Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
HR-direktør i Rigspolitiet, Ina Eliasen
Foto: Morten Larsen

Direktør i Rigspolitiets: Trist, hvis ansatte ikke tør udtale sig kritisk

Før fyringsrunden i Rigspolitiet delte ledelsen et dokument med medarbejderne, hvor det fremgik, at man bør repræsentere politiet godt udadtil. Et angreb på ytringsfriheden lyder kritikken. Men sådan skal det ikke forstås, siger HR-direktør.

Emneord:

Rigspolitiets ledelse har før den omfattende fyringsrunde, hvor i alt 90 medarbejdere mister jobbet, delt et dokument på intranettet, hvori de opridser 15 kriterier for, hvad ledelsen vil lægge vægt på, når de udvælger de medarbejdere, de ikke længere ønsker ansat. 

Her står det, at ledelsen vil lægge vægt på, om medarbejderne "repræsenterer politiet godt udadtil" - en vending, der bliver kritiseret for at være "egnet til at lægge låg på dem, der er kritiske".

Magisterbladet har talt med Rigspolitiets HR-direktør Ina Eliasen om kritikken.

Hvad mener I med, at man skal ”repræsentere politiet godt udadtil”?

”Det er vores hovedopgave som politi at have kontakt til borgere og omverden generelt. Derfor er det også vigtigt, at alle vi, sender ud, repræsenterer os godt. Det er den ene betydning. Den anden er, at vi har et skærpet krav til ordentlighed, altså decorumkravet i tjenestemandsloven. Det betyder, at vi skal opføre os pænt, både når vi er på arbejde, og når vi har fri.

”Og så vil jeg understrege, at afskedigelseskriterierne er udarbejdet sammen med personaleorganisationerne, så vi er enige om det hele vejen rundt om bordet. Og jeg kan sige, at det her punkt ikke var et af de kriterier, der blev taget op i hovedsamarbejdsudvalget. Det handler om, tror jeg, at vi alle er klar over, at det er vigtigt”, siger Ina Eliasen.

Hvorfor er det et væsentligt kriterium?

”Vores arbejde ligger rigtig meget i kontakten til borgerne. De skal føle sig set, hørt og ordentligt behandlet. Derfor har vi også et skærpet krav til, at man opfører sig pænt udadtil. Det er en del af vores dna i Politiet”.

Formuleringen bliver kritiseret for, at det kan blive forstået sådan, at man ikke bør udtale sig kritisk om sit arbejde. Hvad tænker du om det?

”Det er helt forkert. Der gælder det samme hos os som på alle andre arbejdspladser: Man må udtales sig som privatperson præcis, som man vil. Så jeg vil gerne sige med 100 procents tydelighed: Der der ligger ikke noget signal i det fra ledelsen om, at man skal tilbageholde kritik”, siger hun.

Det har været svært for os at få ansatte i Rigspolitiet til at udtale sig før fyringsrunden bliver gennemført. Hvad tænker du om det?

”Det er rigtig trist, hvis folk ikke tør udtale sig, og jeg ville ønske, det var anderledes. Men jeg forstår godt frygten, for man er jo ekstra bekymret i sådan en fyringsrunde, og sådan er det jo.

"Vi vil virkelig gerne have et system, hvor folk siger, tænker og tror det, de selv mener. Det er faktisk det, vi har prøvet at understrege i processen: Kom med det, I går og bekymrer jer om – for så kan vi gøre de ting, der er svære, på en mere skånsom måde.

"Det er også derfor, også derfor vi har lagt ekstremt meget vægt på, at alle bliver vurderet efter de samlede kriterier og ud fra et helhedsbillede. Det er vigtigt, at folk ikke bliver udvalgt ud fra nogle enkelte kriterier eller fordi man har haft et par dårlige uger på det seneste”.

Der er 15 kriterier, som kan ligge til grund for afskedigelserne, og det er vel næppe nogen medarbejder i politiet, der kan leve fuldt op til samtlige kriterier. Hvad er idéen med at have så mange detaljerede kriterier?

”Jeg tænker det egentlig modsat – at folk skal have en chance for, at deres ledere kigge hele vejen rundt om arbejdslivet. Og at de ved, hvad de bliver vurderet på, og hvor de står stærkt og svagt. Det gode ved kriterierne er også, at vi tvinger de ledere, der skal udpege medarbejderne, til at kigge hele vejen rundt om medarbejderen. Det betyder, at det ikke bare kan være én ting, der gør forskellen”.

Lederne blev varslet om afskedigelse tirsdag, mens medarbejderne først bliver varslet om torsdagen. Hvem skal give beskeden til medarbejderne, hvis det ikke bliver deres leder?

”Vi har gjort det for at sikre, at der ikke er en leder, der fik beskeden om fyring om morgenen og så om eftermiddagen selv skulle ned og fyre andre. Det kan vi ikke byde folk. Det har vi prøvet før, og det var ikke nogen god situation. Medarbejderne har så pointeret, at det ville være at foretrække at blive afskediget af en, der kender dem. Der prøver vi så at finde en, der er så tæt på dem som muligt”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen