Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Kulturminister Joy Mogensen
Kulturminister Joy Mogensen (S) trækker efter sigende i land og kunne onsdag ikke svare klart på spørgsmålet, om de lovede besparelser på kulturområdet forsvinder.
Foto: Nikolai Linares, Ritzau Scanpix

S sår tvivl om afskaffelse af kulturbesparelser: Det vil være et løftebrud

Under valgkampen lovede Socialdemokratiet, at de udskældte kulturbesparelser skal droppes fra 2020, men nu vil kulturminister Joy Mogensen (S) ikke svare på, om det rent faktisk sker. Ifølge støttepartier er det løftebrud, hvis det ikke sker.

Emneord:

Med en ny regering kunne store dele af kultur- og uddannelsessektoren drage et lettelsens suk. For S og resten af rød blok havde under valgkampen nemlig klart lovet, at det forhadte omprioriteringsbidrag med 2-procentsbesparelser hvert eneste år på både uddannelses- og kultursektoren ville blive afskaffet, hvis partiet fik nøglerne til statsministeriet.

Dermed stod besparelserne hos DR og public service samt nedskæringerne på landets museer og kulturinstitutioner til at blive skrottet.

Men onsdag trak kulturminister Joy Mogensen (S) efter sigende i land og kunne ikke svare klart på spørgsmålet, om besparelserne forsvinder. Det skriver både Altinget og Politiken.

Ifølge Altinget har fem anonyme kilder uafhængigt af hinanden fortalt til mediet, at ministeren på et lukket møde har forberedt en række aktører fra dansk kulturliv på, at nedskæringerne kan fortsætte. 

Beskeden fra ministeren faldt ifølge Altingets oplysninger på Rødding Højskole, hvor ministeren i sidste uge inviterede en række kulturaktører til det årlige Røddingmøde, der foregik tirsdag og onsdag. Her skulle ministeren have sagt, at det ville være strategisk uklogt at kæmpe for at standse omprioriteringsbidraget under dette års forhandlinger. Ligesom hun også skulle have nævnt, at især det grønne område vil blive prioriteret over kulturområdet.

Kulturminister Joy Mogensen har ikke kommenteret udmeldingen, men om sagen skriver hun i en kommentar til Politiken:

”Regeringen er ved at se på Danmarks samlede økonomi for de næste år, hvor også omprioriteringsbidraget indgår. Mens finanslovsforslag for 2020 stadig er under udarbejdelse, er det for tidligt at melde noget ud på de enkelte delområder”.

Nye udmeldinger vækker bekymring
Det var den daværende borgerlige regering, som i 2015 besluttede, at omprioriteringsbidraget for statslige institutioner også skulle omfatte kulturområdet. Siden 2016 har kulturens institutioner årligt fået 2 procent mindre i offentlig støtte, og det har i årene 2016-18 fjernet omkring 500 millioner kroner fra området. Under forårets valgkamp lovede henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet at afskaffe besparelserne helt.

De nye udmeldinger fra kulturministeren et vækker bekymring både blandt støttepartierne på Christiansborg og i kulturlivet.

Hos støttepartiet Radikale Venstre mener kulturordfører Zenia Stampe, at det vil være et løftebrud, hvis ikke afskaffelsen sker fra næste år.

”Vi har en klar forventning om, at det bliver sløjfet. Hvis socialdemokraterne ikke spiller ud med det, vil de blive lagt under massivt pres fra hele gruppen af støttepartier. Jeg har en klar forventning om, at den første finanslov vil stoppe omprioriteringsbidraget”, siger hun til Politiken og fastslår:

”Jeg vil opfatte det som et løftebrud, hvis ikke de leverer. Jeg kan faktisk ikke forestille mig noget scenario, hvor det er en mulighed, at besparelserne fortsætter”.

Også Enhedslistens kulturordfører, Mai Villadsen, forventer, at Socialdemokratiet vil lægge op til en afskaffelse i deres kommende udspil til næste års finanslov.

”Det fremstod jo krystalklart, at Socialdemokratiet og dermed den nye regering ville stoppe besparelserne, så derfor undrer det mig da, at de ikke kan give et klarere svar på det spørgsmål i dag. Selvfølgelig skal besparelserne stoppes, og det har vi en klar forventning om også kommer til at fremgå af det forslag til finansloven, der kommer”, siger hun.

Grønthøsteren skal i garagen
I Dansk Magisterforening, som organiserer mere end 3000 medarbejdere i kultursektoren, er formand Camilla Gregersen rystet. Hun påpeger, at årelange politiske besparelser har hugget sig ind i kulturinstitutionernes budgetter, og at omprioriteringsbidraget skal stoppes, som politikerne tilkendegav det i begyndelsen af valgkampen.

”Der er brug for at køre grønthøsteren i garagen en gang for alle, og jeg håber, at regeringen vil lave de nødvendige prioriteringer, så vi får stoppet den fatale udvikling, som området er inde i”, siger Camilla Gregersen.

I det fælles forståelsespapir, som Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten blev enige om inden regeringsdannelsen, står der klart og tydeligt, at omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet skal afskaffes. Til gengæld står der ikke noget tilsvarende om kulturens institutioner.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Erfaren jurist til Landbrugsstyrelsen juridiske enhed i København

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Ekstern lektor til kursus i Idrættens organisering i teori og praksis

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen