Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Giulia Farina
Foto: Thomas Steen Sørensen

Udenlandske akademikere forsøger at råbe erhvervslivet op

DM-netværket DAFNE vil være broen til det danske arbejdsmarked for udenlandske akademikere på jobjagt. Bag ideen står den 31-årige italiener Giulia Farina, der er ph.d. i klassisk filologi og selv i færd med at knække nødden.

Emneord:

Hvorfor er der brug for DAFNE, Danish Academic Foreigners Network?
“Fordi udenlandske akademikere ikke kommer særlig let i arbejde, selv om danske virksomheder råber på højt uddannet arbejdskraft. Parterne har brug for et mødested, hvor erhvervslivet kan se os an og præcisere, hvad de efterspørger – og vi kan informere om, hvilke kompetencer de får ind i deres virksomhed, hvis de hyrer os. Derudover har vi brug for tips til, hvordan vi skal nærme os den private sektor.

Jeg har selv været jobsøgende i et år og troede helt ærligt, at det ville gå lidt lettere. Jeg havde forstået, at akademisk arbejdskraft er en mangelvare i Danmark. Min erfaring er, at hvis jeg kun skal bedømmes på min forholdsvis korte erhvervserfaring og på min italienske uddannelse, så vil jeg aldrig kunne konkurrere med en dansk ansøger. Samme erfaring har andre. Håbet er, at DAFNE kan komme til at fungere som en bro til det danske arbejdsmarked for højtuddannede udlændinge. Vi har også fået kontakt til et tilsvarende netværk i Vejle, som vi håber at lære en masse af”.

Hvordan har du selv oplevet at være jobsøgende i Danmark?
“Det er en ret forvirrende oplevelse. Jeg taler tre sprog flydende og har en ph.d. i klassisk filologi, og jeg tænkte, at det var et rimeligt solidt udgangspunkt for at komme i betragtning til et arbejde. Jeg har søgt meget bredt, har god energi og en stor lyst til at beskæftige mig med alt muligt, der ligger uden for akademia. Det har overrasket mig, at danske virksomheder tilsyneladende har svært ved at få øje på kvaliteterne i en humanistisk uddannelse som min. Især fordi de siger, at kompetencerne er efterspurgte. Jeg fornemmer, at der ikke er tradition i Danmark for at bruge humanister i hverken centraladministration eller private virksomheder på samme måde som i mit hjemland. Men måske skal de bare have en chance for at møde os”.

Hvorfor bliver du ved?
“Fordi jeg satser på at bo og arbejde i Danmark. Jeg kan lide værdierne i det danske samfund. Alene den nylige valgkamp har været en fornøjelse at følge med i. Alle taler politik, og politikerne svarer rent faktisk på det, de bliver spurgt om. Jeg er for nylig begyndt på sprogskole. Lærer jeg dansk, vil det formentlig øge mine jobchancer betragteligt. Jeg har haft en enkelt måneds praktik på forlaget Museum Tusculanum Press, så jeg bygger langsomt ovenpå. Jeg nægter at tro på, at et dynamisk samfund som det danske ikke kan bruge mig før eller siden”.

DM og de internationale medarbejdere

Kurser, netværk, rådgivning og informationsmateriale på engelsk. DM har en række aktiviteter målrettet forskere og vidensarbejdere fra udlandet. En del er gratis, mens visse tilbud kun er for medlemmer af Magisterforeningen.

Tilbuddene er:
Why do you need a union? What is the Danish Model? Svarene på det og meget andet ligger på dm.dk/english.

Netværket DAFNE – Danish Academic Foreigners Network – sætter møder op med erhvervslivet og deler erfaringer ud. Du kan finde flere informationer om Danish Academic Foreigners Network i netværkets Facebook og LinkedIn-grupper.

Samarbejde med og sponsorering af netværket PAND –PhD Association Network of Denmark.

Karrieresamtaler (kun for medlemmer).

Juridisk bistand, fx i forbindelse med kontraktskrivning (kun for medlemmer).

Fyraftensmøder og informationsmøder på engelsk i både Aarhus og København – fx “How to communicate your research outside of academia”.

Kulturmøder – workshops med amerikanske Kate Dahl i både Aarhus og København.

Deltagelse i informationsmøder for udenlandske forskere og studerende på universiteterne. Særligt fokus på, at DM også er til for udlændinge i tidsbegrænsede stillinger.

 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Erfaren jurist til Landbrugsstyrelsen juridiske enhed i København

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Ekstern lektor til kursus i Idrættens organisering i teori og praksis

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen