Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
NabanitaDattaGupta_AlternativeArbejdsformer.png
Hvis et stigende antal akademikere ikke bliver fuldt betalende skatteborgere efter at have taget lange uddannelser på SU, så kan det blive svært at tilbyde deres børn og børnebørn den samme gratis service, siger økonomisk vismand og professor Nabanita Datta Gupta

Økonomer: Det er dyrt for fælleskassen, når højtuddannede vælger fuldtidsarbejdet fra

Hvis et stigende antal højtuddannede lader sig inspirere til mindre lønarbejde, kan det blive vanskeligt at finansiere den grønne omstilling og det gratis uddannelses- og sundhedssystem. Sådan lyder advarslen fra to økonomer.

Emneord:

Udfordringen for statskassen bliver stor, hvis et stigende antal højtuddannede i den erhvervsaktive alder vælger fuldtidsarbejdet fra. 

Sådan siger blandt andre økonomisk vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nabanita Datta Gupta, efter at Magisterbladet.dk i en række artikler har beskrevet hvordan højt uddannede lader sig inspirere til at downsize, blive digitale nomader eller lignende.

Ifølge professoren er selve samfundskontrakten mellem generationerne på højkant.

”Hvis akademikere ikke bliver fuldt betalende skatteborgere i et langt arbejdsliv efter at have taget lange uddannelser på SU, så kan det blive svært at tilbyde deres børn og børnebørn den samme gratis service,” siger Nabanita Datta Gupta.

Også den grønne omstilling og folkepensionen kan blive vanskelig at finansiere, hvis de yngre arbejder mindre, og befolkningen samtidig bliver ældre.

”Selv om flere måske vil belaste systemet mindre, fordi de ikke sender deres børn i institution eller selv passer deres gamle forældre, så vil velfærdsstaten stå med en kæmpe ekstraudgift, som den ikke kan finde dækning for,” siger Nabanita Datta Gupta.

Der findes ingen tal for, om antallet vokser af akademikere, der lader sig inspirere til færre timers lønarbejde af bevægelser som less-work, freeliving eller down-sizerne.

”Vi har undersøgt det blandt de unge ufaglærte, hvor vi kan se en stigende tendens, men der er typisk andre årsager til at de oftere har deltidsstillinger,” forklarer økonomi-professoren fra Aarhus. 

 

Alternative arbejdsformer

FAST ARBEJDE – eller findes der et alternativ?

Fire dages arbejdsuger, delejob, mobilfri arbejdspladser, idealistisk iværksætteri...

Der bliver eksperimenteret med arbejdsliv og alternative arbejdsformer som aldrig før, og et opgør med den traditionelle lønmodtagerkultur synes at være i gang.  Mange magistre drømmer mest om det, men lige så mange er frontløbere i eksperimenterne.

Magisterbladet sætter fokus på et arbejdsliv under forandring. Læs hele serien her.

En arbejdsuge på 30 timer vil koste 60 milliarder om året

En fornemmelse af, hvad regningen kan løbe op i, får man hos Det Økonomiske Råd.

Rådet har regnet ud, at det årligt vil koste statskassen 60 milliarder kroner i mistede skatte- og momsindtægter, hvis arbejdstidsnormen bliver 30 timer om ugen for alle beskæftigede.

I 2018 løb indkomstskatten op i cirka 250 milliarder samlet set, jævnfør skatteministeriet.

Det kan være til stor glæde og gavn for den enkelte og for en familie, at en forælder går ned i tid, men det er ikke en trend, vi skal heppe på set fra et samfundsøkonomisk perspektiv”, siger Sofie Holme Andersen, der økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Velfærdsstaten overlever ikke, at højtuddannede stempler ud

Ifølge begge økonomer er det vigtigt at få undersøgt, hvad motivet er for at gå ned i tid, hvis tendensen til at arbejde mindre vokser.

”Hvis det skyldes en klimabevidsthed, at folk træffer et personligt valgt om at tjene mindre og forbruge mindre, så må vi indrette samfundet derefter. Men det skal med i regnestykket, at den grønne omstilling så vil blive dyrere, og at grøn vækst ikke nødvendigvis er minusvækst. Det er for eksempel også vækst, når vi bygger flere vindmøller”, siger Sofie Holme Andersen fra AE.

Hvis flere og flere – også højtuddannede – derimod dropper fuldtidsarbejdet på grund af stress eller problemer med at få tid til familielivet, så er der god grund til at tage det dybt alvorligt, supplerer økonomiprofessor Nabanita Datta Gupta fra Aarhus Universitet.

”Så bliver vi nødt til at kigge en ekstra gang på, hvordan vi kan skabe mere fleksibilitet, måske inkorporere en større frihed i nogle perioder eller tilrettelægge arbejdslivet på helt andre måder. Det er helt klart en udfordring for velfærdsstaten, hvis mange erhvervsdygtige højtuddannede stempler ud”, fastslår Nabanita Datta Gupta.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Nationalhistoriske Museum

Museumsinspektør

Det Nationalhistoriske Museum

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren fundraiser med praktisk ansøgningserfaring

Danmarks Tekniske Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen