Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Gymnasierne ender med at skulle betale for ECTS-fejl

Undervisningsministeriet siger nu, at de enkelte gymnasier selv kan komme til at betale for undervisning til gymnasielærerne omfattet af universiteternes ECTS-fejl.

Emneord:

Efter at det kom frem, at også dimittender med pædagogikum var berørt af den såkaldte ECTS-sag, er der opstået forvirring om, hvem der skal betale for, at gymnasielærerne kan komme tilbage på skolebænken. 

Danske Gymnasier havde håbet, at universiteterne ville tilbyde ekstra undervisning, på samme måde som de har gjort for dimittenderne uden pædagogikum, men det kommer ikke til at ske.

Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser nu til Magisterbladet, at det vil være op til de enkelte gymnasier selv at udbyde og betale for supplerende undervisning til de berørte gymnasielærere.

“Det er det enkelte gymnasium, der finansierer sine læreres efteruddannelse, herunder også i dette tilfælde”, skriver Undervisningsministeriet i en mail til Magisterbladet.

Beslutningen vækker vrede hos Danske Gymnasier, da de tidligere var i dialog med ministeriet om en anden løsning, siger formand i Danske Gymnasier Birgitte Vedersø.

“Vi har hele tiden haft det indtryk, at det ikke skulle være gymnasiernes udgift, men derimod universiteternes, og det har uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) også sagt i et ministersvar, så det kan de ikke bare ændre”. 

En ærgerlig sag
Sagen om de manglende ECTS-point startede allerede sidste sommer, da Aalborg Universitet opdagede, at en administrativ fejl var skyld i, at over 100 tidligere studerende manglede 30 ECTS point af deres to-faglige kandidatuddannelse. I efteråret kom det så frem, at en lignende fejl var sket på Aarhus Universitet, hvor 130 nuværende og tidligere elever stod i samme situation. 

Universiteterne blev derfor påbudt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, at dimittender uden pædagogikum skulle have tilbudt at færdiggøre deres manglende fag på universitetet, mens dimittenderne med pædagogikum gik fri af reglerne.

Men i marts kunne Magisterbladet fortælle, at alle de berørte dimittender både med og uden pædagogikum alligevel skulle færdiggøre deres manglende fag, hvis de fortsat ville arbejde som gymnasielærere.

Undervisningsministeriet forklarede i den forbindelse, at det nu er de enkelte gymnasierektorers opgave at sikre sig, at deres ansatte får indhentet de manglende ECTS-point.

Venter på hyrdebrev
Rammerne for aftalen er endnu uklare, og hverken universiteterne eller gymnasierne ved på nuværende tidspunkt, hvordan lærerne skal studere sideløbende med deres job, forklarer Birgitte Vedersø.

“Lige nu venter vi på et hyrdebrev fra ministeriet, så vi ved, hvem det drejer sig om, og hvad der skal gøres. Der er jo stor forskel på, om ECTS-pointene kan indhentes ved en form for efteruddannelse, eller om lærerne forventes at skulle studere på fuld tid”, siger hun.

Undervisningsministeriet bekræfter over for Magisterbladet, at der er ved at blive udformet et hyrdebrev til rektorerne. De vil dog på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvornår det udsendes.

I et fælles svar til Magisterbladet skriver Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der lige nu arbejdes på en løsning i dialog med gymnasierne.

“De relevante universiteter har fået en klar opgave i forhold til at kontakte berørte dimittender uden pædagogikum og tilbyde dem at læse de manglende ECTS-point på fleksible vilkår og uden deltagerbetaling. Den opgave er universiteterne godt i gang med at løse. Det har været en vigtig prioritet at finde en løsning hurtigt for denne gruppe, som potentielt kunne stå i en vanskelig situation i forhold til at opnå fastansættelse som gymnasielærer. Derudover var det også en prioritet at finde en hurtig løsning af hensyn til indskrevne studerende på de kandidatuddannelser, som ikke var korrekt tilrettelagt”, skriver de og fortsætter:

“For gruppen af berørte dimittender med pædagogikum har det været vurderingen, at der var behov for en anden løsning. Der arbejdes på en løsning i dialog med gymnasierne, og der er ikke på nuværende tidspunkt sat en tidsfrist for sidefagsforlængelsen”.

Uretfærdig forskelsbehandling
De nye meldinger frustrerer Gymnasieskolernes Lærerforening, eftersom der nu er to sæt regler i spil. Dem uden pædagogikum får tilrettelagt og betalt deres supplerende undervisning af universiteterne, mens dem med pædagogikum skal have deres rektor til det.

Og det er uretfærdigt, fortæller formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler.

“Hvis det ender således, så synes vi grundlæggende, at det er dybt utilfredsstillende og urimeligt. Det er den samme fejl, der er blevet begået, så hvorfor skal de to grupper undervisere behandles forskelligt? Det giver ingen mening”, siger Tomas Kepler.

I øjeblikket er 86 dimittender i gang med et suppleringsforløb på Aarhus og Aalborg Universitet. Fælles for dem er, at de alle mangler deres pædagogikum og derfor er blevet tilbudt at tage sidefagssupplering på universitetet.

Undervisningsministeriet kan ikke oplyse, hvad det vil koste de enkelte rektorer at tilrettelægge supplerende undervisning til gymnasielærerne som er berørte af ECTS-sagen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Underviser i dagtilbudspædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen