Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Kaos i LGBT Danmark: Store problemer med arbejdsmiljø får medlemmer til at kræve nyvalg

56 medlemmer af LGBT Danmark - herunder både tidligere og nuværende medarbejdere samt medlemmer af den nuværende landsledelse - har underskrevet et fælles krav om, at der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling i foreningen. Målet er at vælte den nuværende ledelse, siger tidligere ansat.

Emneord:
Mistillid til den nuværende landsledelse får nu 56 medlemmer af LGBT Danmark til at kræve, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at afholde nyvalg til landsledelsen.

En af underskriverne er Susanne Branner Jespersen, der er uddannet antropolog og konfliktmægler fra Københavns Universitet. Hun har haft en deltidsstilling i LGBT Danmark ved siden af sin selvstændige virksomhed, og hun har via sit arbejde for LGBT Danmark gennem de seneste seks år været med til at skaffe ekstern funding for mere end 30 mio. kr. til foreningen.

Hun fortæller, at indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling, som hun er en af initiativtagerne bag, er kulminationen på et længere forløb, hvor der har været stor frustration i LGBT Danmarks sekretariat med landsledelsen, som ifølge hende har været med til at skabe et uholdbart arbejdsmiljø, og samtidig ikke har lyttet til den kritik, som hun og andre ansatte er kommet med.

”Vi har det seneste år haft fire sygemeldinger og to opsigelser ud af en stab på seks-syv personer. Jeg selv var først sygemeldt i en uge, så jeg har taget konsekvensen og sagt op”, fortæller hun til Magisterbladet.

Hun fortæller om en landsledelse, der alle har et andet ordinært arbejde ved siden af deres bestyrelsesarbejde, men som samtidig har insisteret på at fastholde en beslutningskompetence, som har forhalet projekter og skabt frustration blandt medarbejderne, som bare gerne vil udføre deres arbejde på bedste vis.

"Jeg har selv skabt mit job ved at skaffe penge til LGBT Danmark. Og de fleste andre ansatte har selv været med til at skabe deres job ved at skaffe penge, udtænke projekter og hente midler. Det er vores hjerteblod, og jeg mener ikke, at den siddende landsledelse i tilstrækkelig høj grad har respekteret, at det er midler, vi skaffer, og derfor bør vi også have indflydelse på beslutningsgange, så man kan samtænke det politiske, altså landsledelsen, med sekretariatet”, siger Susanne Branner Jespersen.

”Jeg har følt, at landsledelsen har kørt ude af trit med vores arbejde i sekretariatet. Her har landsledelsen været en flaskehals.. Deres beslutningsgange har været super frustrerende, fordi de grundlæggende ikke har haft tid til den opgave. Samtidig har det føltes som om, at de har profileret sig på vores arbejde og taget æren for det”, fortæller hun uddybende og henviser til, at man fx i nogle tilfælde ikke har ladet projektledere på store projekter udtale sig om deres projekter, selv om de har siddet med den reelle viden om projekterne.

LÆS OGSÅ: Q&A med LGBT Danmark: Hvordan er det nået så vidt?

Halvandet år uden kontrakt
Den nu tidligere ansatte i LGBT Danmark peger på, at foreningen på mange måder opfører sig for meget som en frivillig forening.

”Vi står til ansvar over for en række interessenter, nu hvor vi er på finansloven, har store donorer og projekter i seks lande. Man kan ikke drive det som en frivillig forening længere. Vi savner en professionalisering af den daglige ledelse”, forklarer hun.

Det er bare ikke sket, mener Susanne Branner Jespersen, som igen bruger sig selv om eksempel på, hvordan tingene har kørt i sekretariatet. Hun gik nemlig i halvandet år og udførte arbejde for LGBT Danmark uden at have en egentlig kontrakt på sin ansættelse.

”Jeg er uddannet konfliktmægler, og selv om jeg ringede fem gange og sagde, at det var utrygt for mig ikke at have en kontrakt, så blev jeg bare ignoreret. I stedet kom de til sidst med en helt håbløs kontrakt, så jeg i stedet måtte melde mig ind i en fagforening for at få en kontrakt”, fortæller hun.

Derfor har hun sammen med de øvrige ansatte og 11 nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer og en række andre medlemmer af LGBT Danmark brugt muligheden i foreningens vedtægter til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Ledelsen har nemlig ikke lyttet til de gentagne advarsler, de er kommet med, forklarer hun.

”Vi har prøvet at håndtere det internt via dialog og ved at påtale, hvad der gør det svært at arbejde derinde. Vi står sammen om, at hvis der ikke sker en grundlæggende ændring i ledelsestilgangen nu, så taber man nogle rigtig dygtige medarbejdere på gulvet”, mener hun.

Mange føler sig ikke repræsenteret af den nuværende landsledelse
Susanne Branner Jespersen har sammen med 55 andre anmodet om den ekstraordinære generalforsamling, og målet er klart; de vil have et nyvalg og derigennem udskifte hele den nuværende landsledelse.

Derfor har ledelsen indføjet et punkt til dagsordenen, hvor der skal være afstemning om, hvorvidt der skal afgives et mistillidsvotum til den nuværende landsledelsen, da det i så fald vil være mistillidsvotummet, der fører til nyvalget.

”Vi håber, at vi kan få lavet nye vedtægter, der meget klarere afspejler, at LGBT Danmark er blevet en professionel organisation, hvor sekretariatet har de rette beslutningskompetencer, så vi kan få et arbejdende sekretariat, der kan levere det arbejde, det får penge for at levere”, siger Susanne Branner Jespersen.

Hun forklarer, at hun håber, at et eventuelt nyvalg også kan give landsledelsen en bredere forankring i hele LGBTQ+-miljøet. Det er nemlig langt fra tilfældet nu, mener hun.

Mange har ikke følt sig repræsenteret af den nuværende struktur og sammensætning og har derfor meldt sig ud. Men de melder sig ifølge Susanne Branner Jespersen ind igen nu for at støtte kampen for forandring i LGBT Danmark.

”Mange indenfor transmiljøet og ungdomsmiljøet har følt, at LGBT Danmark ikke var et sted, de ville være med. På samme måde med minoriserede og racialiserede LGBT+ personer. Det er en meget hvid forening for de lidt velbjergede, så den har på mange måder fået et brand, som ikke er særlig progressiv eller altomfavnende”, mener hun.

Forperson: Vi har været en flaskehals, men vi har gjort meget for at rette op
Magisterbladet har forelagt den kritik, der er blevet fremført offentligt i forbindelse med indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling samt Susanne Branner Jespersen konkrete kritik af landsledelsen for forperson Peder Holk Svendsen.

Du kan læse et Q&A med ham lige her, hvor han svarer på en række af kritikpunkterne. Han forklarer blandt andet, at han eksempelvis godt kan forstå kritikken af, at landsledelsen har fungeret som flaskehals for udførelsen af projekter.  Han understreger dog, at han mener, at han og den resterende ledelse har gjort meget for at forbedre arbejdsmiljøet i sekretariatet.

Derfor har han også svært ved at pege på én ting, der har ført til, at det er nået så vidt, at der nu er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i LGBT Danmark.

"Det er et godt spørgsmål, som jeg desværre ikke selv kan give en fyldestgørende forklaring på. Jeg kan selvfølgelig have mine ideer til, hvorfor en gruppe af medlemmer har aktiveret en af de mest alvorlige paragraffer i foreningens vedtægter. Men da det har været ret svært at få de enkelte personer i tale, har det også været ret svært for mig at skabe en god forståelse af situationen. Jeg bider dog mærke i, at de enkelte punkter, der bliver opremset, dækker over en række dagsordner og ikke en bestemt, så jeg tror i virkeligheden, der er flere svar på dit spørgsmål", siger han blandt andet i interviewet med Magisterbladet.

Den ekstraordinære generalforsamling afholdes den 12. maj 2019 i AIDS-fondets lokaler, oplyser LGBT Danmark på Facebook.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Give-Egnens Museum

Museumsleder til Give-Egnens Museum GEM

Give-Egnens Museum

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen