Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jesper Juhl er kombinatør
38-årige Jesper Juhl er kombinatør, men kan som tusindvis af andre ikke få del i regeringens hjælpepakke til kombinatører. Bare 131 personer har fået del i den hjælpepakke på tre måneder.
Foto: Emil Hornstrup Jakobsen/Büro Jantzen

Hjælpepakke til tusindvis af kombinatører fungerer ikke

Der er over 80.000 kombinatører i Danmark. Men bare 131 personer har per 5. august fået del i Folketingets hjælpepakke til kombinatører, som blev vedtaget den 18. april. Det er dybt frustrerende, at der er lavet en hjælpepakke, som ikke hjælper, påpeger Jesper Juhl, som er kombinatør.

Emneord:

Den 18. april kunne 38-årige Jesper Juhl drage et lettelsens suk. På denne dag vedtog regeringen sammen med Folketinget nemlig en hjælpepakke rettet mod landets mere end 80.000 arbejdstagere, som har indtægter flere forskellige steder fra - de såkaldte kombinatører.

Jesper Juhl er kombinatør. Han laver både teambuilding og teater som selvstændig foruden pædagogisk arbejde som lønansat, og den kombination af arbejde har haft store økonomiske konsekvenser for ham under coronakrisen. For kombinatørordningen hjælper ikke kombinatørerne, konstaterer han. Et lettelsens suk blev derfor hurtigt forvandlet til frustration.

”Det er mit indtryk, at rigtig mange kombinatører ikke kan få del i denne ordning. Personligt klarede jeg mig igennem de tre første måneder af coronakrisen med en indtægt på 5000 kr. i A-indkomst fra et kontaktpersonjob i april og derefter noget vikararbejde til 8000 kr. før skat. Derudover havde jeg ingen indtægt i tre måneder”, siger Jesper Juhl, som har fået afslag på hjælp fra hjælpepakken til kombinatører.

Og noget tyder på, at han ikke er alene.

For bare 131 personer har frem til 5. august fået del i hjælpepakken til kombinatører. Det viser den seneste opgørelse fra Erhvervsstyrelsen, som løbende følger udviklingen for brugen af alle lancerede hjælpepakker for Erhvervsministeriet. Det har siden maj måned ellers været muligt for kombinatører at søge om støtte fra den hjælpepakke, som er rettet mod kombinatører, men på tre måneder har meget få har altså fået del i den.

Jesper Juhl kan ikke få hjælp for kombinatørordningen, som ellers er rettet mod folk som ham og mindst 80.000 andre danske kombinatører. For han har ikke omsat nok i sin virksomhed til at kunne få del i pakkerne. Og han har heller ikke haft nok løntimer til at kunne kalde virksomheden selvstændig bibeskæftigelse, fordi han har et cvr-nummer.

Han kan lukke sit firma, og søge om dagpenge, men det er omstændigt – han skal sælge alt sit udstyr, nedlægge sin hjemmeside mv. og skal begynde med 3 ugers karantæne i dagpengesystemet.

”Politikerne har glemt, at når man har en virksomhed, tæller eventuelt overskud kun som B-indkomst, og jeg kan ikke lave overskud i alle måneder på et år. Om du kan få hjælp udregnes alligevel på baggrund af et helt år”.

”De har desuden gjort det, at har man et stort nok overskud regnes det med i pakken, men det regnes ikke med, når man skal have erstatning. Det betyder i runde tal, at jeg skal have et overskud på min 60.000 kr. før skat sidste år for at få hjælp, og det har jeg altså ikke haft”, siger Jesper Juhl.

Magisterbladet har spurgt Erhvervsministeriet, hvorfor så få kombinatører har fået del i hjælpepakken til kombinatører.

Fra ministeriet lyder det skriftlige svar, at ”regeringen er opmærksom på søgningen til kombinatørordningerne og følger udviklingen løbende”.

Ministeriet skriver videre, at der samlet set har været en stor efterspørgsel på de tre kompensationsordninger til selvstændige, freelancere, kombinatører mv.

”Mere end 80.000 har fået hjælp, og der er udbetalt mere end 5 milliarder kroner. Overordnet set har kompensationsordningerne til selvstændige mv. altså været meget efterspurgt, og med udvidelsen af mulighederne for at selvstændige kan få dagpenge, uden at deres virksomhed ophører, er der etableret et forbedret sikkerhedsnet under de selvstændige”, skriver ministeriet.

Meget specifikke krav

Kombinatører kan få kompensation for op til 90 procent af deres samlede tab, dog højst 20.000 kr. per måned, hvis de har oplevet et fald i indkomst på mere end 30 procent i forhold til samme periode sidste år. Men der er derudover en række meget specifikke krav, som skal efterleves, før man kan få del i ordningen.

Blandt andet skal kombinatøren have haft en A- og B-indkomst samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mindst i alt 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned i det seneste år. Mindst 5.000 kr. per måned skal være B-indkomst, og højst 20.000 kr. må være A-indkomst. Og beskæftigelsesgraden knyttet til A-indkomsten må højst må udgøre 55 procent.

De mange specifikke krav kan måske være årsagen til, at blot 131 personer har fået hjælp fra ordningen på tre måneder.

Ifølge et notat fra Akademikerne i 2018 har mere end 80.000 akademikere en lønindtægt, som kombineres med freelancebeskæftigelse eller indtægt fra egen virksomhed. Omkring 2.000 af DM’s medlemmer er kombinatører.

Kravene i hjælpepakken til kombinatører har vist sig at være for restriktive, mener formand for DM, Camilla Gregersen. Hun udtrykte tilbage i april måned ellers tilfredshed med, at kombinatørerne endelig fik del i hjælpepakkerne.

”Men vi har undervejs stillet os kritiske over for, at mindst 5000 kr. om måneden skal være B-indkomst og højest 20.000 kr. må være A-indkomst i ordningen, for det betyder, at mange kombinatører ikke kvalificerer sig til den hjælpepakke, som netop skal holde dem oven vande i coronakrisen”, siger Camilla Gregersen.

”Dertil tæller kombinatørernes cvr-aktivitet ikke med i tabsopgørelsen, og det er jo ellers hele målet”, siger Camilla Gregersen.

Hun håber, at erhvervsministeren nu vil sætte sig ned med regeringen for konkret at kigge på, om hjælpepakken er skruet godt nok sammen.

DM’s formand påpeger, at coronakrisen har vist i praksis, at arbejdsmarkedet i dag er sammensat af mange forskellige arbejdsformer, som ikke lever op til synet på det traditionelle arbejdsmarked. Det har især ramt de mere udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

”Det er kombinatørerne er rigtig godt eksempel på. For selvom der er lavet hjælpepakker, er den gruppe røget ned mellem flere stole, og det fortjener de ikke”, siger Camilla Gregersen.

Har fagforeningerne været gode nok til at råbe politikerne op?

”Vi har været meget aktivt gjort politikerne opmærksomme på det atypiske arbejdsmarked. Det har bl.a. HK og Journalistforbundet også. Jeg synes, der gik lang tid, før politikerne nåede frem til at hjælpe denne gruppe, men der har altså også været meget tryk på hjælpepakker til forskellige områder”, siger Camilla Gregersen.

Hun mener dog, at man politisk kan gøre mere her og nu for at hjælpe kombinatørerne. Det understreges bl.a. ved den ekstra hjælpepakke til 70 mio. kr. rettet mod kunstnere, som regeringen med Folketinget vedtog så sent som den 23. juni.

”Helt umiddelbart virker det som om, at den ordning, der er lavet for kunstnerne er mindre restriktiv og mere smidig. Så man burde måske nok kigge på, om man ikke kan overføre det til ordningen for alle kombinatører”, siger Camilla Gregersen.

Står uden indtægt

Jesper Juhl håber, at politikerne vil ændre kombinatørordningen, så den kommer til at ligne den hjælpepakke, som kunsterne har fået.

”Ændrer man kombinatørordningen, så den ligner den hjælpepakke, og tilføjer man omsætning i cvr som en mulighed, kan langt flere kombinatører få del i hjælpepakken. Sidste år havde jeg omsætning i 3 måneder, men resten af året har jeg ikke lavet så meget indtægt. Sådan er det for mange kombiantører. Kunne indtægt fra cvr tælle med, ville min indtægts-reference for hele året være meget bedre, og så vil jeg kunne få hjælp”, siger Jesper Juhl.

Med nedlukningen af Danmark i marts måned blev hans jobkalender fra den ene dag til den anden fuldstændig tømt.

Hans mor havde fået nogle forsikringspenge, som han fik i gave. De skulle være brugt til en ny bolig, men er nu i stedet brugt på ren overlevelse.

Heldigvis har han lavet kontrakt som forestillingsleder på Borreby Teater lidt uden for Skælskør på Sjælland, hvor der skal spilles forestilling i september. Denne forestilling kan gennemføres, omend med færre publikummer efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Derudover skulle Jesper Juhl have spillet med i Spillemand På En Tagryg på Nørregade Teatret i Maribo her i august. Denne forestilling er blevet aflyst og rykket til næste år, men teateret har fået støtte, så de har kunnet udbetale honorar for den aflyste forestilling.

”Den løn kører jeg igennem mit firma. Det gør, at jeg ikke er så bange for, hvordan jeg klarer den i september, men hvad der sker fra 1. oktober det ved jeg ikke, for så står jeg uden indtægt”, siger Jesper Juhl, som bor sammen med sin kæreste, som har haft en ansættelse, hvor de har kunnet få lønkompensation.

”Havde hun ikke haft det, havde vi nok stået i en personlig konkurs gange to”, siger Jesper Juhl.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Birkerød Gymnasium

Rektor - Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium

Dansk Magisterforening

IT/Digitaliseringschef til DM

Dansk Magisterforening

DANMARKS RADIO DR-Byen

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

DANMARKS RADIO DR-Byen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen