Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
svein-stolen-pressebilde2_1200.jpg

Norsk rektor kræver færre løse ansættelser

Eksterne bevillinger er ikke en undskyldning for kun at ansætte forskere i midlertidige stillinger, siger Svein Stølen, rektor på universitetet i Oslo.

Emneord:

Mens andelen af midlertidigt ansatte forskere stiger i Danmark, er tendensen i Norge den stik modsatte. Her faldt andelen fra 2017 til 2018, og tallet på 18,5 procent er det laveste i mange år. Men der er også stor forskel i den ledelsesmæssige tilgang til brugen af midlertidigt ansatte i Norge og Danmark. Da formanden for Danske Universiteters rektorkollegium, Anders Bjarklev, i december var i DR Deadline for at udtale sig om det stigende antal løse ansættelser, slog han fast, at den udvikling “bestemt” var kommet for at blive, og “det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling”.

For Svein Stølen, rektor for Universitetet i Oslo (UiO), er det derimod en målsætning, at andelen af midlertidigt ansatte bliver betydeligt lavere, end den er i dag. Det skriver Forskerforum.

“Vi har foretaget undersøgelser, der viser, at mange af vores unge forskertalenter ikke vil anbefale andre at følge samme karrierevej. Der er noget, der tyder på, at akademia ikke er en lige så attraktiv arbejdsplads som tidligere”, forklarer han.

Men universitetet har brug for at kunne tiltrække de bedste, og derfor er der også brug for tydelige og ordentlige karriereveje.

“Vi har haft lidt for mange tilfælde, hvor folk er endt i midlertidige stillinger i mange år. Så vi skal blandt andet kunne give bedre karrierevejledning. Vi må i højere grad udpege dem, vi mener har evner til at konkurrere om at gå ind i akademia, og så må vi samtidig have mere fokus på det arbejdsmarked, de fleste ph.d.er skal ud i, nemlig uden for universitetet”, siger Svein Stølen.

Handlingsplan og arbejdsgruppe
Men vejledning gør det ikke alene. Der skal også flere faste stillinger til, erkender han. Og så skal man være bedre til at rekruttere internt.

“Det skal ikke være sådan, at professorerne automatisk bruger nye stillinger til at få nye folk ind. Man må også tænke i potentialet hos de personer, der findes i systemet allerede”, siger han.

Det er ikke en ny ide, at andelen af midlertidigt ansatte skal være lavere. Tilbage i 2014 vedtog man på UiO en handlingsplan for netop dette. Det fik reduceret de midlertidige stillinger inden for enkelte stillingsgrupper, men ikke nok, og derfor valgte Svein Stølen at nedsætte en arbejdsgruppe i foråret 2018, der skulle identificere hovedudfordringerne og komme med forslag til nye tiltag. Det foreslås blandt andet, at UiO’s ledelse i udviklingsaftalerne med universitetets enheder sætter konkrete mål for reduktion af midlertidige stillinger, at UiO skal se på muligheder for at skabe en økonomisk buffer, som kan finansiere perioden, fra et projekt ophører, til et nyt starter, og at UiO skal gennemgå brugen af postdocstillinger og sikre, at stillingen bruges i tråd med det oprindelige formål.

Pengene har samme farve
Ifølge Svein Stølen er der almindelig opbakning til ønsket om at reducere midlertidige ansættelser, også blandt hans dekaner og institutledere. “Det er så tydeligt forankret i politiske signaler og lovgivning i Norge, så selv om man ser mange vanskeligheder i det her, ser man også behovet for at passe på den ressource, som de unge ph.d.er og postdocer udgør. Det handler om universitetets behov, men også samfundets behov. Den hensigt deler vi som ledelse”.

I Danmark forklares en stigende brug af midlertidige ansættelser med, at universiteterne er mere afhængige af fondsmidler til projekter. Er den situation anderledes i Norge?

“Nej, det er for så vidt det samme. Vi har muligvis nok en større basisfinansiering. Men jeg kommer selv fra et center med 100 mio. kroner i eksterne indtægter årligt. I Norge har vi SINTEF. I Danmark havde I Risø. Begge har været afhængige af eksterne indtægter, men det har ikke forhindret hverken SINTEF eller Risø i at fastansætte forskere. Ekstern finansiering er jo ikke automatisk lig midlertidighed. Til syvende og sidst har universitetet en totaløkonomi, og pengene har samme farve, uanset om de kommer fra basismidler eller eksternt”, siger Svein Stølen.

Tror på lavere tal
Han peger dog på, at vejen mod færre midlertidige ansættelser kræver en vis fleksibilitet i forhold til at kunne skille sig af med medarbejdere, når det er nødvendigt.

“Hvis vi fastansætter flere, må vi også være i stand til at nedbemande, når der er behov for det. Vi må jo have en stabil økonomi selv med ekstern finansiering, så det ikke risikerer at gå ud over vores uddannelsesopgave”.

Kan I nå længere ned end 20 procent?

“Nu lagde jeg jo lidt hovedet på blokken med den udmelding. Men jeg tror absolut, vi kan komme et stykke længere end 20 procent. Vi har ikke lavet et måltal, og der er ikke en organisationsmæssig forankring af tallet. Men jeg tror, vi kan komme længere, uden at jeg vil sætte tal på nu”.

Universitetet i Oslo er ikke duksen hvad angår norske universiteter med laveste andel af midlertidigt ansatte. På Universitetet i Agder er andelen til sammenligning helt nede på 11,2 procent, mens Universitetet i Bergen ligger i den anden ende med 23,3 procent. Det skal dog bemærkes, at de norske tal ikke omfatter postdocer. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med danske opgørelser, hvor postdocer almindeligvis indgår som midlertidige stillinger.

Forsker: Behov for ny ansættelsespraksis
De danske opgørelser viser som sagt en helt anden tendens. Ifølge en opgørelse, Magisterbladet i december foretog på baggrund af Finansministeriets løndatabase, har andelen af midlertidige stillinger været støt voksende over en årrække. Således var 49 procent af universiteternes VIP-årsværk midlertidige stillinger i 2. kvartal 2018. Til sammenligning var andelen i 2002 kun 33 procent.

“Det handler grundlæggende om økonomi. Midlertidigt ansatte er en måde at holde udgifterne nede på. Og så har der været en kultur for at bagatellisere den store gruppe af ansatte med, at sådan har det jo altid været”, siger lektor ved RUC Janne Gleerup, der forsker i arbejdsliv med særligt fokus på fænomenet prekarisering.

Hun er enig med Svein Stølen i, at midlertidige bevillinger ikke automatisk skal omsættes i midlertidige stillinger, og hun efterlyser, at ledelserne forholder sig til det skisma, der er opstået mellem forskningsfinansiering og ansættelsespraksis.

“Ledelserne er meget tilbageholdne med at fastansætte, for de er bange for, at de så skal ud at fyre igen senere. Og jeg anerkender, at det skaber noget utryghed blandt alle VIP’ere. Omvendt er vi jo ikke længere der, hvor ansættelse på universitetet er en livslang stilling. Vi oplever masser af fyringer, så den sikkerhed er i forvejen under opløsning. Hvis universiteterne er ved at omstille sig til ekstern finansiering, så bliver man også nødt til at finde en anden praksis omkring forskernes beskæftigelse. Ellers ender vi alle som akademiske daglejere. Det mangler vi et modsvar på fra både regeringen og universitetsledelserne”, siger Janne Gleerup.

Hun kan ikke nævne eksempler på, at danske universitetsledelser har gjort en aktiv indsats for at mindske andelen af midlertidigt ansatte. Men nogle steder er der forsøg på at forbedre ansættelsesforholdene.

“Der er blevet formuleret nogle politikker, der beskriver rettigheder for den her gruppe, så de ikke længere bliver overset. For eksempel omkring involvering i forskningsgrupper. Nogle steder – især på decentralt plan – er der indgået aftaler, der forbedrer forholdene med mulighed for tillæg og efteruddannelse. Sådan nogle småting kan man finde rundtomkring. Men der kan gøres meget mere”.

KU: Projektmidler giver midlertidige stillinger
Forskerforum har spurgt KU’s rektor, Henrik Wegener, om han deler Svein Stølens ønske om færre midlertidigt ansatte. Henrik Wegener er i USA, hvorfor vicedirektør Jasper Steen Winkel udtaler følgende på rektors vegne:
“KU’s strategi 2023, “talent og samarbejde”, har fokus på tiltrækning, udvikling og fastholdelse af videnskabeligt talent. en af indsatserne er øget brug af tenure track og dermed at øge andelen af adjunkter, der overgår til et lektorat uden opslag efter at være bedømt kvalificeret. De eksterne forskningsmidler udgør ca. en tredjedel af Ku’s samlede omsætning. Hovedparten af dem, der bliver ansat til at gennemføre forskningsprojekterne, ansættes midlertidigt, fordi projekterne er tidsbegrænsede. Der er derfor tale om tidsbegrænsede stillinger som bl.a. postdocer. KU har ikke mulighed for at ændre den praksis i en situation, hvor det offentlige beskærer basismidler og tilskud til uddannelser, mens de private fonde heldigvis omvendt øger deres bevillinger til dansk forskning”.

Forskerforum udgives i fællesskab af Dansk Magisterforening og Djøf og henvender sig til forskere på universiteter og sektorforskningsinstitutter. For at finde flere nyheder eller den seneste version af bladet henvises til: http://www.forskeren.dk/

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Kystdirektoratet

Medarbejder til risikokortlægning i kystzonen

Kystdirektoratet

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Erfaren jurist til Landbrugsstyrelsen juridiske enhed i København

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Ekstern lektor til kursus i Idrættens organisering i teori og praksis

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen