Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Photo by Vasily Koloda on Unsplash.jpg
Dette er hattene og kjolerne, som bliver omtalt som caps and gowns.
Foto: Vasily Koloda/Unsplash

Firma vil sælge amerikanske universitetshuer i Danmark. Men studerende undrer sig: ”Det går ikke godt i spænd med den danske ånd”

Den kongelige leverandør af studenterhuer C.L. Seifert vil nu sælge de amerikanske caps and gowns til danske dimittender. Men flere studerende på SDU er skeptiske: ”I've got better things to waste my money on…”

Emneord:

Du har formentlig set det før i en amerikansk komedie. Unge i sorte kjortler, der smider firkantede huer i vejret,  når de har bestået deres collegeeksamen.

Huen kommer til de danske universiteter. C.L. Seifert, der er kongelig leverandør af huen, er begyndt at foretage afprøvninger og vil sælge den til de studerende, der dimitterer i sommeren 2020, lyder det i et opslag på i Syddansk Universitets Facebook-gruppe.

Men det er ikke alle studerende, der er glade for nyheden og markedsføringen af cap and gowns.

”Jeg mener ikke, at det går godt i spænd med den danske ånd ved at gå på universitet. Den rolige danske tilgang bliver ikke afspejlet, hvis man køber det”, siger Morten Bork Lyndgaard, der er medlem af studenterrådet på Syddansk Universitet.

”Vi har heller ikke en fælles dimission på Syddansk Universitet, så på den front giver det ikke mening at have dem”, siger han.

I kommentarerne til opslaget på Facebook bliver der ligeledes udtrykt utilfredshed med udsigten til caps and gowns.

“I've got better things to waste my money on than this kind of Upper Class Twit of the Year nonsense, anyone who sees you wearing that shit, will laugh at you loudly”, skriver én.

“Det er jo ikke en dansk tradition, blot en lobbyist fra C. L. Seifert, der så sit snit til at skabe mersalg ved at prøve at importere noget amerikansk til Danmark”, skriver en anden.

Bliver solgt uden om universitetet

Salget af den amerikanske universitetshat undrer Morten Lyndgaard, fordi den tilsyneladende bliver solgt uden en aftale med Syddansk Universitet, siger han.

”Vi havde oprindeligt fået en henvendelse fra C.L. Seifert om, hvorvidt det var noget, vi havde lyst til at starte en tradition for. Vi oplevede ikke, at det var noget, der var stor efterspørgsel på, og derfor takkede vi nej. Vores studenterråd er bredt repræsenteret, så vi mener, at vi har en god ide om, hvad der er efterspørgsel på”.

Den vurdering afviser Nisahr Yawar, der har ansvaret for at sælge caps and gowns hos C.L. Seifert.

”Der har været en efterspørgsel. Det er noget, vi har gjort i mange år uden selv at være opsøgende. Nu opsøger vi de studerende på universiteterne for at give dem muligheden. Vi vil gerne prøve at implementere det som en tradition i Danmark, ligesom man ser det i mange andre lande”.

Hvordan oplever I efterspørgslen på produktet?

”Det er ikke noget, jeg har tal på, men vi oplever en efterspørgsel”.

Det bliver kritiseret for ikke at have relevans på danske universiteter, fordi man mange steder ikke har en fælles dimission. Hvad siger I til det?

”Vi håber, at produktet bliver så populært, at universiteterne vil bidrage med en fælles ceremoni. Men jeg kan sagtens se, at det ikke giver mening, hvis man ikke har en fælles dimission”.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Lektorat i Medievidenskab

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Specialkonsulent/Chefkonsulent med funktion som barselsvikar for Styrel...

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Allerød Gymnasium

Rektor

Allerød Gymnasium

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS Coronavirus CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Den nye hverdag Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen