Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Rådhuset, Esbjerg
En tidlig morgen på job på rådhuset i Esbjerg Kommune
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Sparekur: Endnu en kommune vil indføre firedages arbejdsuge

Esbjerg Kommune har vedtaget spareforslag om at indføre en firedages arbejdsuge. Tiltaget skal veksle en betalt frokost om fredagen til arbejdstid, men tillidsrepræsentant er skeptisk.

Emneord:

Står det til byrådspolitikere i Esbjerg Kommune, vil rådhuset fremover være lukket om fredagen.

Det fremgår af budgetforliget for 2020 og indebærer, at op mod 600 ansatte skal lægge alle ugens 37 arbejdstimer fra mandag til torsdag. Foruden færre udgifter til rengøring, el og varme får kommunen ifølge beslutningen vekslet fredagens spisepause til arbejdstid de øvrige dage.

Ifølge Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), bliver der ikke tale om tvang.

“Jeg er fuldt ud bevidst om, at medarbejdernes behov er forskellige, og derfor har vi også understreget meget præcist, at det skal være en involverende proces, hvor fagforeninger, ledelse og MED-system skal komme med et oplæg i fælleskab. For det vil formodentlig kræve en stor grad af frivillighed, for at det kan praktiseres”, siger han.

Biolog og DM-tillidsrepræsentant Mette Sejerup Rasmussen er dog skeptisk over for beslutningen, som et flertal i byrådet har vedtaget uden forudgående inddragelse af kommunens samarbejdsorgan.

Ifølge Mette Sejerup Rasmussen kan en firedages arbejdsuge være attraktiv for flere grupper, men hun tvivler på, at det kan give en besparelse på 3,5 mio. kr., som kommunen har skønnet.

“De konverterer en frokostpause til arbejdstid, men man må formode, at en titimers arbejdsdag giver behov for flere småpauser, og så er besparelsen tvivlsom”, siger hun.

Hun peger samtidig på, at forslaget forudsætter, at en firedages arbejdsuge vil få nogle medarbejdere til at gå ned i tid.

“Så der lægges faktisk op til ret drastiske forandringer, som vi ikke på forhånd har været involveret i”, siger Mette Sejerup Rasmussen.

DM: Fleksibilitet skal ikke være et påskud for at spare

I budgetforliget lægger kommunalpolitikerne op til, at resultatet af den kommende dialog mellem medarbejdere og ledelse skal præsenteres for politikerne i 2021 og implementeres ved udgangen af året.

Ifølge borgmester Jesper Frost Rasmussen viser den brede opbakning til en ny forsøgsordning I Odsherred Kommune med en firedages arbejdsuge, at medarbejdere og ledelse godt kan nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale.

I Odsherred indebærer forsøget dog, at medarbejderne kun skal fordele 35 timer fra mandag til torsdag. De sidste to timer er såkaldte kompetencetimer, som medarbejderne selv kan disponere over. I Esbjerg ønsker kommunen, at alle 37 timer skal afholdes som normal arbejdstid.

I Dansk Magisterforening understreger formand Camilla Gregersen, at en ændring af arbejdstiden skal aftales i kommunens samarbejdsudvalg.

“Vi ved, at fleksibilitet giver større arbejdsglæde og et bedre arbejdsmiljø, og vi er derfor åbne over for, at man i Esbjerg overvejer nye modeller med større fleksibilitet. Men det er afgørende, at ledelse og medarbejdere er enige om beslutningerne. Fleksibiliteten skal gå begge veje og ikke bare være et bekvemt påskud for at spare”, siger Camilla Gregersen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Museumsinspektør

Grønlands Nationalmuseum

The Danish Institute for Human Rights

Senior project manager of the Danish-Arab Partnership Programme (DAPP)

The Danish Institute for Human Rights

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen