Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jakob Dall/Ritzau Scanpix
På Københavns Universitet havde flere sprogfag under 10 ansøgere. Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix

Sprogfag i krise: Her er uddannelserne med færrest ansøgere

Antallet af ansøgere til de humanistiske bacheloruddannelser var i år tolv procent lavere end sidste år. Særligt sprogfagene lider under den manglende interesse. Her får du uddannelserne, hvor kun en håndfuld har søgt ind.

Emneord:

I forrige uge fik 88.754 unge svar på, om de er kommet ind på deres ønskede bacheloruddannelse.

Men hvor optagelse på fag som Cognitive Science på Aarhus Universitet eller Psykologi på Københavns Universitet kræver et gennemsnit på hele 11,9 og 11,8, er der stadig flere humanistiske uddannelser med ledige pladser tilbage.

Kun 7077 ansøgere havde nemlig humaniora som førsteprioritet i år. Det er en tilbagegang på cirka 1000 personer i forhold til sidste år, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

På nogle uddannelser har så få søgt ind, at det på nuværende tidspunkt er usikkert, om fagene overhovedet vil blive oprettet.

Her er de humanistiske uddannelser med færrest optagne

(KU) Græsk: 2 optagne

(KU) Indianske sprog og kultur: 4 optagne

(KU) Grønlandske og arktiske studier: 5 optagne

(AAU) International virksomhedskommunikation i tysk: 5 optagne

(KU) Portugisiske og brasilianske studier: 6 optagne

(KU) Latin: 9 optagne

(KU) Moderne Indien og Sydasienstudier: 9 optagne

(AAU) Tysk: 6 optagne

(AU) Brasilianske studier: 8 optagne

Samfundet har brug for sprogfag

På Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet bekymrer det dekan, Jesper Kallestrup, at så få interesserer sig for sprogfagene.

"Vi ser i disse år et faldende optag på særligt de europæiske sprog, og det er stærkt bekymrende. Hvis vi ikke uddanner unge mennesker i for eksempel tysk og fransk, så risikerer vi at mangle folk med kompetencerne til at samarbejde med omverdenen. Vi ser allerede nu meget lav ledighed indenfor disse sprogområder".

Jesper Kallestrup opfordrer derfor politikerne til at undersøge sprogstrategien fra 2017.

Her afsatte den daværende blå regering 100 millioner kroner til at 'løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet og imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk'.

Men Jesper Kallestrup tvivler på, om indsatsen overhovedet er lykkedes.

"Jeg mener, at den tidligere regerings sprogstrategi bør genbesøges, så vi hæver ambitionsniveauet, og sikrer os at den faktisk virker efter hensigten, og derfor vil jeg opfordre politikerne til at undersøge sagen".

Ny løsning til småfagene

De få studerende, som er blevet optaget på et af Københavns Universitets såkaldte 'småfag', kan dog forhåbentlig alligevel se frem til en spændende studiestart til september.

Københavns Universitet arbejder nemlig lige nu på en alternativ løsning til de sprogfag, hvor kun få har søgt optag.

"Vi prøver forskellige modeller for vores småfag, så vi kan levere undervisning på meget små hold der er både økonomisk rentabel og sikrer et højt fagligt niveau. Det er svært at skabe et stimulerende studiemiljø med kun en håndfuld studerende. En løsning er en slags mesterlæreordning. En anden er bredere BA-indgange hvor de studerende så senere specialisere sig i en bestemt retning. På den måde får de et større socialt netværk, samtidig med at de får mulighed for at studere det specifikke emneområde, de drømmer om". 

Optagelse 2019

  • 65.714 ansøgere er i år blevet optaget på en videregående uddannelse i Danmark. Det er det næsthøjeste antal nogensinde.
  • Ansøgerne har i gennemsnit søgt 2,7 forskellige uddannelser, og 82 procent er kommet ind på deres førsteprioritet.
  • 6.071 er blevet optaget på humaniora. Det er fem procent mindre end i 2018 og det laveste antal i fem år.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kan stadig nå det endnu

Hvis du nu ikke kom ind på den uddannelse, du havde søgt, eller måske bare drømmer om at læse en bachelor, så er der fortsat håb.

Der er nemlig ledige pladser på flere hundrede videregående uddannelser over hele landet.

For eksempel er der fortsat ledige pladser på både Engelsk og Dansk på Aalborg og Københavns Universitet.

Også den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse på Roskilde Universitet tager fortsat imod ansøgere.

Du kan se listen over ledige pladser her på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. De ledige pladser besættes løbende, så du bør derfor søge hurtigst muligt. 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Forsker og underviser i almendidaktik og pædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger...

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen