Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Per Nikolaj Bukh
Når det gælder kommuner som fx Slagelse, Vordingborg og Odsherred, er der bred konsensus om, at pengene lander rigtigt, siger Per Nikolaj Bukh
Foto: Aalborg Universitet

Kun enighed om ét punkt: V og S vil løfte de sjællandske kommuner i reform

Kun én ting er sikker i forhandlingerne om en ny udligningsreform: Kommunerne i Region Sjælland, der har kæmpet med en voksende forarmelse siden 2012, bliver løftet. Det siger økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh.

Emneord:

Regeringen og oppositionen står fortsat kilometer fra hinanden i de igangværende forhandlinger om en ny udligningsreform. Men på ét punkt er V og S dog enige:

Såvel de Vestsjællandske Kommuner som de kommuner, der ligger i en krans rundt om hovedstaden, skal have et betydeligt økonomisk løft.

”Når det gælder kommuner som fx Slagelse, Vordingborg og Odsherred, er der bred konsensus om, at pengene lander rigtigt der i det udspil, regeringen er kommet med. Men udgangspunktet er også så lavt, at ingen kan beskylde dem for at blive forgyldt”, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Laveste andel borgere med videregående uddannelse

I en artikel sidste år beskrev Magisterbladet, hvordan den såkaldt rådne banan er blevet et sjællandsk fænomen.

Mens kommunerne i de geografiske udkantsområder i Nord- og Vestjylland har vendt en negativ udvikling og fundet balancen mellem kommunale skatteindtægter og udgifter, er det siden 2012 gået den stik modsatte vej for kommunerne i Region Sjælland.

Ud af de 20 kommuner, der havde den laveste likviditet i 2019, ligger de 12 i Region Sjælland. Også når det gælder uddannelse, halter regionen efter resten af landet.

Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at de sjællandske kommuner uden for hovedstadsområdet både har den højeste andel af 15-69-årige med en erhvervsfaglig uddannelse og den laveste andel af borgere – 25 pct. – med en videregående uddannelse.

Det er blandt andet borgernes generelt lavere uddannelsesniveau i det meste af Region Sjælland, der ligger til grund for, at kommunerne i området nu står til at blive topscorere i udligningsreformen, forklarer Per Nikolaj Bukh.

”Når man lægger det sammen med en række sociale kriterier samt kriterier, der giver særlige midler til yderkommuner, er S og V enige om, at pengene lander rigtigt. Men de er måske ikke helt enige om hvorfor, så længe Excel-arket med beregningerne ikke er kommet for dagens lys,” påpeger Aalborg-professoren.

Aarhus ender på et rundt 0

Magisterbladet har også tidligere beskrevet, hvordan storbyerne med mange studerende ser ud til at slippe billigt i udligningsreformen, blandt andet fordi unge på SU typisk ligger under lavindkomstgrænsen, mens for eksempel førtidspensionister ikke tæller som lavindkomstgruppe.

I regeringens udspil slipper universitetsbyerne samt vestegnskommunerne i hovedstaden billigst fra udligningsreformen, forklarer Per Nikolaj Bukh.

”Aarhus ender for eksempel på et rundt 0, hvilket har overrasket mange. Hvis det ikke lykkes at nå frem til en ny aftale - og det er der meget der tyder på - så kan det dog ende med, at storbyerne og Vestegnen i en periode bliver bedt om at slippe noget mere til fællesskabet”, siger han.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Allerød Gymnasium

Rektor

Allerød Gymnasium

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Lektor i dansk sprog og kultur i udlandet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS Coronavirus CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Den nye hverdag Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen