Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Nye uddannelser rykker ud af storbyen

19 nye uddannelsesmuligheder er tirsdag blevet godkendt af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Størstedelen er uden for de fire største universitetsbyer.

Emneord:

Kandidat i STEM-undervisning, Bachelor i Medicinalkemi og Diplom i Offentlig Forvaltning og Administration.

Det er nogle af de 19 nye uddannelser, udbud og dubleringer, som tirsdag d. 26. november er blevet godkendt i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I år er der blevet lagt særlig vægt på, at uddannelserne udbydes uden for landets store byer.

Således er 15 ud af de 19 godkendte uddannelsesmuligheder placeret væk fra København, Aarhus, Aalborg og Odense.

”Alle unge skal have gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor de bor i landet. Det er en høj prioritet for mig og for regeringen. Mange af de nye uddannelsesmuligheder er uden for de største universitetsbyer, så vi kommer et skridt i den rigtige retning. Det er jeg glad for”, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Klik på kortet og se de nye uddannelser i din landsdel:

 

I pressemeddelelsen står der, at afgørelserne om uddannelserne er truffet på baggrund af vurderinger fra Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU).

RUVU skal vurdere, om institutionernes ansøgninger om en ny uddannelse eller et nyt udbud er hensigtsmæssige set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv.

Her kan du læse hele afgørelsen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Birkerød Gymnasium

Rektor - Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium

Dansk Magisterforening

IT/Digitaliseringschef til DM

Dansk Magisterforening

DANMARKS RADIO DR-Byen

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

DANMARKS RADIO DR-Byen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen