Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
dmkongres.jpg

Dansk Magisterforening vedtager nyt principprogram, arbejdsprogram og nye vedtægter på kongres

På Dansk Magisterforenings Kongres 2019 har man vedtaget et nyt principprogram, arbejdsprogram og nye vedtægter efter to dage med debat og afstemninger.

Emneord:

Et nyt principprogram og arbejdsprogram samt nye vedtægter er blevet vedtaget af de delegerede på Dansk Magisterforenings Kongres 2019, der gik i gang lørdag med cirka 200 stemmeberettigede delegerede.

Afstemningerne startede med en gennemgang af de forslag, som Hovedbestyrelsen enten havde stillet eller forslag fra andre, som Hovedbestyrelsen havde indarbejdet og gjort til sine egne i sit endelige papir over forslag til principprogrammet. Her gik det stærkt med at blive enige, og alle forslagene fra Hovedbestyrelsen blev vedtaget. Herunder de forslag, som Hovedbestyrelsen havde indarbejdet. Bl.a. at DM arbejder for et miljø- og klimamæssigt bæredygtigt samfund, der også tilgodeser de kommende generationer og et forslag om, at DM skal arbejde for, at dimittender får en god overgang til arbejdsmarkedet.

Diskussionen kom derfor også først for alvor i gang, da kongressens dirigenter nåede til de ændringsforslag til principprogrammet, som Hovedbestyrelsen indstillede til forkastelse eller ikke bakkede enstemmigt op.

Her blev det først diskuteret, hvorvidt Dansk Magisterforening skulle arbejde for at omsætte produktivitetsstigninger til nedsat arbejdstid med fuld løn og uden ændring i arbejdspresset. Forslagsstillerne argumenterede for, at der ikke havde været nedgang i arbejdstiden i 30 år, og at tiden nu var inde. Kun gennem en fokuseret indsats fra hele fagbevægelsen kunne det lade sig gøre, mente de. Desuden mente flere, at forslaget var et vink med en vognstang om, at der her var en diskussion, som skulle bredes ud, uanset om forslaget blev vedtaget eller ej.

På den anden side mente bl.a. Hovedbestyrelsen, at det ville gøre overenskomstforhandlingerne for ufleksible, hvis man gik så hårdt efter nedsat arbejdstid, og at nedsat arbejdstid ikke var et ønske på mange arbejdspladser. Arbejdsmarkedsforsker ved RUC og Hovedbestyrelsesmedlem Janne Gleerup fortalte også, at der allerede var skruet så langt op for accelerationen af produktivitet, at mange akademikere havde svært ved at følge med.

Forslaget endte med at blive stemt ned med 65 for og 120 imod.

Dernæst blev det diskuteret, hvorvidt Dansk Magisterforening skulle arbejde for en styrkelse af medarbejderindflydelse og støtte udbredelsen af demokratiske virksomheder som for eksempel Coop og Lån & Spar Bank, og ejerskabsformer i tråd med fagbevægelsens traditioner.

Hovedbestyrelsen havde ikke enstemmigt forkastet dette forslag.

Blandt modstanderne lød argumentet bl.a., at forslaget ikke ville være relevant for alle medlemmer i Dansk Magisterforening, f.eks. de offentligt ansatte. Sektoren DM Ledere kunne heller ikke se sig selv i forsalget. Andre følte at forslaget ville være for vidtgående for nogle medlemmer. Endelig var der et argument om, at der inden for nogle brancher, f.eks. medicobranchen, ville være stor modstand, hvis man fortalte dem, at Dansk Magisterforening arbejdede for udbredelsen af en demokratisk ejerform.

Blandt tilhængerne mente man derimod, at der har været en lang tradition blandt fagforeningerne for at arbejde for demokratisk ejerskab. De mente desuden, at det ikke var det eneste punkt, som ikke er relevant for alle i principprogrammet, og at man også kunne argumentere for, at det var relevant for offentligt ansatte, fordi der f.eks. på universiteter også er debat om medarbejderdemokrati. Endelig så man det som en generel tendens i samfundet, at der blev flere og flere demokratiske virksomheder.

Forslaget endte med at blive vedtaget med 122 for og 63 imod.

Tilfredshed med debat
I pausen før afstemningen om DM’s arbejdsprogram fortalte Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, at hun var tilfreds med, hvordan debatten forløb under afstemningerne om principprogrammet.

Det var en god debat med mange, der havde noget på hjerte. Blandt andet om medarbejderindflydelse, som vi allerede arbejder systematisk med. Jeg er glad for, at det var klare afstemninger. Det giver et bedre mandat i forhold til at arbejde videre med det, fortalte formanden til Magisterbladet.

Om forslaget om at støtte udbredelsen af demokratiske virksomheder sagde Camilla Gregersen:

”Det er oplagt at arbejde med, hvordan de demokratiske virksomheder kan udvikles, for vi har mange medlemmer der arbejder indenfor de områder, eksempelvis i boligorganisationer. Samtidig blev det fra flere sider italesat under punktet, at der også er mange medlemmer, som ikke arbejder indenfor de områder, og de skal ikke opleve det som et one-size-fits-all, og det var jo fint at få det pointeret”, sagde hun.

Udviklings- og kommunikationsdirektør i tænketanken Demokratisk Erhverv, Magnus Skovrind Pedersen, var som delegeret blandt dem, der motiverede for forslaget.

”Fagbevægelsens Hovedorganisation har lige vedtaget noget lignende, så Dansk Magisterforening skriver sig ind i en række af fagforeninger. Det er godt, for der er meget lidt viden på området, og Dansk Magisterforening vil kunne understøtte ny viden”, fortalte han til Magisterbladet.

Han kan godt forstå, at et forslag om demokratiske virksomheder kan virke ”flippet”, som det blev kaldt fra talerstolen.

”Mange tænker nok på 70’erne og 80’erne, hvor projektet med demokratiske virksomheder kulsejlede. Men til forskel fra dengang er de demokratiske virksomheder i dag i høj grad også forbrugerejede virksomheder. De er heller ikke som dengang styret centralt fra store fagforeningsfonde i noget, der måske kunne minde om en form for planøkonomi”, sagde han.

Arbejdsprogram bliver vedtaget
Efter en pause fra afstemningerne, der bl.a. indeholdte politiske workshops, gik afstemningerne om arbejdsprogrammet i gang.

Camilla Gregersen lagde ud med at forklare nogle af de centrale tanker bag det forslag til et arbejdsprogram, som Hovedbestyrelsen havde fremlagt.

Det var blandt andet centralt at DM skulle modarbejde diskrimination og til gengæld arbejde for at få flere medlemmer i arbejde. Der skulle være et særligt fokus på dimittender og på atypisk ansatte.

De efterfølgende debatter kom især til at handle om formuleringerne af forslagene, og hvordan de skulle stå i programmet. Essensen af de forslag til arbejdsprogrammet, som Hovedbestyrelsen havde fremlagt, blev dog vedtaget med et stort flertal.

Temaet for det nye arbejdsprogram blev dermed ”Viden i spil”. Det betyder bl.a., at medlemmernes viden skal sættes i spil ift. eksempelvis klima- og uddannelsesreformer. Dansk Magisterforening skal også arbejde for, at viden og oplysning i sig selv bliver et mål i samfundet, og at der bliver bedre muligheder for at videre- og efteruddanne sig. Det skal også være nemmere for medlemmerne at engagere sig i medlemsnetværk.

Vedtægtsændringer
På kongressens anden dag skulle forslagene til vedtægtsændringer diskuteres. Der var lagt op til store forandringer i strukturen i Dansk Magisterforening i de vedtægtsændringer, Hovedbestyrelsen havde foreslået. DM skal være en mere organiserende fagforening med en mere gennemskuelig politisk struktur og færre medlemmer i bestyrelsen.

Det førte da også til flere debatter med mange passionerede indlæg, hvor debattører på den ene side syntes, at forslagene om ændring af Dansk Magisterforenings struktur var for uklare eller ikke gennemarbejdede nok. På den anden side opfordrede debattører til tillid til hovedbestyrelsen og fremhævede, at de ingen interesse havde i at ødelægge noget velfungerende.

I sidste ende blev forslagene vedtaget. Det betyder bl.a., at landsklubberne på sigt bliver erstattet med eksempelvis netværk, så der kun er et politisk niveau under Hovedbestyrelsen, og at man bliver medlem af Dansk Magisterforening først og fremmest og dernæst medlem af en sektor alt efter ens arbejdsmarkedstilknytning. Dog med den mulighed, at man selv kan vælge at skifte sektor.

Lars Trap-Jensen, ledende redaktør på Ordnet.dk og medlem af bestyrelsen i Landsklub for Forskning og Formidling, argumenterede under debatterne for, at det ville ødelægge et godt medlemsforum, hvis man nedlagde landsklubberne. Hovedbestyrelsens svar var blandt andet, at alle forpligtede sig til på sigt at sikre, at den stærke interessevaretagelse kunne fortsætte i nye former, selvom strukturen bliver lavet om.

Det blev også vedtaget, at der skal være direkte valg til Hovedbestyrelsen, som fremover bliver på 15 medlemmer, dog med det forbehold, at der altid skal være to studerende og en plads forbeholdt lederne uanset stemmetal. Ingen sektors liste må have mere end fire repræsentanter.

Efter kongressen havde formanden, Camilla Gregersen, denne afsluttende bemærkning til Magisterbladet:

"Mange af de delegerede på kongressen var optaget af forandringerne på arbejdsmarkedet, særligt hvordan ansættelsesvilkårene er og ikke mindst bliver. Og så var de optaget af, hvordan man bedst kan arbejde med nærhed til medlemmerne i de politiske fora i DM. Jeg synes, at dedikationen ift. at varetage medlemmernes interesser var stærkt at mærke". 

Du kan læse meget mere om det nye DM i artiklerne nedenfor.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Holstebro Museum

Museumsinspektør søges til Holstebro Museum

Holstebro Museum

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

AC-fuldmægtig til Miljø- og Beredskabsafdelingen

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen