Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Hjemmearbejde
Modelfoto: Lars Bech

Har du krav på en god kontorstol? Det siger loven om hjemmearbejde og arbejdsmiljø

Savner din ryg en ergonomisk korrekt kontorstol? Så få den bragt ud, lyder rådet fra advokat, der slår fast, at din arbejdsgiver har fuldt ansvar for at tilrettelægge arbejdet forsvarligt. Også derhjemme.

Emneord:

Hundredtusindvis af danskere har i snart en måned arbejdet i hjemlige omgivelser.

Godt nok lover statsminister Mette Frederiksen (S) en gradvis åbning efter påske, hvis vi da opfører os ordentligt, men det står også klart, at hjemmearbejde for mange bliver normen en rum tid fremover.

Så hvad bliver det næste samtaleemne, nu hvor det med teknologien er på plads, og vi ikke længere gider tale om videomødernes forbavsende effektivitet?

Hvad med trætheden over at skulle sidde i en lysfattig kælder for at få fred for støjende unger? Eller at ryggen trænger til omsorg og din gode gamle ergonomisk korrekte kontorstol? At det er mærkeligt, at din HR-afdeling ikke har spurgt, om din hjemmearbejdsplads er indrettet korrekt?

Ja, hvad er egentlig reglerne?

Arbejdstilsynet har på sit website den 14. marts skrevet om hjemmearbejde, at reglerne for at ”undgå skader og gener” fortsat gælder, men:

”Den helt aktuelle situation, som forventes at vare i en begrænset periode, betyder, at vi opfordrer til, at arbejdsgivere, ansatte og arbejdsmiljøorganisationer alle arbejder sammen om at finde gode midlertidige løsninger”.

Jo tak, men hvem har ansvaret og er vi ude over "en begrænset periode"?

Af Arbejdstilsynets vejledning D.2.9-2 om hjemmearbejde fremgår det, at arbejdsmiljølovgivningens krav til indretning af arbejdspladsen gælder, når arbejdet i den ansattes hjem har en vis varighed eller regelmæssighed.

Er det tilfældet skal ”arbejdsgiverne sørge for, og den ansatte medvirke til, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige”.

Arbejdstilsynet har ikke ønsket at stille op til et interview til denne artikel for at afklare, om vejledningen gælder for coronahjemsendte ansatte. Men hvis det er tilfældet, oplister arbejdsmiljøloven en række krav til inventar, belysning, ventilation, redningsudstyr samt ikke mindst ”arbejde ved en skærm”. 

Alene for arbejdsstolen gælder så udpenslede krav som at den:

  • Har et sæde, der giver mulighed for individuel tilpasning og varieret siddestilling. Sædehøjde, sædedybde og sædehældning skal kunne justeres
  • Har afrundet forkant på sædet
  • Har et ryglæn, der passer til lændesvajet, og som uafhængigt af sædet kan tilpasses i højde og hældning
  • Har polstring på sædet af passende tykkelse. Polstringens materiale skal forhindre glidning fremad, og huden skal kunne ånde gennem materiale

Du har ikke krav på hæve-sænkebord

Drømmer du også om få leveret dit hæve-sænkebord til privaten, er det ikke muligt, for ifølge loven har du slet ikke krav på et justerbart skrivebord.

De fleste tænker nok, at det går an at sidde i lænestolen et par uger endnu, måske endda en måned. Men hvad sker der, hvis en uhensigtsmæssig bevægelse i lænden fører til en diskusprolaps på en af de mange hjemmearbejdspladser?

Den problemstilling kan Klaus T. Nielsen godt følge. Han er lektor og forsker i forandringer i arbejdslivet ved Roskilde Universitet.

”Man kan selvfølgelig spekulere over, hvor mange der faktisk kommer til skade af at sidde i en lænestol. Det er ikke sket for mig selv endnu, men det mærkelige ved situationen er jo, at vi formentlig er hundredtusindvis af ansatte, der i disse dage ikke arbejder i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen”, siger han.

Men det er også mere end et besynderligt fænomen, understreger han. 

"Der er jo arbejdspladser hvor man officielt ikke arbejder hjemme, netop på grund af arbejdsgiverne frygter de juridiske implikationer. det man siger er jo i virkeligheden: I skal ikke arbejde hjemme, fordi vi ikke vil påtage os ansvaret”, siger Klaus T. Nielsen.

 

Gælder arbejdsmiljøloven derhjemme?

Det store spørgsmål er, om arbejdsmiljølovens regler for det pålagte arbejde gælder, nu hvor regeringens lockdown snart har varet en måned. Har det pålagte hjemmearbejde fået en ”varighed”, hvor arbejdsmiljølovens regler træder i kraft?

Svaret på det spørgsmål er et ubetinget ja, mener Søren Kjær Jensen, advokat og partner i Elmer Advokater med speciale i erstatningsret. Han har i årevis ført retssager om arbejdsskader mod både arbejdsskademyndigheder og arbejdsgivere.

”Arbejdsgiverne har forpligtelse til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kan løses fuldt forsvarligt. Derhjemme kan man jo i vidt omfang gøre det selv, men det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, hvis man sidder forkert i længere tid, hvor det fører til skader. Det kan jeg godt forestille mig kan blive anerkendt som en arbejdsskade, og i nogle tilfælde også, at arbejdsgiveren kan blive kendt ansvarlig herfor”, siger han.

Det er dog næppe nok, at du kommer til skade ved at falde ud af sengen, tilføjer han, for skaden skal selvfølgelig skyldes arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

”Men hvis man falder over en ledning forbundet til en computer, eller hvis arbejdsstolen braser sammen over tæerne, kan det absolut godt tænkes, at det er en arbejdsskade”, siger Søren Kjær Jensen, "og i nogle tilfælde vil arbejdsgiver også kunne holdes ansvarlig.”

Det er værd at bemærke, at du ifølge loven ikke bare kan forholde dig passivt, hvis du for eksempel mærker, at lænden er ved at blive lidt for øm.

”I sidste ende er ansvaret arbejdsgivernes, også når det handler om en ordentlig kontorstol. Men du har pligt til at medvirke til, at de foranstaltninger arbejdsgiver træffer også gennemføres. Så hvis arbejdsgiver beder dig om at melde tilbage på forholdene, så bør du også som den, der har skoen på, fortælle, hvor den trykker, og jeg vil da bare se at få den stol sendt ud”, siger han.

Fakta: Erstatning ved arbejdsskader

I 2018 tilkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) godtgørelse og erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme for samlet 4,3 milliarder kroner. 32.198 nye sager blev registreret, hvilket svarer til 2.743 om måneden.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen