Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
KronprinsesseMary1200

Den danske eliteforsker er en midaldrende mand fra naturvidenskab

Når EliteForsk-prisen uddeles 28. februar, får én kvinde og fire mænd hver 1,2 millioner for ”fremragende forskning i international klasse”. Mønstret er det samme som ved tidligere prisuddelinger. Ud af i alt 66 prismodtagere er kun 11 kvinder, og 70 pct af forskerne kommer fra sundheds- og naturvidenskab.

Emneord:
Når H.K.H. Kronprinsesse Mary den 28. februar overrækker uddannelses- og forskningsministeriets EliteForsk-priser ved en højtidelig ceremoni i Operahuset i København, vil der være en kvinde og fire mænd blandt prismodtagerne på scenen.

De er alle under 45 år og fremragende forskere i international klasse, og de hædres med hver 1,2 millioner kroner. 200.000 kroner er en personlig hæderspris og 1.000.000 skal gå til forskningsaktiviteter.

Blandt prismodtagerne i 2019 kommer to fra det naturvidenskabelige område, to er fra sundhedsvidenskab og en kommer fra samfundsvidenskab.

Både, hvad angår kønsfordelingen og fordelingen på forskningsfelter, er mønstret det samme i år som i alle tidligere år, hvor de ypperste forskere er blevet fejret med EliteForsk-priser.

Det viser optællinger, som Magisterbladet har foretaget på baggrund af oplysninger fra uddannelses- og forskningsministeriet.

Siden 2007, hvor EliteForsk-prisen blev indstiftet, har 11 kvinder og 55 mænd fået landets fornemste forskningsbevilling.

Af de 66 priser er 48 gået til den natur- og sundhedsvidenskabelige forskning, 11 er gået til samfundsvidenskaben og syv er givet til excellente forskere fra humaniora.

Fire gange i løbet af de 12 år har der ikke været en eneste kvinde blandt prismodtagerne, til gengæld opnåede to kvinder ud af de fem at komme på podiet i både 2015 og 2016.



Fasttømret forståelse af excellence

David Dreyer Lassen, KU-professor i økonomi, har siden januar været bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, der laver de videnskabelige vurderinger af indstillingerne til EliteForsk-priserne.

Fondets opdrag er alene at vurdere excellence og kvalitet. Køn er i den sammenhæng er underordnet, forklarer han.

”Når fordelingen bliver skæv, hænger det nøje sammen med, at den gennemsnitlige ph.d.-alder er fem år højere blandt humanistiske og samfundsfaglige forskere, hvor der er flest kvinder, end den er i science. Det kan have en betydning for, hvor meget topforskning man når at præstere inden sit 45. år, som er øvre aldersgrænse for prismodtagerne”, siger David Dreyer Lassen.

Forskerne fra de naturvidenskabelige STEM-fag er desuden mere skolede i at skrive en type af ansøgninger baseret på ”hard facts”. Det kan tælle til deres fordel, når de bedste af de bedste skal udvælges, vurderer den nyudnævnte bestyrelsesformand.

”Vi ligger nok under for en lidt fasttømret forståelse af, at excellence i forskning er de resultater, der lettest kan måles”, erkender David Dreyer Lassen.

Et explicit ønske om at fremme naturvidenskaben
At så få kvinder går hele vejen og får en EliteForsk-pris skyldes i hvert fald ikke manglende indstillinger fra deres forskningsinstitutioner.

Alene i de sidste tre år er til sammen 40 kvinder blevet indstillet, men kun tre er udvalgt. I samme periode er 69 mænd indstillet, og 12 har modtaget prisen. I alt er 127 kvinder og 318 mænd blevet indstillet til en eliteforskpris i de 12 år, den har eksisteret.

Skandaleombruste Milena Penkowa, der fik frataget sin EliteForsk-pris fra 2009, er udeladt af statistikken.

Ifølge Anne Marie Pahuus, der er prodekan på Aarhus Universitet, går der en lige linje fra sammensætningen af prismodtagere til den europæiske forskningsstrategi, som også har defineret det danske forskningslandskab.

”Der er et explicit ønske om at fremme naturvidenskaben. Derfor går de store forskningsbevillinger til naturvidenskab, teknisk videnskab og medicinsk forskning”, påpeger Anne Marie Pahuus.

Aarhus Universitet må hvert år indstille otte forskere til prisen. At det er de allerdygtigste, der bliver belønnet, stiller prodekanen på ingen måde spørgsmålstegn ved. Men hun savner en bredere definition af, hvad betydningsfuld forskning er.

”Nogle af de vigtigste forskningsindsatser bliver sorteret fra, når man udpeger eliteforskere før deres fyldte 46. år. Humanisters gennemslagskraft viser sig oftere i en højere alder”, påpeger hun.

Det er også et ærgerligt signal, at tværfaglige eller humanistiske og kunstnerisk inspirerede undersøgelser ikke belønnes i større omfang.

”Det er mindst lige så vigtigt, at forskere går i dybden med fx en forståelse af teknologiens magt og indflydelse, af demokratiets historie eller sprogets indflydelse på tænkningen”, understreger Anne Marie Pahuus.

Stereotype faghierarkier bremser humanisterne
Inge Henningsen, der er fhv. statistiker ved Københavns Universitet og ekspert i ligestilling i akademia, vil også hellere gå i kødet på den faglige ensretning end på kønsforskellen blandt modtagerne af landets største forskningspris.

”Det stereotypiske faghierarki i forskningsverdenen forhindrer en større bredde blandt eliteforskerne. Det kan godt være, at de dygtigste arkæologer, lingvister og antropologer opnår at blive indstillet til prisen, men i sidste ende taber de til STEM-fagene og deres enorme bevillinger”, forklarer Inge Henningsen.

I værste fald er det ikke den mest excellente forskning, der bliver belønnet, påpeger ligestillingseksperten.

”Fordi et område får flest penge til forskning, er det ikke nødvendigvis der, de mest banebrydende resultater kommer fra”, understreger Inge Henningsen.

Professor David Dreyer Lassen er enig i, at der potentielt kan være et problem med udvælgelseskriterierne, når regnskabet falder så skævt ud.

Professor David Dreyer Lassen er enig i, at der potentielt kan være en risiko for at forskningsfonden overser talenter eller nye forskningsområder.

 ”Det er muligt, at vi hen ad vejen skal i dialog med styrelsen for forskning og uddannelse om rammerne for udvælgelsen af eliteforskere”, siger han.

Minister: Vi skal fastholde kvinderne
Trods den skævvridning, som opgørelsen dokumenterer, skal der ikke ændres på kriterierne for EliteForsk-priserne. Det fastslår Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i et skriftligt svar til Magisterbladet. 

”Indstillingerne og vinderne afspejler, at flere mænd end kvinder forsker på topniveau. Jeg vil rigtig gerne have, at flere kvinder får bevillinger. Så vi skal blive bedre til at fastholde kvinder i forskning, så der er grundlag for at indstille flere kvinder til EliteForsk-prisen”, kommenterer ministeren.

Intentionen med priserne er at fejre dygtige forskere fra alle fagområder, understreger han.

”Det er en pris, der skal gå til de allerdygtigste, og her er køn ikke en del af vurderingen. Så en opfordring her fra til alle fagområder om at komme med indstillinger til EliteForsk-prisen, da der selvfølgelig er helt fantastiske forskere inden for alle fagområder”, hedder det i det skriftlige svar fra Tommy Ahlers.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen