Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Akademikere har altid haft en høj grad af tillid til myndighederne – og det gælder også under corona, forklarer adfærdsforsker og professor Michael Bang Petersen. ”Så længe de har tillid til, at anvisningerne baserer sig på faktuelt korrekte oplysninger, så er de højt uddannede om bord”, siger Aarhus-professoren.
Akademikere har altid haft en høj grad af tillid til myndighederne – og det gælder også under corona, forklarer adfærdsforsker og professor Michael Bang Petersen. ”Så længe de har tillid til, at anvisningerne baserer sig på faktuelt korrekte oplysninger, så er de højt uddannede om bord”, siger Aarhus-professoren.

Sådan opførte du dig, da Danmark lukkede ned

Du var hverken bedre til at vaske hænder eller holde afstand til andre end den øvrige befolkning, da Danmark lukkede ned i foråret. Men på visse punkter har akademikeres opførsel alligevel skilt sig ud under krisen. Det viser spritny forskning.

Emneord:

Akademikerne pleje­de omgang med fær­re mennesker, gik mere systematisk i selvisola­tion og udviste generelt en større tillid til myn­dighederne end den gennemsnitlige befolkning, da corona lukkede Dan­mark ned i foråret.

Sådan ser de foreløbige resulta­ter ud, når professor i politologi ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen gør regnebrættet op efter perioden, hvor myndigheder og re­gering tog de mest drastiske skridt
i forhold til at reducere befolknin­gens bevægelsesfrihed siden 2. ver­denskrig.

“Akademikere er hverken mere pligtopfyldende eller ordentlige end andre mennesker. Men det meste vi­ denstunge arbejde kan klares digi­talt, så det var let for dem at holde afstand til andre, og det gjorde de”, forklarer Michael Bang Petersen.

Den høje grad af tillid til myndig­hederne har altid ligget lige for hos akademikerne, siger han.

“Så længe de har tillid til, at an­visningerne baserer sig på faktuelt korrekte oplysninger, så er de højt uddannede om bord”, siger Aarhus­ professoren.

Under nedlukningen har flertal­let påskønnet ekspertisen, baseret deres adfærd på viden og – sådan ser det ud – prist sig lykkelige for, at nogen tog ansvar for krisens håndte­ring

Michael Bang Petersen

Mistilliden til sundhedseksperti­sen ligger hos en anden befolknings­ gruppe, påpeger han.

“Uanset om det er alkohol, moti­on eller COVID-19 har det altid været de unge uuddannede mænd, der har sværest ved at ændre sundhedsadfærd”, siger Michael Bang Petersen.

“Sig, hvad vi skal gøre”

Selv har han haft mindst lige så travlt som ellers under nedlukningen.

Konkret sad Michael Bang Peter­sen med til strategimøde på Magnus Heunickes kontor, lige inden sund­hedsministeren på et pressemøde præsenterede de efterhånden legen­dariske kurver for potentiel smitte­spredning.

Derudover fik han flikket en akut­ ansøgning sammen på rekordtid til Carlsbergfondet i samarbejde med kolleger fra andre danske universi­teter. Bevillingen har givet forsker­ne mulighed for at høste store da­tamængder hos befolkningen, hos myndighederne og i medielandska­bet. Målet er at forstå, hvordan epi­demien påvirkede folks adfærd, hvor­for de ændrede adfærd, og hvilken lærdom vi kan tage med fra 1. bølge.

“Den vigtigste opdagelse, vi har gjort? At myndighederne i meget vid udstrækning kan stole på, at befolk­ningen er medspillere under en kri­se. Det har været bemærkelsesvær­digt, at det store flertal er gået så rationelt til værks, har sat sig ind i fakta og har beredt sig psykisk på at følge ordrerne: Sig, hvad vi skal gøre, og vi gør det”, forklarer Michael Bang Petersen.

Under normale forhold opfører en befolkning sig mere som advokater i en retssal, når de vender argumen­terne for og imod en myndighedsbe­slutning.

“Under nedlukningen har flertal­let påskønnet ekspertisen, baseret deres adfærd på viden og – sådan ser det ud – prist sig lykkelige for, at nogen tog ansvar for krisens håndte­ring. Den ro, det har givet, betyder, at vi har kunnet stå nedlukningen igennem med lidt flere af vores ret­tigheder i behold end andre lande”, siger Michael Bang Petersen.

Videnskabsfolk, ikke advokater

På mikroplan vil erfaringerne fra coronaepidemien sætte sig blivende aftryk på især ét område, mener adfærdsforskeren:

“Vi kan se, at befolkningens be­kymring falder i takt med smitte­tallet. Samtidig bliver opmærksom­heden på hygiejne ved med at være stabil og høj. Vi kommer til at vaske hænder og spritte af i lang tid frem­over”, vurderer Michael Bang Peter­sen.

På makroplan er der langt større ting på spil.

”Min opfattelse af myndigheder­nes kommunikation i starten var, at der var stor frygt for, at panikken og ængstelsen skulle tage overhånd, at befolkningen ville plyndre og stjæle, så snart gadelamperne gik ud, som i en amerikansk film”, forklarer han. Det er på tide at moderere den fortælling, han også selv som poli­tolog har været med til at bringe til torvs; At folk opfører sig mere som advokaterne i retssalen end som vi­denskabsmænd.

”Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at frygte vores adfærd i en krisesituation. Tværtimod har vi set, at krisen løste sig, fordi stat og be­folkning indgik i et partnerskab. Bor­gerne har vist staten stor tillid. Og vi har set, at staten ikke blot bør, men også kan vise befolkningen samme tillid, når en krise rammer”, siger Michael Bang Petersen.

Det betyder også, at myndighe­derne kan gå næste fase af krisen i møde med større sindsro.

”Borgerne skal nok reagere hen­sigtsmæssigt uden konstante for­maninger”, siger Aarhus-­professo­ren.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

LEO Foundation

Head of LEO Historical Archives and Museum

LEO Foundation

Birkerød Gymnasium

Rektor - Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium

DANMARKS RADIO DR-Byen

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

DANMARKS RADIO DR-Byen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen