Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil i samarbejde med uddannelses- og forskningsministeriet lancerer et 'partnerskab', der skal nedbringe dimittendledigheden, fastslog han på et samråd i Beskæftigelsesudvalget onsdag.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Samråd om dimittendledighed: Udgifter til ledige dimittender steget med 2,5 mia. kroner

Udgifterne til arbejdsløse nyuddannede i er de seneste ti år steget til 3,5 milliard kroner, og 13 procent er stadig ledige efter et år, kom det frem på samråd om dimittendledighed. Regeringen er på vej med en partnerskabsmodel, som skal forbedre jobindsatsen, men ønsker ikke nye reformer.

Emneord:

De seneste år er der uddannet mange flere akademikere. I takt med den stigning er der også sket en stigning i antallet af nyuddannede akademikere, som kommer på dagpenge efter endt uddannelse. Og det kan mærkes på udgifterne.

Udgifterne til ledige dimittender i 2008 var på én milliard kroner, og de var i 2018 steget til næsten 3,5 milliarder. Det påpegede næstformand for Beskæftigelsesudvalget Morten Dahlin (V), som onsdag derfor havde kaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halboe-Jørgensen (S) i samråd for at høre, hvilke konkrete initiativer regeringen vil tage for at nedbringe dimittendledigheden.

”Vi kunne have brugt 3,5 milliard kroner på alt muligt andet som bedre kvalitet i vores uddannelsessystem, bedre kræftbehandling, flere sygeplejersker eller klimaet og den grønne omstilling, men nu bruger vi dem altså på dagpenge til ledige dimittender med de dyreste uddannelser, og som har fået mest i SU”, sagde Morten Dahlin.

Han forklarede, at antallet af antallet af ledige dimittender fra periode 2008 til 2018 er steget fra 6000 til over 20.500.

”Altså har vi i dag, sammenlignet med under den buldrende finanskrisen, tre gange så mange arbejdsløse akademikere, og det er vel at mærke på et brandvarmt arbejdsmarked”, sagde Morten Dahlin og tilføjede, at Venstre bakker op om dagpengesystemet, men at partiet er bekymret over udviklingen.

”Dette er et stort problem, fordi alt for mange unge kommer ud fra deres uddannelse og skal starte deres karriere på dagpenge. Det er ikke holdbart for dem, og vi burde på Christiansborg gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem til at blive en del af arbejdsfællesskabet. Kan man arbejde, så skal man arbejde, og det ændrer sig ikke, fordi man har en kandidatgrad fra et universitet”.

Hver fjerde dagpengemodtager er på dimittend-dagpenge
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understregede, at det er en succes, at Danmark igennem de senere år har uddannet flere med en lang videregående uddannelse, fordi en veluddannet arbejdsstyrke gør danske virksomheder konkurrencedygtige og landet rigere.

”Men når man ser på den samlede ledighed, springer det da også i øjnene, at hver fjerde dagpengemodtager er på dimittend-dagpenge. Tilbage i 2007 var det godt én ud af ti”, sagde Peter Hummelgaard.

Han understreger, at tallene da også viser, at de fleste dimittender kommer i arbejde inden for det første halve år, og det er godt. Men godt 13 procent af dimittenderne er stadigvæk ledige efter et år.

”Uanset hvordan vi vender og drejer tallene, er det et problem, at så mange unge starter deres arbejdsliv med at være ledige, og at vi har en gruppe der hænger fast i ledighed”, sagde Peter Hummelgaard.

Beskæftigelsesministeren understregede, at regeringen er i gang med at se på indsatser, der kan bringe dimittender hurtigere i job. Men det skal ikke ske ved at skære i dagpengesatsen, understregede ministeren, som det siden 2015 ellers er blevet foreslået over flere omgange af blandt andet den liberale tænketank Cepos

”Vi skal understøtte, at jobcentre og a-kasser får lavet en tidligere og tættere kontakt til virksomheder. Derfor har vi forlænget Trainee-ordningen i 2020 med 12 millioner kroner, så flere ledige dimittender kan få hjælp til at komme ud på en arbejdsplads, men beskæftigelsessystemet kan ikke klare dette alene”, understregede beskæftigelsesministeren.

Partnerskab på vej – det er nye, store reformer ikke
For at nedbringe dimittendledigheden har beskæftigelsesministeren sammen med uddannelses- og forskningsministeren planer om at nedsætte et ’partnerskab’, hvis opgave bliver at få den jobrettede indsat til at virke bedre i både jobcentrene, a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne, men også at åbne flere døre til virksomhederne, forklarede Peter Hummelgaard og sagde i samme ombæring:

”Det er ikke ambitionen at komme med nye store reformer. Strukturelt har vi allerede gjort meget, men indsatsen skal virke bedre”.

”Partnerskabet skal forbedre overgange fra uddannelse til job”, fastslog uddannelses- og forskningsminister Ane Halboe-Jørgensen.

Flere nye initiativer er mulige end dem, som allerede er iværksat på uddannelsesområdet, sagde hun. Og de enkelte uddannelsesinstitutioner skal fortsætte deres indsats med at gøre uddannelserne relevante for arbejdsmarkedet.

”Derudover vil jeg gerne fremme optaget på de uddannelser, hvor vi ved, at vi får brug for flere hænder fremover. Det gælder uddannelser til sygeplejersker, lærere, pædagoger og inden for STEM-fag som it, teknik og ingeniør, hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling”, siger ministeren.

Hun nævnte desuden, at regeringen på baggrund af en kommende evaluering vil forholde sig til, om den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel skal ændres og forbedres yderligere.

Optag på uddannelser med høj arbejdsløshed faldet med 25 procent
Ifølge Uddannelses- og forskningsministeren  har politikerne de seneste år har haft for meget fokus på at uddanne flest mulige akademikere i stedet for at uddanne dem, som får et job.

Derfor, nævnte hun på samrådet, er der de senere år også gennemført en række tiltag, der skal reducere dimittendledigheden. Der er således sat loft over optag på uddannelser med høj ledighed, og flere uddannelser skal igennem en prekvalificeringsproces for at blive godkendt.

Der er også  indført mere fleksible uddannelsesmuligheder, så man fx kan arbejde en periode efter bacheloruddannelsen for senere at vende tilbage og færdiggøre kandidaten. 

Og fra 1. januar 2019 er der desuden indført et nyt bevillingssystem, hvor bevillingerne afhænger af uddannelsesinstitutionernes evne til at få deres kandidater i job efter endt uddannelse.

”Samlet set er initiativerne en meget markant ændring af den måde, vi udbyder uddannelse og optager studerende på. Og vi kan allerede se de første tegn på, at initiativerne virker. Tilgangen til uddannelser, der er dimensioneret på grund af høj arbejdsløshed, er faldet cirka 25 procent i forhold til sammenlignelige uddannelser”, sagde Ane Halboe-Jørgensen og pointerede:

”Initiativerne er indfaset løbende, og vi vil også derfor først i løbet af de kommende år rigtigt kunne se følgerne af dette, og det er vigtigt at holde sig for øje i denne diskussion”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Tre lektorater i uddannelsesvidenskab

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Adjunkt/lektor i pædagogik med funktion som afdelingsleder

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen