Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
VernerSandKirk1200
Synspunkterne om de ledige skal ud af ringhjørnerne, mener Verner Sand Kirk
Danske A-kasser

Kritik af akademikere skinger: "Først bliver de kaldt luddovne og forkælede. Så får de skæld ud for at tage HK-job"

Først bliver de beskyldt for at være dovne. Så får de hug for at tage job fra andre faggrupper. En hel gruppe af mennesker bliver udskammet, fordi Cepos vil have dimittendsatsen ned. Det er under lavmålet, mener a-kasse-direktør Verner Sand Kirk, der vil have debatten om de ledige ud af ringhjørnerne.

Emneord:

Debatten om ledige akademikere stritter i alle retninger og er alt for skinger. Synspunkterne skal ud af ringhjørnerne, for det fjerner fokus fra det væsentlige, mener direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk.

”Det er direkte udskamning, når en hel gruppe af akademikere først bliver kaldt luddovne og forkælede og dernæst får skæld ud over, at de har rundsave på albuerne, fordi de søger HK-job. Men det kan heller ikke nytte, at vi som samfund lukker øjnene for, at der skal findes en bedre balance, og at vi måske er ved at nå et mætningspunkt, når det gælder visse kandidatuddannelser,” siger Verner Sand Kirk.

"Det er direkte udskamning, når en hel gruppe af akademikere først bliver kaldt luddovne og forkælede og dernæst får skæld ud over, at de har rundsave på albuerne, fordi de søger HK-job"

Verner Sand Kirk, direktør for Danske A-kasser

Ifølge ham nærmer den igangværende diskussion om forkælede akademikere sig diskussionen om Dovne Robert, som fandt sted for syv år siden. Dengang handlede det om størrelsen på kontanthjælpen. I dag handler det om, at fx Cepos, Berlingske og Liberal Alliance vil have dimittendsatsen ned og akademikere hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Ifølge Verner Sand Kirk prøver de at skabe medvind om en politisk dagsorden ved at skære alle ledige akademikere over én kam og foreslå, at deres levevilkår forringes. Det kommer der ikke noget godt ud af, siger han.

”Det kan godt være, at det kan blive nødvendigt at se på dimensioneringen og eventuelt skære mere i for eksempel de samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor vi nok får et stigende overskud af kandidater. Men vi skal også lige lade de ting virke, som allerede er sat i gang, for eksempel at gøre de faglige uddannelser attraktive for flere og lade effekterne af uddannelsesdimensioneringen slå igennem,” siger Verner Sand Kirk.

I et debatindlæg i Politiken 16. november understregede han, at fortællingen om de kræsne højtuddannede ikke holder vand. Faktisk er ledighedsprocenten blandt akademikere ikke steget i de senere år, selv om jobcentrene synes, de fylder mere i statistikkerne. Relativt fylder de mere, erkender Verner Sand Kirk, da ledigheden er faldet for andre grupper.

”Du kan sammenligne arbejdsmarkedet med en tombola-tromle, hvor ens navn kan blive trukket, når der er et ledigt job. Det er klart, at jo flere sedler med navne, der er i tromlen, jo længere tid kan det tage, før ens navn bliver trukket. Der er langt flere navne i tromlen i dag end for 10 år siden. Vi har fordoblet kandidatproduktionen over 10 år. At dimittendledigheden ikke er eksploderet skyldes, at der samtidig er kommet 125.000 flere akademikerjob”, forklarer direktøren for Danske A-kasser.

I øvrigt ligger Danmark på linje med de øvrige OECD-lande, der også kan konstatere et generelt stigende uddannelsesniveau blandt deres beskæftigede, påpeger Verner Sand Kirk.

Han vil dog ikke påstå, at alt er rosenrødt, når det kommer til akademikernes ledighed og beskæftigelse. Men det er gået bedre, end man kunne forvente med den masseproduktion af kandidater, der er foregået i en årrække.

”Jeg er selv censor i ny og næ, så jeg ved, at langt de fleste universitetsstuderende er både myreflittige og endnu dygtigere, end dengang jeg gik på universitetet”, siger Verner Sand Kirk.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Museumsinspektør

Grønlands Nationalmuseum

The Danish Institute for Human Rights

Senior project manager of the Danish-Arab Partnership Programme (DAPP)

The Danish Institute for Human Rights

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen