Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
CamillaGregersen3
Dansk Magisteforenings formand Camilla Gregersen har kontaktet justitsministeren og opfordret ham til omgående at få gang i en revision af logningsbekendtgørelsen.
Jacob Nielsen

Fagforeninger kræver stop for teleselskabers logning af data: ”Vi har ikke brug for masseovervågning af alle danskere”

Skandale omkring teleselskabernes logning af danskernes data risikerer at sætte sammenhængskraften i vores samfund over styr og skal stoppe nu. Den danske regering skal rette ind og følge EU-lovgivningen på området, kritiserer fagforeninger.

Emneord:

En årelang it-skandale omkring fejlbehæftede teledata og techgiganters medlytning på brugeres private samtaler får nu fagforeninger til at kræve, at justitsministeren ændrer lovgivningen.

”Vi skal stoppe teleselskabernes systematiske logning af data på alle borgere i hele landet. Vi skal tage kriminalitet dybt alvorligt, og det skal der sættes ind overfor, men der skal være proportionalitet, i forhold til hvilke redskaber der tages i brug. Politiet skal kunne overvåge dem, hvor der er en mistanke knyttet til, men ikke alle borgere”, siger Camilla Gregersen, som er formand i Dansk Magisterforening, der organiserer mere end 3000 ansatte i it-branchen.

Hun håber, at justitsminister Nick Hækkerup (S) ophæver logningsreglerne og arbejder for en målrettet logning, som ikke omfatter alle teleselskabers kunder til enhver tid uden, at der foretages en sondring, begrænsning eller undtagelse i forhold til formålet om bekæmpelse af grov kriminalitet.

”Borgerne skal kunne færdes frit og kommunikere med hinanden uden, at myndighederne konstant kigger dem over skulderen. Og de skal kunne have tillid til statens brug af data, for ellers risikerer vi at sætte hele sammenhængskraften i samfundet over styr”, siger hun.

Den voksende it-skandale med fejl i politiets it-system betyder, at tusindvis af igangværende og afsluttede retssager kan være ramt. Det har fået Rigsadvokaten til i de kommende to måneder helt at stoppe brugen af teledata i straffesager.

Justitsministeriet arbejder på at finde ud af, hvor mange sager der kan være påvirket af de mangelfulde teledata.

Tidligere hed det, at omkring 10.700 sager fra 2012 og frem til 8. marts 2019, hvor der er indhentet historiske teleoplysninger fra teledata, skal undersøges. Men nu skal også sager fra før 2012 undersøges, og det er derfor endnu uvist, hvor mange sager det drejer sig om.

Sagen viser, at der er al mulig grund til at stoppe den systematiske indsamling af data, påpeger Camilla Gregersen.

Også Stine Bosse, formand for techkommissionen TechDK under fagforeningen Djøf, der organiserer jurister og økonomer, kræver politisk handling mod logning.

Det sker i kølvandet på, det i flere lande er kommet frem, at techgiganter har lyttet til brugeres fortrolige informationer. Tirsdag beskrev Politiken, hvordan projektansatte i selskaber hyret af Apple og Google har hørt og nedskrevet indhold fra danskeres telefoner og smarthøjtalere, som brugerne næppe var klar over.

”Vi har ikke haft deciderede forslag imod aflytning, for vi ville ikke male fanden på væggen, men hvis de her afsløringer holder vand, og det tyder det på, at de gør, så bliver man nødt til at sikre sig lovgivningsmæssigt mod, at det foregår, siger Stine Bosse.

Hun mener, at man som borger må stille krav til både politikere og virksomheder.

”Vi må forstå dybden af det her, og alle må spørge sig selv: 'Skal det bare være sådan her, eller vil vi have nogle andre regler?'. Så vi selv kan bestemme, og så vi kan få det serveret på en måde, så man løbende kan følge med i, hvad man har sagt ja til, og hvad konsekvenserne er, siger hun.

It-skandale når op på et nyt niveau
Konsekvenserne af den nye udvikling i politiets fejlbehæftede it-system, omtalt som ”teledatasagen”, kan være komplet uoverskuelige. Men sagen har allerede fået konsekvenser. Onsdag oplyste anklagemyndigheden nemlig, at den ønsker udsættelse i den stort anlagte og meget principielle forbudssag mod banden Loyal to Familia i foreløbigt to til tre måneder, fordi der kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer i straffesager, selvom sagen efter 22 retsmøder ellers var gået ind i sin afsluttende fase.

”Det gør vi, fordi der i forbudssagen blandt andet indgår en række straffedomme, hvor teleoplysninger i varierende omfang har indgået. Disse sager skal nu undersøges nærmere”, forklarer chefanklager i Københavns Politi Ida Sørensen i pressemeddelelsen fra myndighederne.

Det er nu op til Københavns Byret at beslutte, hvorvidt man vil følge indstillingen fra anklagemyndigheden, som først skal argumentere for sit syn på sagen i retten. Det sker i dag fredag, hvor næste retsmøde i forbudssagen er fastsat.

Ifølge forsvarsadvokat Mette Grith Stage er udviklingen ”intet mindre end katastrofal”.

”For lige præcis masteoplysninger er helt centrale i rigtig mange straffesager, eftersom de bruges til at vise, om den sigtede eller tiltalte har været i nærheden af et gerningssted«, siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage til Politiken og påpeger:

”Hvis der er fejl i de her oplysninger, ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal sige. Den her skandale er nået op til et helt nyt niveau”.

Løsning af ulovlig praksis udskudt gang på gang
I over ti år har den danske regering siddet et EU-direktiv om logning af teledata overhørigt. I 2016 afgjorde EU-Domstolen, at den svenske logning – der lignede den danske – var ulovlig. De svenske teleselskaber stoppede logningen, mens de danske teleselskaber stadig er pålagt af staten at logge tusindvis af data om de danske borgere.

Det skyldes, at danske politikere har valgt at fastholde den i EU-retslige forstand ulovlige danske logningsbekendtgørelse. 

Under den borgerlige regering erkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tilbage i marts 2017, at de danske logningsregler skal laves om, men handlede ikke på det. I januar 2018 udskød Pape endnu en gang revisionen af logningsreglerne, og i marts måned 2019 lød det så fra Pape, at der ikke ville komme en opdatering af reglerne før sommerens folketingsvalg, fordi ministeren ville vente på nye svenske regler, inden han ville opdatere de danske regler for logning af teledata. 

I starten af juli måned besluttede den nye justitsminister Nick Hækkerup (S) så at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe til at gennemgå til at gennemgå de straffesager, som er omfattet af teledatasagen, som han vil have ryddet op i.

”Der er sat grundlæggende spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som politiet og anklagemyndigheden anvender i straffesager. Det er en meget alvorlig situation”, udtalte Hækkerup.

Vi har ikke brug for masseovervågning
Mandag orienterede justitsministeren så i en orientering til Folketingets Retsudvalg, at Rigsadvokaten midlertidigt stopper for brug af teledata som bevis for domfældelse på grund af den voksende skandales omfang.

”På baggrund af de nye, alvorlige oplysninger har rigsadvokaten nu besluttet at trække i håndbremsen, så teleoplysninger indtil videre ikke anvendes i retten som bevis på, at tiltalte er skyldig, eller som grundlag for varetægtsfængsling. Det synes jeg er en rigtig og nødvendig beslutning”, udtalte ministeren i en pressemeddelelse.

Teleoplysningerne vil heller ikke kunne bruges som grundlag for varetægtsfængsling af sigtede i verserende sager. Det vil indtil videre gælde i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Magisterformand Camilla Gregersen ønsker, at Danmark en gang for alle implementerer EU-afgørelsen, så der kun foretages målrettet logning for udvalgte personer.

”Jeg har også kontaktet justitsministeren og opfordret ham til omgående og i lyset af de seneste teleskandaler at få gang i en revision af logningsbekendtgørelsen”, siger hun og fastslår:

”Vi har ikke brug for masseovervågning af alle danskere, når der ikke er mistanke om kriminalitet. Det er ude af proportioner i forhold til at opklare forbrydelser. Det er et unødigt indgreb i borgers privatliv”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Forsker og underviser i almendidaktik og pædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger...

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen