Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Lasse Rheingans
Lasse Rheingans er direktør i firmaet Rheingans Digital Enabler

IT-direktør: Derfor arbejder vi kun 5 timer om dagen

Telefonen skal lægges væk. E-mailen tjekkes kun, når du møder ind, og før du går. Højst to møder om dagen. Det er opskriften på en god arbejdsdag i et tysk it-firma, der er blevet kendt for at udfordre det gængse arbejdsliv.

Emneord:

”Mine medarbejdere møder ind kl 08.00 og har fri kl. 13.00, men så kræver jeg også, at de er koncentrerede og arbejder effektivt, når de er her”, siger Lasse Rheingans.

Han er adm. direktør i det tyske firma Digital Enabler, hvor de ansatte arbejder 25 timer om ugen til en løn, der svarer til et almindeligt fuldtidsjob på 40 timer.  

”Den måde, mange virksomheder arbejder på i dag, er ikke bæredygtig. I flere virksomheder skal vidensarbejdere løse komplekse opgaver og arbejde 40 timer om ugen. Det kan ikke lade sig gøre, uden at medarbejderen bliver udkørt”, siger han til Magisterbladet.

Når medarbejderne kun skal arbejde fem timer om dagen, har de bedre mulighed for at skabe balance i deres liv, fordi de får tid til familie og sociale aktiviteter, mener Lasse Rheingans.

”Livet handler i dag om livslang læring. Arbejdsmarkedet om 10 år ser ikke ud på samme måde, som det gør nu. Vi bliver derfor nødt til at udvikle os. Jeg mener, at jeg giver mine medarbejdere de bedste muligheder for at udvikle sig, fordi de ikke er udkørte efter arbejde”, siger han.

Hvordan arbejder man effektivt?

Telefonen skal lægges væk. E-mailen tjekkes to gange dagligt – når du møder ind, og før du går hjem. Og så er der kun to daglige stand up-møder om dagen på højst 15 minutter. To daglige stand-up-møder, hvor man mødes med de kolleger, som er bedst egnede til at give feedback til opgaverne.

Det er opskriften på en effektiv hverdag hos Digital Enabler, siger Lasse Rheingans.

”E-mails og notifikationer på telefonen tager rigtig meget af din opmærksomhed. Derfor har vi sagt til vores medarbejdere, at de ikke behøver at tjekke e-mails flere gange om dagen. Det ville ikke være muligt at arbejde effektivt fem timer om dagen, hvis man hele tiden tjekkede e-mails”.

Hjemmearbejdsdage er også i orden, siger han.

”Det er vigtigt, at arbejdet bliver udført godt nok. Om de sidder på kontoret, derhjemme eller på Bahamas er ikke vigtigt for mig. Mine medarbejdere leverer rigtig godt, og derfor følger friheden med”, siger Lasse Rheingans.

Alternative arbejdsformer

FAST ARBEJDE – eller findes der et alternativ?

Fire dages arbejdsuger, delejob, mobilfri arbejdspladser, idealistisk iværksætteri...

Der bliver eksperimenteret med arbejdsliv og alternative arbejdsformer som aldrig før, og et opgør med den traditionelle lønmodtagerkultur synes at være i gang.  Mange magistre drømmer mest om det, men lige så mange er frontløbere i eksperimenterne.

Magisterbladet sætter fokus på et arbejdsliv under forandring. Læs hele serien her.

”Det ekstreme ligger i, at der ikke er langt flere virksomheder, som forsøger sig med noget lignende”

Lasse Rheingans filosofi og forsøg på at forkorte, strukturere og effektivisere arbejdsdagen er blevet rost i internationale medier.

”Jeg er overbevist om, at det virkelig ekstreme faktisk ligger i, at der ikke er langt flere virksomheder, som forsøger sig med lignende eksperimenter”, skrev professor Cal Newport fra Georgetown University for eksempel i et debatindlæg New York Times, der er bragt i en dansk oversættelse i Politiken.

Newport, der forsker i arbejdet i en digital tidsalder, kalder derfor på flere eksperimenter med at forbedre vores måde at arbejde på. For det er ikke godt nok i dag, mener han.

”Hvis man mener, at vores nuværende tilgang til vidensarbejde er den bedste måde at skabe nyttig information på ved hjælp af den menneskelige hjerne, er man såvel arrogant som historieløs. Det svarer til at spadsere ind på en bilfabrik i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor det stadig tog et halvt døgn at bygge en bil, og så med den største overbevisning erklære: ’Jeg mener, vi har fundet de vises sten her!’”, skriver Cal Newport.

”Hvis du som digital vidensarbejder er udmattet af den uendelige kommunikationsstrøm og den overfyldte indbakke, kan du glæde dig over, at der måske er bedre og mere produktive arbejdsmetoder på vej – hvis vi altså kan finde tilstrækkelige mange visionære personer, som er villige til at afprøve ’ekstreme’ nye ideer om, hvordan ting bedst kan gøres”, slutter han sit indlæg.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Allerød Gymnasium

Rektor

Allerød Gymnasium

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Lektor i dansk sprog og kultur i udlandet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS Coronavirus CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Den nye hverdag Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen