Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Barsel til mænd
Erfaringerne fra andre nordiske lande viser meget tydeligt, at fædrene tager markant mere orlov, når den er øremærket, og at vi derfor får mere ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmene”, siger DM's formand..
Foto: Tina Bo / Unsplash

Dansk Industri vil have mere øremærket barsel til mænd: ”Nu er det ikke bare venstrefløjens sag”

Danske mænd vil tage lige så meget barselsorlov som mænd i vores nabolande, hvis de får lov, mener ligestillingsforsker. Det handler ikke om forskel på danske, norske og svenske mænds maskulinitet, men om at nabolandene har taget helt andre instrumenter i brug, som har gjort det muligt for mænd at tænke barselsorlov som en rettighed.

Emneord:

Dansk Industris nye administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, vil have øremærket barsel til mænd. Og han synes, det er nødvendigt, at vi på sigt øremærker flere end de otte uger, som EU har besluttet, vi skal indføre inden 2022.

Dermed lægger han op til, at det skal være staten og arbejdsmarkedets parter, der fastlægger, hvordan rammerne for barselsorloven skal fordeles mellem kvinder og mænd.

Det er nye toner fra landets største arbejdsgiverorganisation, og til Berlingske siger Dansk Industris direktør, at det handler om at få flere kvinder til at vælge job i det private erhvervsliv og stryge helt til tops i virksomhederne.

”Vi går simpelthen glip af for mange talenter, som udviklingen er i dag. Der er dog ikke nogen nemme løsninger, men øremærket barsel er et greb, jeg ser positivt på, fordi jeg kan se, at det virker i lande som Norge og Sverige”, siger Lars Sandahl Sørensen til Berlingske

Godt at arbejdsgiversiden for alvor rykker

Dansk Magisterforening har længe ment og sagt, at der skal øremærkes 12 uger til partneren til den gravide, så DM’s formand Camilla Gregersen hilser Dansk Industris budskab meget velkomment.

”Jeg synes, det er meget positivt, at arbejdsgiversiden for alvor rykker på den her dagsorden, og jeg mener, der skal øremærkes 12 uger til hver forælder, og så kan man selv fordele resten efter behov”, siger Camilla Gregersen. 

Hun mener, at Danmark halter bagefter på ligestillingsområdet, og at der ikke er nogen tvivl om, at øremærkning til begge forældre vil skubbe udviklingen i en langt mere positiv retning.

”Erfaringerne fra andre nordiske lande som Sverige, Island og Norge, hvor man har øremærket orlov, viser meget tydeligt, at fædrene tager markant mere orlov, og at vi derfor får mere ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmene”, siger hun.

”En mere ligelig fordeling af orloven vil samtidig give kvinderne bedre muligheder for at prioritere arbejdslivet, og dermed vil det medvirke til, at vi får flere talenter i spil i forhold til fx ledelsesposter. Derudover vil det formentlig også kunne betyde noget for den uforklarede lønforskel, der stadig er mellem mænd og kvinder på det private arbejdsmarked”, mener DM’s formand.

Vi bliver nødt til at bruge reguleringsmidler

DI-direktøren har ikke lagt sig fast på en model, men mener, at arbejdsmarkedets parter løbende skal se på fordelingen af barselsorlov.

Ligestillingsforsker på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke er enig i, at vi skal se på, hvilke virkninger der er forskningsmæssigt belæg for, og her ligger det lige for at se mod vores nabolande.

”Vi bliver nødt til at kigge på, hvad de øvrige nordiske lande som Island, Norge og Sverige gør. De har for længst indført øremærket barsel til fædre, og vi ved fra undersøgelser, at det virker”, siger Kenneth Reinicke.

Kenneth Reinicke mener, at hvis vi vil skabe ligestilling, bliver vi nødt til at bruge lovgivning som et reguleringsmiddel. Det har vi i Danmark været meget tilbageholdende med hidtil.

”Men vi ved bare, at positiv signalgivning og kampagner ikke er tilstrækkeligt. Derfor er det smart at kigge mod vores nordiske lande. Jeg er sikker på, at den udvikling, man har set der, vil vi på samme måde se i Danmark. De har taget helt andre instrumenter og redskaber i brug, så de har gjort det muligt gennem årene at få mænd til at tænke barselsorlov som en rettighed”, siger Kenneth Reinicke.

Vigtigt signal fra Dansk Industri

Kenneth Reinicke mener ikke, man kan overvurdere vigtigheden af, at budskabet kommer fra Dansk Industri.

”Nu er det ikke bare venstrefløjen, der indtager nogle paroler, og det vil nok få mange til at tænke, at så må der være noget om, at det er den vej, vi skal. Og det er jo smart set, fordi det både kan være godt for familien og for samfundsøkonomien”, siger han.

Han mener også, at budskabet fra Dansk Industri kan skabe den legitimitet, som mange mænd kan have brug for, når de skal tage barsel.

”Det kan reducere de karrieredilemmaer, som vi ved, at mænd kan stå i, når de skal forhandle. Nogle gange på to fronter, fordi de både skal forhandle med partneren derhjemme og arbejdsgiveren. Derfor er det supervigtigt at give mænd mulighed for at tænke barsel som en rettighed og ikke bare en mulighed”, siger han.

”Vi ved jo godt fra forskningen, hvad der sker, når vi har modeller, der lægger op til fleksibilitet og forhandling. Mændene vinder ikke de forhandlinger. Dels fordi de ikke er så meget inde i ordningerne, og dels fordi kvinder nærmest kan føle, at de har monopol på barselsorloven. Så det er også en måde, hvor vi kan gøre op med forestillingerne om manden som primær forsørger og kvinden som omsorgsperson”, siger Kenneth Reinicke.

Øremærket barsel til mænd i Norden

Danmark: To ugers fædreorlov (indført i 1984)

Finland: Tre plus seks ugers øremærket barsel til fædre (indført i 2010).

Sverige: To måneders øremærket barsel til fædre (indført i 2002).

Norge: Reduceret fra 14 til ti ugers øremærket barsel til fædre (2014).

Island: Tre måneders øremærket barsel til fædre (indført 2001).

Kilde: Kvinfo og Berlingske

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Folketingets administration

Referent (deltid) til Folketingets Europaudvalg

Folketingets administration

Hillerød Kommune

LEDER TIL NATUR OG MILJØ

Hillerød Kommune

Syddansk Universitet

Lektorat i organisationskommunikation

Syddansk Universitet

BL - Danmarks Almene Boliger

Konsulenter til BL - Kurser og Rådgivning

BL - Danmarks Almene Boliger

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen