Lauren Greenfields 'Generation Wealth', som viser de seneste årtiers vilde forbrugsræs, en af USA’s største moderne malere, Marsden Hartley, og en udstilling med den mexicanske arkitekt Tatiana Bilbao.

SMK knækker nedadgående kurve
Også Statens Museum for Kunst (SMK) oplevede markant fremgang i sine besøgstal. Faktisk formåede museet for første at knække den nedadgående kurve, siden museet indførte entré i 2016, skriver Kulturmonitor. Det er desuden en fremgang på 25 procent siden 2018.

Sidste år betalte 390.728 gæster således entré på SMK for at se udstillinger om for eksempel skulptøren Sonja Ferlov Mancoba, om Vilhelm Hammershøi og Dansk Guldalder.

“Vi har prioriteret at forlænge museets daglige åbningstid med to timer om dagen fra 1. januar 2019. Derudover har vi haft to store og betydningsfulde hovedudstillinger på programmet, som vi har prioriteret at bruge meget tid og mange kræfter på. Det har været vigtigt for os at få begge udstillinger ud til så stort et publikum som muligt – og heldigvis er begge udstillinger blevet taget rigtig godt imod. De har givet mange mennesker gode oplevelser med kunsten – og så har de skabt ny viden om en vigtig kunstner og en vigtig periode i dansk kunsthistorie”, siger direktør for SMK Mikkel Bogh til Kulturmonitor.

Fremgang både i og uden for København
Også Glyptoteket i København satte i 2019 besøgsrekord med over 514.000 besøgende. Foreløbige tal viser desuden, at Dansk Designcenter har haft over 300.000 gæster, og det er ny rekord.

Men det er ikke kun i København, at en række museer kan melde om stor fremgang i besøgstallene.

Aros i Aarhus havde 547.247 besøgende i 2019. Det er en fremgang på knap 40.000 året forinden, mens Naturhistorisk Museum i Aarhus med 126.213 besøgende oplevede en fremgang på 40.000 siden 2018, hvilket især skyldtes den meget populære udstilling ‘Frihedens Værksted’ om den for nyligt afdøde eventyrsejler, forfatter og foredragsholder Troels Kløvedal.

Derimod oplevede Den Gamle By i Aarhus med 523.173 besøgende i 2019 et fald på over 20.000 fra året 2018.

De 10 museer i Roskilde samlet under Romu kunne med 180.000 gæster derimod melde om en fremgang på knap 20.000 gæster på et år.  

Museet Kunsten Aalborg kunne med 107.604 gæster slutte året med det næsthøjeste besøgstal nogensinde, kun overgået af rekordåret 2016 med 116.000 besøgende, hvilket især skyldtes museets publikumsklub og et samarbejde med 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen