Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Københavns Universitet
Københavns Universitet har lukket eller sammenlagt en lang række sprogfag på få år
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

På bare fem år er 32 sprog- og kulturfag lukket

Mange sprog- og kulturfag er lukket på få år. Det kan gøre os til et fattigere samfund, der lukker sig om sig selv, mener centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Emneord:

Et hurtigt overblik fra Det Nationale Center for Fremmedsprog viser, at omkring 32 sprog- og kulturuddannelser er lukket siden 2015. Centeret tager dog forbehold for, at listen ikke nødvendigvis er fuldstændig og udtømmende.

”Det er dybt beklageligt, for det betyder jo, at der lokalt bliver færre og færre muligheder for de enkelte at gøre sig dygtige i fremmedsprog”, siger Mette Skovgaard Andersen, der er centerleder ved Det Nationale Center for Fremmedsprog, som har til opgave at fremme fremmedsprog i Danmark.

Københavns Universitet har nedlagt eller sammenlagt flest uddannelser. Her er fagene Finsk, Grækenlandsstudier, Indologi, Nederlandsk og Tibetologi nedlagt. Arabisk, Hebraisk, Persisk og Tyrkisk er nu en del af Mellemøststudier, mens Balkanstudier, Polsk og Russisk er en del af Østeuropastudier.

Fremmedsprogskompetencer anerkendes ikke

De mange lukninger er et udtryk for, at der mangler en anerkendelse af fremmedsprog og fremmedsprogskompetencer i offentligheden, mener Mette Skovgaard Andersen.

”Der mangler en generel opfattelse hos folk af, at fremmedsprog er en væsentlig kompetence, lige som der mangler viden om, hvad man kan bruge fremmedsprogskompetencer til. At det er lige så godt at være dygtig til fremmedsprog som at være dygtig til naturfag eller matematik”, siger Mette Skovgaard Andersen, som selv er translatør og tolk i tysk med en ph.d. i lingvistik og fremmedsprog.

Hun mener, at unge har enormt svært ved at se, at fremmedsprog er en karrierekompetence - ikke bare noget, der er godt at kunne. Hun tror, det hænger sammen med de seneste års drejning over mod, at samfundet har brug for at flere læser naturvidenskab og ingeniørfag.

”Jeg tror ikke, det har været bevidst. Men i forsøget på at få flere til at læse de fagområder, er man kommet til at tale humaniora ned, og der har sprogfagene i allerhøjeste grad holdt for”, siger Mette Skovgaard Andersen.

Fremmedsprog bliver ofte set som blot en færdighed, mens vi som samfund glemmer alt det, vi får ekstra ved at kunne fremmedsprog.

”I virkeligheden handler det om demokrati og forståelse af verden og andres måder at tænke på. At kunne andre sprog giver i virkeligheden adgang til væsentlig viden og andre fag. Så man glemmer - eller er ikke bevidst om - at det også giver adgang til dybere viden om andre lande og kulturer”, siger hun.

Ikke fedt at læse dimensionerede fag

Nogle af de fremmedsprog, man stadig kan læse, er dimensionerede. Det betyder, at der fra politisk side er lagt et loft over, hvor studerende der kan optages på studiet, fordi man mener, at der er blevet uddannet for mange til, at de alle kan få arbejde.

”Dimensioneringstankegangen er for mig at se et udtryk for, at man har en ide om, at fremtiden kan forudses og alt sættes i regneark”, siger Mette Skovgaard Andersen.

Dimensioneringen kan gøre fremmedsprogsuddannelserne endnu mindre populære blandt de unge, mener hun. For det er ikke fedt at læse et fag, som er dimensioneret.

”Når man dimensionerer et fag, sender man et signal til de unge om, at det skal I ikke læse, for så bliver I arbejdsløse. Så det er også et signal, som gør, at de unge tænker, at det skal jeg i hvert fald ikke i gang med”.

Sprogfagenes deroute skyldes også, at der har været så meget fokus på engelsk, mener hun.

”Jeg tror egentlig heller ikke, det har været bevidst. Men der har været så meget fokus på, at vi skulle blive gode til engelsk, at folk har forstået det som om, at det kun er engelsk, vi skal være gode til”, siger Mette Skovgaard Andersen.

Færre fremmedsprog giver et fattigere samfund

Centerlederen mener, det er problematisk, at Danmark ikke længere vil have et fremmedsprogsberedskab inden for andre sprog end engelsk. Med ét altdominerende fremmedsprog bliver vi et samfund, som bliver afhængigt af nogle bestemte livsanskuelser, tror hun.

”Vi bliver meget anglo-amerikanske, og vi får et amerikansk eller engelsk verdenssyn, hvis vi tror, at vi kan få adgang til al viden på engelsk eller dansk. Så hvis jeg skal stille det på højkant, synes jeg, det er et kæmpe problem, at vi risikerer ikke at få en privilegeret adgang til kilder på andre fremmedsprog”, siger hun.

”Det bliver et meget fattigt samfund og et samfund, der kommer til at lukke sig om sig selv”, siger Mette Skovgaard Andersen.

Det er ved at være sidste udkald for at træffe den overordnede politiske beslutning om, hvad vi som samfund vil med fremmedsprog, mener Mette Skovgaard Andersen..

”Hvis man lægger det hele op til de enkelte universiteter og deres råderet, vil der være noget, vi mister. Det kan vi jo se på alle de små fag, der er lukket. Man kan sige at det er ét-udbud-og-én-efterspørgselstankegang, men er det sådan man vil have det?”.

Det Nationale Center for Fremmedsprog

Det Nationale Center for Fremmedsprog er forankret på henholdsvis Københavns Universitet og Århus Universitet.

Centret har en femårig bevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Børne- og Undervisningsministeriet på samlet ca. 100 mio. kr. til etablering og drift.

Centerets mission er at fremme fremmedsprog, således at flere får flere og bedre fremmedsprogskompetencer, og sproguddannelserne er fagligt stærke og relevante.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen