Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Her kan I se Magisterbladets video fra blokaden
Rasmus Lauge Hansen

Prodekan bekymret for medarbejdere: ”Blokaden stresser dem”

I en uge har studerende på Københavns Universitet blokeret ledelsesgangen på Det Humanistiske Fakultet. Det sker i protest mod universitetets plan om at sammenlægge fag. Men blokaden har uskyldige ofre i form af fakultetets medarbejdere, siger prodekan Jens Erik Mogensen.

Emneord:

Gangen er afspærret med tape og bannere, og foran dørene sidder grupper af universitetsstuderende og sørger for, at ingen kommer ind til dekanens kontor. 

Sådan har det været i syv dage, siden en gruppe studerende fra Københavns Universitet sidste mandag afspærrede ledelsesgangen på Det Humanistiske Fakultet på Amager. De studerende siger, at de ikke vil flytte sig, før ledelsen dropper sammenlægningen af småfag, som er nævnt i universitetets 2023-plan.

Men ifølge prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, Jens Erik Mogensen, går blokaden ikke kun udover ledelsen. Også de mange medarbejdere som har kontor på ledelsesgangen har svært ved at udføre deres arbejde.

”Vi som ledere kan tåle meget, men de har blokeret hele vores uddannelses- og forskningsadministration, og det bekymrer mig”, siger Jens Erik Mogensen der også er overordnet arbejdsmiljøleder for fakultetets medarbejdere.

Der er medarbejdere med begyndende stresssymptomer, fordi de har vigtige ansøgningsfrister og opgaver, som de ikke kan løse.

Jens Erik Mogensen, Prodekan

Udover ledelsen sidder fakultetets forskerstøtteenhed, kommunikationsafdeling og uddannelsesadministrationen på den samme gang. Jens Erik Mogensen fortæller, at flere medarbejdere er begyndt at blive stressede, fordi blokaden gør det svært for dem at lave deres arbejde.

”Der er medarbejdere med begyndende stresssymptomer, fordi de har vigtige ansøgningsfrister og opgaver, som de ikke kan løse. Der er mange som kan arbejde hjemmefra, men dem med de avancerede computerprogrammer, som for eksempel arbejder med kandidatansøgninger, de kan kun sidde på deres kontorer, men i disse dage kan de simpelthen ikke komme ind”.

”Han lytter ikke til os”

Blokaden er iværksat af HUMrådet, som er studenterorganisationen for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Magisterbladet var til stedet, da blokaden blev indledt i sidste uge. Her fortalte formand for HUMrådet, Sidsel Dorthea Vedel, at de studerende ikke ser anden udvej end at blokere ledelsesgangen, når fakultetets dekan Jesper Kallestrup ikke vil inddrage dem i fagenes fremtid:

”Han lytter ikke til os. Han har ikke rigtig nogen respekt for, at vores medstuderende siger, at det ikke kan lade sig gøre at lave fagsammenlægninger, uden at det vil skade faglighed og social trivsel”, siger hun og fortsætter:

”Vi har forsøgt at tale med ham mange gange. Det her er en sidste udvej for at få ham til at lytte. Vi ønsker ikke den her blokade. Vi vil rigtig gerne have en ordentlig dialog, men han nægter os og resten af de studerende medindflydelse på, hvordan vores uddannelser skal se ud i fremtiden”.

Men den udmelding er prodekan for uddannelse, Jens Erik Mogensen, uenig i. Han siger, at ledelsen meget gerne vil tale med de studerende, så de kan tale målplanen igennem.

”Vi vil meget gerne have en dialog med de studerende, og finde ud af, om der er anledning til misforståelser i målplanen. Men vi kan ikke love, at der aldrig vil komme uddannelsessammenlægninger. Det er et værktøj, som kan være rigtig vigtigt”.

 Næstformand i HUMrådet, Anna Nørgaard Sørensen, oplever dog ikke, at dekanatet er villige til at lytte til de studerende, som Jens Erik Mogensen siger. 

”Det er meget fint, at de vil have dialog, men hvad betyder det? Indtil videre har det kun været en monolog fra dekanens side. Han snakker udenom, de spørgsmål vi stiller og ignorere vores bekymring. Og så synes jeg, at det er rigtig ærgerligt at starte en dialog med at sige, at vi kan risikere at blive bortvist”.

I sidste uge meddelte ledelsen, at de studerende, der deltager i blokaden, i yderste konsekvens kan blive bortvist fra universitetet med henvisning til universitets ordensreglement. Jens Erik Mogensen forklarer, at de kun siger dette af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.

”Der er højt til loftet på humaniora, og vi vil utrolig gerne dialogen. Men i det rent hypotetiske tilfælde hvor nogen overfuser eller truer andre, kan vi blive nødt til at bruge ordensreglementet, og det gælder for alle. Man skal optræde respektfuldt. Vi håber naturligvis ikke, at der opstår sådanne situationer”.

Anna Nørgaard Sørensen beklager på vegne af de studerende, at personalet er påvirket af blokaden, men de føler ikke, at de har noget valg, siger hun.

”Vi beklager dybt, at der er personale, som er blevet fanget midt i det her, men vi er blevet sat i den her rigtig ærgerlige situation af ledelsen. Vi er ikke interesseret i at eskalere situationen, vi vil bare blive hørt. Vi reagerer jo også på, at de studerende generelt også er stressede og pressede, viser undersøgelser udført af KU. Truslerne mod vores studiepladser og uddannelser kommer ikke til at gavne eller forebygge stressniveauet”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Forsker og underviser i almendidaktik og pædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger...

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen