Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mette Fjord Sørensen
"Keg er bekymret over, at de klassiske sprogfag inden især fransk og tysk har en fødekæde, der er ved at visne", siger Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri
Pressefoto: Hans Søndergaard

Dansk Industri: Der er ikke brug for flere humanister

Humaniora oplever den laveste søgning i 10 år, og det har fået DI til at udtrykke bekymring i den offentlige debat. Hyklerisk, for DI har været med til at tale humaniora ned, lyder kritikken. Er DI hyklerisk, når det gælder udviklingen på humaniora? Det svarer DI's uddannelseschef på.

Emneord:

Den 6. august udtrykte chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri (DI), Mette Fjord Sørensen, i en artikel i Kristeligt Dagblad bekymring overfor udviklingen omkring faldende optag på de humanistiske uddannelser.

Og igen den 17. september hun sammen med Danske Universiteter et debatindlæg i Altinget.dk, hvor de sammen taler for, at regeringen skal stoppe besparelserne på uddannelsesområdet og gøre taxameterløftet til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser permanent. 

Hvorfor er du bekymret over udviklingen med de faldende optag på de humanistiske uddannelser?

Jeg er ikke bekymret over faldet på de humanistiske uddannelser. Men jeg er bekymret over, at de klassiske sprogfag inden især fransk og tysk har en fødekæde, der er ved at visne.

Hvilken rolle du mener DI og erhvervslivet har haft i, at humaniora oplever et stort fald - den laveste søgning i 10 år – har humaniora været talt for meget ned i debatten det sidste årti?

Jeg mener ikke, vi har haft nogle rolle, i at optaget på de sproglige uddannelser er faldet. Tværtimod. Det er DI der står bag den mere end tolv år gamle tænketank Ja til Sprog, der skal udbrede fremmedsprog udover engelsk som en supervigtig kompetence.

Vi laver også analyser af, hvad fransk betyder for vores eksport, og hvorfor det er vigtigt, at vi har lærere, der kan undervise vores børn i folkeskolen og gymnasieskolen i fransk, tysk og også spansk.

Vi har et hjerte der banke for sprog. Vi har brug for nogen, der kan overtage fødekæden i især gymnasierne, og der står vi overfor en stor udfordring, og det giver os panderynker. Når vi ser et fald på det humanistiske optag generelt, så er jeg overhovedet ikke bekymret.

"Der har været et behov for at stramme op og skrue ned for pladser på humaniora"

Mette Fjord Sørensen

Så dit hjerte banker ikke generelt for de klassiske humaniorauddannelser, og at der er sket et stort fald der?

Jo jo. Det er bare for at sige, der er ikke sket et stort fald. Der er sket et nødvendigt fald på de humanistiske uddannelser. Der har været et behov for at stramme op og skrue ned for pladser på humaniora.

Vi støtter fuldt ud den dimensionering, der har været, fordi der har været optaget for mange på humaniora, og fordi der stadig er et for stort udbud af humanister, i forhold til hvad arbejdsmarkedet efterspørger. Det gælder fx indenfor dramaturgi, kunsthistorie og litteraturvidenskab, hvor der stadig er en høj ledighed. Deres kompetencer efterspørges også, men ikke i høj nok grad til at de kan suges op på arbejdsmarkedet, og det er jo rigtig ærgerligt.  

Men ledighedsstatistikkerne har vel vist, at også langt de fleste af de kandidater finder job, selvom det måske bare tager lidt længere tid?

Jo, men deres tillægstid er lidt længere, og det er dyrt for samfundet.Dette handler om, at vi har uddannet for mange humanister, og derfor er dimensionering stadig på sig plads.

Universiteterne viste ikke samfundsansvar, før de fik en pistol for panden, fordi de bare optog uden kobling til, hvad der efterfølgende blev efterspurgt på arbejdsmarkedet, og den kobling er afgørende i denne debat. Det betyder ikke, at de humanistiske kompetencer og uddannelser ikke har en værdi, for det har de bestemt, men udbuddet af kandidater var for stort.

"Universiteterne viste ikke samfundsansvar, før de fik en pistol for panden, fordi de bare optog uden kobling til, hvad der efterfølgende blev efterspurgt på arbejdsmarkedet"

Mette Fjord Sørensen

Tidligere professor i tysk ved henholdsvis KU og CBS Per Øhrgaard udtaler, at det er noget værre hykleri, når DI taler om, at de mangler folk. For de har selv nikket ja til alle de politiske tiltag, som har reduceret kultur- og sproguddannelserne. Hvad siger du til dem kritik?

Jeg blev faktisk stødt på manchetterne, der jeg læste den artikel. Vi har sagt, at der skal være en dimensionering, men vi har også stået på mål for, at der er en konkret efterspørgsel efter kompetencer indenfor især fremmedsprog. Det gælder ikke bare hos virksomhederne, men også i gymnasiet. Derfor synes jeg, den kritik er fuldstændig forfejlet.

Vi har bl.a. arbejdet med den tidligere regering omkring at lave en sprogstrategi, og vi har en tænketank, der fx har været dialog med universiteterne om at styrke de klassiske sprogområder.

Professor i humaniora David Budtz Pedersen udtaler, at man må konstatere, at kritikken af humaniora og det politiske projekt med at fokusere på STEM-uddannelserne og den meget snævre opfattelse af uddannelsesrelevans er slået igennem, og den har de studerende lyttet til. Og kombineret med dimensionering fører det til faldende optag. Har DI de seneste år har været meget ensidigt fokuseret i den offentlige debat på at få de unge til at fravælge humanistiske uddannelser fremfor STEM-uddannelserne?

Ja, og det er på sin rette plads, for flere skal vælge STEM-uddannelserne. Der har været overudbud af humanisterne, så det er overhovedet ikke et problem.

Men det har jo også fået de unge til at fravælge sproguddannelserne, som du jo udtrykker stor bekymring overfor?

Det har de gjort i mange år. Der har været faldende optag på sproguddannelserne i flere år, og det handler ikke om, at der de seneste år har været ensidig fokus på STEM. Det handler lige så meget om, at det at læse sprog ikke har været prestigefyldt nok, for de unge vælger stadig humaniora.

Er det noget DI har undersøgt - at det er mangel på prestige, der får unge til at fravælge sprogfagene?

Det er noget, vi har en dialog med de forskellige humanistiske dekaner om - hvordan vi kan gøre det at læse fransk, tysk eller spansk til en talentfabrik eller et eliteforløb, fordi det at læse et sprog er et solidt håndværk, som kræver meget tid, og derfor synes vi også, at det er en god ide at permanentgøre det humanistiske taxameterbeløb.

Kan vi proppe penge i en elitesatsning indenfor det sproglige, vil vi meget gerne støtte det.

"Kan vi proppe penge i en elitesatsning indenfor det sproglige, vil vi meget gerne støtte det"

Mette Fjord Sørensen

David Budtz Pedersen opfatter jeres udmelding om at fremme humaniora som nye toner sagt ”meget nødtvungne”, fordi de virker til at være fremsat i en erkendelse af, at der i Danmark over de seneste år er sket massive fejlvurderinger af den teknologi, vi har indført med techgiganterne og de store Forbes 500 virksomheder i mange år har været forbillede for innovations- og uddannelsespolitikken i Danmark

Teknologiudviklingen er gået meget stærkere end mange forestillede sig. Der er brug for at sadle om og udvikle teknologier drevet af en dybere menneskeforståelse og samfundsansvar, siger han.

Har DI fejlvurderet udviklingen og talt humaniora for meget ned, så der nu mangler humanistiske kompetencer i erhvervslivet?

Det er en forkert præmis.De 290 mio. kr., vi mener, der er brug i taxameterløft, har vi talt for i flere år sammen med Akademikerne (AC). Det har intet at gøre med udviklingen i techvirksomhederne, og at DI repræsenterer flere af dem.

Vi mener, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser selvfølgelig skal have et taxameter, der giver mening, så de kan lave kvalitetsuddannelser. Jeg kan simpelthen ikke genkende, at techvirksomheder efterspørger humanistiske kompetencer, som de ikke kan få på i dag grund af en mangel på humanister.

Så hvilken rolle, mener du, at humaniora reelt bør spille for den danske privatsektor fremadrettet – herunder skal humaniorafagene genrejses på universiteterne?

Det er vigtigt at permanentgøre taxameteret, og det har vi talt for i flere år, så der er mulighed for at lave kvalitetsuddannelser. Men jeg mener ikke, at vi skal øge optaget på de humanistiske uddannelser generelt set. Vi skal øge optaget på de sproglige uddannelser, men jeg mener ikke vi har behov for flere humanister.

Bare fordi vi godt kan lide STEM-uddannelserne, betyder det jo ikke, at vi ikke kan lide humanister. DI synes, de humanistiske kompetencer er enormt vigtige og afgørende. Jeg kan genkende synspunktet i forhold til erhvervslivet og teknologiudviklingen, at den næste generation humanister skal have et bedre indblik i de digitale kompetencer og teknologisk forståelse, fordi de nogle gange netop skal agere som brobyggere mellem brugerne og udviklerne.

Men det handler om, hvad vi putter ind i uddannelserne og ikke, at vi skal have flere humanister.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Forsker og underviser i almendidaktik og pædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger...

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen