Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
CambridgeUniversity1200

SDU-projekt skal løfte ligestillingen på europæiske universiteter

Ligestillingsindsatsen skal systematiseres i flere EU-lande. Det skal ske med SDU i spidsen for et fireårigt projekt til 20 millioner kroner.

Emneord:

Indsatsen for at fremme ligestillingen blandt europæiske universitetsforskere får endnu et nøk med støtte fra EU´s Horizon 2020-pulje.

23. januar lancerer SDU et projekt, der skal samle bedste praksis og eksisterende viden fra arbejdet med mangfoldighed og ligestilling og udbrede indsatsen til flere universiteter i EU.

Universiteter i ni lande er udpeget som spydspidser i projektet, herunder Syddansk Universitet i Danmark, der også er koordinator for indsatsen.

“Tilsammen har EU-landene masser af ekspertviden på området. Men selvom redskabskassen bugner, så viser det sig altså igen og igen at være særdeles vanskeligt at omsætte den viden til praksis”, forklarer Eva Sophia Myers. Foruden at være leder for SDU´s ligestillingsteam – Gender Equality Team – er hun koordinator på EU-projektet sammen med ligestillingskonsulent på SDU Liv Baisner.

En rapport fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse dokumenterede allerede sidste år, at der lige fra adjunkt- til professorniveau er færre kvinder blandt forskere i Danmark end i de øvrige nordiske lande og end gennemsnitligt i EU-landene. Det sker til trods for, at 56 procent af kandidaterne fra de danske universiteter er kvinder.

Rektortalsmand Anders Bjarklev erkendte i den forbindelse, at universiteterne har taget for let på kønsproblematikken:

“Havde du spurgt mig for fire år siden, ville jeg have afvist, at der sker forskelsbehandling af nogen art på mit eget universitet. Men de mange eksempler, der kommer frem – om arbejdspladskulturer, der har en kønslig slagside, om “herreværelser”, der ekskluderer kvinder, osv. – har jo desværre vist, at jeg tog fejl”, sagde Anders Bjarklev i Magisterbladet i foråret 2018.

Værktøjerne findes allerede
Ifølge Bjarke Oxlund, der er ekspert i køn og ligebehandling på Institut for Menneskerettigheder, vil det være forfriskende og fantastisk, hvis EU-projektet på SDU gav anledning til med friske øjne at tage fat der, hvor problemerne er størst i Danmark.

“Kig til Cambridge Universitet, som længe har anvendt værktøjer i sine rekrutteringsprocesser, der kan opfange ubevidst forskelsbehandling. Man kan også kopiere de kriterier, som EU-Kommissionen anvender, når den bedømmer forskeres produktivitet. Her tages der nemlig højde for fx fødsler og barselsperioder”, fortæller menneskerettighedsinstituttets ekspert.

Derudover bør det overvejes at bløde op for de høje krav til internationalisering. Danske universiteter har meget firkantede krav til, at forskere skal have opholdt sig i længere perioder ved udenlandske institutioner, både under arbejdet med ph.d.en og efterfølgende, siger han.

“Tre måneders udlandsophold hist og pist harmonerer dårligt med eksempelvis børn i skolealderen. Spørgsmålet er, om opholdenes varighed er det centrale. Det vigtige for en topforsker er snarere de netværk og samarbejdsrelationer, som vedkommende indgår i”, uddyber Bjarke Oxlund.

Ifølge SDU-koordinator Eva Sophia Myers kan et fælles europæisk projekt medvirke til at kvalificere indsatsen i Danmark.

“Men det kræver, at vi tager højde for kulturelle og strukturelle forhold lokalt. Blot fordi en indsats giver pote på samfundsvidenskab i Stockholm eller i Cambridge, så har det ikke nødvendigvis den samme effekt på naturvidenskab i Odense”, påpeger Eva Sophia Myers. 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen