Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Minister: Jobcentre skal måles på, om de behandler folk værdigt

Jobcentrene bør sikre, at alle får en værdig og ordentlig behandling. Første skridt er bedre ressourceforløb, siger beskæftigelsesministeren.

Emneord:

Alle har ret til en værdig behandling. Derfor skal det også være et mål i sig selv for landets jobcentre, at alle får en ordentlig behandling.

Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Information.

"Vi er nødt til at have en fælles erklæret målsætning om, at enhver borger, uanset om han eller hun er arbejdsløs eller syg, føler, at vedkommende bliver behandlet på en ordentlig måde og allerhelst også får det skub, som en aktiv arbejdsmarkedspolitik bør give", siger Peter Hummelgaard til avisen.

Værdighedsmålet skal supplere de årlige mål, som Beskæftigelsesministeren hvert år sætter for Beskæftigelsesrådet. Rådet, der skal rådgive ministeren om beskæftigelsesindsatsen, består af arbejdsmarkedets parter, KL, Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer.

"I første omgang handler det om, at det er en beskæftigelsesmæssig prioritering for mig, at flere mennesker bliver behandlet ordentligt – uanset om man mangler arbejde, eller om man er syg. Og det bliver så en fælles opgave at løse derfra", siger Peter Hummelgaard til Information.

Det er en "god melding", mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

"Ifølge undersøgelse fra Psykiatrifonden og Sind oplever 70% med handicap, at jobcentret belaster livskvaliteten. Vi får blandt andet mere værdighed, hvis vi lytter mere til den enkeltes behov og drømme", skriver han på Twitter.

6 forslag til en værdig reform

Regeringen vil begynde indsatsen for mere værdighed ved at se på de såkaldte ressourceforløb. Ressourceforløb er et særligt tilrettelagt forløb på 1-5 år for personer, der har begrænset arbejdsevne og derfor risikerer at komme på førtidspension.

Tidligere på året mødtes 64 faglige og sociale organisationer fra alliancen Værdig Reform med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og medlemmer af Folketingets beskæftigelsesudvalg for netop at tale om værdighed i beskæftigelsesindsatsen. 

DM er blandt initiativtagerne til Værdig Reform, der opfordrede ministeren til at lave en reform af loven om førtidspension og fleksjob med det formål at skabe "et system, der giver værdigheden tilbage til samfundets svageste".

Værdig Reform kom med seks konkrete forslag til ændringer:

  1. Borgeren skal have et retskrav på frit at kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, når arbejdsevnen er nedsat til syv timer eller derunder.

  2. Ressourceforløb må maksimalt have en samlet periode på fem år.

  3. Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og have mulighed for at klage over ressourceforløb.

  4. Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes og kravet om 12 måneders forudgående ansættelse afskaffes.

  5. Ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner eller kompensationer for mistet erhvervsevne.

  6. Løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse i fleksjob skal fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Allerød Gymnasium

Rektor

Allerød Gymnasium

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Lektor i dansk sprog og kultur i udlandet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS Coronavirus CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Den nye hverdag Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen