Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
ThulesenDahl

Avis: Seniorpension kommer færre end 1000 til gavn

Jyllands-Posten tilbageviser tal fra parterne bag pensionsaftale. Det er 800 snarere end 17.000, der får glæde af ny seniorpension, hvis man alene kigger på dem, der kommer fra ordinær fuldtidsbeskæftigelse. (opdateret med kommentar fra DM´s formand 14:30)

Emneord:

Kun et fåtal af de 17.150 nedslidte, der forventes at komme på den nye seniorpensionsordning, kommer fra ordinære fuldtidsstillinger.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

17.150 var ellers det tal, som både blev nævnt af Kristian Thulesen Dahl (DF) ved præsentationen af aftalen, og som også fremgår af den politiske aftaletekst.

Men ifølge Jyllands-Posten mandag er det reelt kun omkring 800 personer, der kommer til at gå direkte fra fuldtidsbeskæftigelse over på en seniorførtidspension.

Resten vil i forvejen være på overførselsindkomst – eksempelvis sygedagpenge eller ledighedsydelse.

Det viser beregninger, som avisen er kommet frem til ved at bruge regeringens egen regnemetode.

Af de 17150 nedslidte får 6000 i forvejen en førtidspension eller en seniorførtidspension. 5000 er på sygedagpenge eller i jobafklaring, mens 1700 er på fleksjob eller ledighedsydelse. 100 kommer andre steder fra.

Tilbage står, ifølge Jyllands-Posten, 3400 personer, hvoraf mange er på nedsat tid. Omsat vil 800 personer i fuldtidsbeskæftigelse kunne trække sig tilbage et år for pensionsalderen.

S: Tallene er manipulerede
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener ikke, at partierne bag aftalen har manipuleret med tallene:
”Der kommer til at være rigtig mange mennesker, som får lejlighed til at benytte sig af ordningen, for det er jo ikke fuldtidspersoner”, siger Troels Lund Poulsen til avisen.

Såvel Socialdemokraternes Mattias Tesfaye og Cepos´vicedirektør Mads Lundby Hansen er mere kritiske.

”Regeringen har givet et billede af, at mange tusinde beskæftigede vil blive omfattet af ordningen. Langt de fleste kommer fra andre overførselsindkomster. Det anser jeg ikke som et problem, men regeringen burde have gjort befolkningen opmærksom på det”, siger Mads Lundby Hansen til Jyllands-Posten.

 Mattias Tesfaye beskylder omvendt partierne bag pensionsaftalen for direkte manipulation:

Jeg betragter det som misbrug af embedsapparatet, for regeringen giver indtryk af, at mange mange flere danskere vil gøre brug af ordningen”, lyder det fra Mattias Tesfaye.

Regeringen har afsat 650 millioner kroner til aftalen og er klar til at finde flere penge, hvis det viser sig nødvendigt.

DM: Trods alt forbedring
I Dansk Magisterforening ser formand Camilla Gregersen aftalen som en forbedring, trods nuanceringen af tallene. Camilla Gregersen mener det er positivt, at man ikke længere skal arbejdsprøves i forhold til andre jobfunktioner, hvis ens arbejdsevne er 15 timer eller under om ugen.

"Vi har også  længe arbejdet for en mere værdig behandling af dem, der er syge - eller af andre grunde mister fuld arbejdsevne. Og så er det godt, at der er lavet en aftale, der dækker alle seniorer, der mister arbejdsevnen, uanset fag, branche og uddannelse", siger Camilla Gregersen.

Den nye seniorpension vil give en forbedring for en gruppe, der har behov for at komme ud af arbejdsmarkedet, og som i dag er på ringere ordninger, uddyber DM´s formand.

"Nu håber vi, at forligsparterne også vil få landet en god og værdig løsning på den almindelige førtidspension og fleksjobordning, så yngre grupper på arbejdsmarkedet også får bedre muligheder for fastholdelse i et fleksjob eller for at trække sig tilbage på en værdig måde" siger Camilla Gregersen.

Hovedpunkter i aftalen:
Man kan søge om seniorpension hvis

* man har seks år eller mindre tilbage på arbejdsmarkedet
* man har arbejdet i 20-25 år eller mere
* Man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Give-Egnens Museum

Museumsleder til Give-Egnens Museum GEM

Give-Egnens Museum

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen