Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Ulv2.jpg
”Selv om statistikker siger det modsatte, er der en angst og utryghed omkring ulve. Derfor skal vi både synliggøre og afmystificere, hvad der sker, når man kommer tæt på ulve”, siger Peter Sunde, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Tahoe Beetschen / Unsplash

Forskere: Er ulve i Danmark lige så store krystere som andre steder?

Forskere på Aarhus Universitet skal finde ud af, hvordan ulve i Danmark reagerer, når mennesker kommer tæt på dem. Forventningen er, at de stikker af eller går i skjul.

Emneord:

Vi har ikke megen viden om, hvordan ulve reagerer, når et menneske nærmer sig. Derfor undersøger danske forskere ulvenes reaktion i et stort internationalt forskningsprojekt med forskere fra hele verden.

”De spørgsmål, vi i Danmark stiller til ulvenes adfærd, findes i hele verden. Og Selv om statistikker siger det modsatte, er der en angst og utryghed omkring ulve”, siger Peter Sunde, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, som har taget initiativ til projektet.

”Derfor skal vi både synliggøre og afmystificere, hvad der sker, når man kommer tæt på en ulv eller på en ulveflok”, siger han.

Forskerne skal undersøge, hvad der er normal adfærd for ulve, og Peter Sunde forventer, at forskerne får indsigt i, om der er forskel på, hvordan ulveflokke reagerer på mennesker.

Ulvene bliver indfanget og får et GPS-halsbånd på, inden de bliver sluppet ud igen. Derefter lader man forsøgspersoner gå forbi de steder, hvor ulvene opholder sig.

”Man bruger GPS på ulve i hele verden. Hvis man forstyrrer ulvene på samme måde en række gange mange steder, kan man sammenlige mønstre, og se om reaktionerne varierer mellem bestande og familier, samt om reaktionsmønstre nedarves fra forældre til afkom” siger Peter Sunde.

Vi har ulvene tættere på i Danmark
Peter Sundes forskningskolleger i for eksempel Norge og Sverige har allerede lavet lignende undersøgelser, som viste, at ulvene er sky og trækker sig, når de ser eller møder mennesker.

”Ulvene i Danmark opholder sig tættere på mennesker, end de gør i Norge og Sverige, hvor der er langt mere natur og derfor mere plads. Så kollegerne synes, det er spændende, at vi nu skal undersøge, hvordan ulvene i Danmark opfører sig i det, man i ulvesammenhæng ser som en ekstrem habitat”, siger Peter Sunde.

Som en god videnskabsmand, har han ingen forventninger til resultatet. Men gået på klingen tror han, det bliver rimelig ens i forhold til de øvrige lande.

”Allevegne, hvor der findes ulve, har de en adfærd, hvor de undgår mennesker. De trækker sig. Måske har de ikke mulighed for at styrte afsted og flygte hver gang, der kommer nogen, men som udgangspunkt forventer jeg, at de har samme adfærd, selv om der kan være variationer”, siger han.

”Vi ved, at ulve som udgangspunkt er sky, men vi har mulighed for at finde ud af, i hvor høj grad der er tale om fleksibel adfærd, og om de er mere tolerante i tætbebyggede områder”, siger han.

Ulvene skal fanges først
Undersøgelserne er ikke gået i gang i Danmark endnu. Det kræver nemlig, at det lykkes at fange nogle ulve og udstyre dem med GPS, og det giver nogle udfordringer i Danmark.

”Det er en vanskelig opgave”, fortæller Peter Sunde.

For i Norge og Sverige fanger man dem med helikopter i dyb sne, mens man i dele af verden, som har varmere klima bruger snarer eller en slags ulvesakse beklædt med gummi.

”Det har vi ikke lov til i Danmark, og vi må heller ikke bruge lokkedyr. Derfor tyer vi til nogle hjemmestrikkede metoder”, siger han og fortæller, at de har løst det, ved at bygge indhegninger i tilknytning til eksisterende indhegninger med får.

”Vi håber så, at de går ind i vores indhegning for at få fat på fårene. Og gør de det, bliver de fanget af en snubletråd”, siger han.

Om det virker, ved han ikke endnu, da de venter med for alvor at gå i gang, til hvalpene er blevet gamle nok til at få halsbånd på.

Forsøgspersonerne har kendskab til ulveadfærd
I praksis gennemføres undersøgelserne ved, at forsøgspersoner opsøger GPS-mærkede ulve i naturen for at teste, hvordan ulvene reagerer.

”I princippet fremprovokerer vi det, som mange er bange for, når vi lader mennesker løbe eller gå forbi ulvene”, siger Peter Sunde.

Og det er han helt rolig ved. For det står i forskningsprotokollen, hvordan forsøgspersonerne skal opføre sig, hvis de ser ulve.

Hvis de ikke smutter, skal man stoppe op i 20-30 meters afstand og vente et minut. Derefter skal man tælle højt til 10 og så vifte med armene. Sker der stadig ikke noget, har man et kompressorhorn eller lignende med, som man skal trutte i. Hvis ulvene stadig ikke er løbet deres vej, skal man trække sig stille og roligt tilbage.

”Forsøgspersonerne er typisk ulveforskere eller studerende, som ved hvad de skal gøre, hvis ulvene mod forventning bliver aggressive. Det er der dog ingen, som regner med kommer til at ske. De allerfleste gange vil ulvene trække sig uden at blive observeret”, siger Peter Sunde.

Og hvis det alligevel skulle ske, har forsøgspersoner kamera på, så ulvenes reaktionsmønstre bliver optaget.

Ulven er en kryster
På Miljøstyrelsens hjemmeside er der allerede en vejledning til, hvordan almindelige mennesker skal opføre sig, hvis de møder en ulv i naturen.

Ifølge Peter Sunde handler det om, at man skal overbevise ulven om, at man ikke er egnet som ulvespise.

”Man skal være offensiv og vise, at man er stærk og har overtaget, så man skal råbe højt og larme. Man kan også tage jakken af og vifte med den, og tage en stok til at slå med”, siger han.

”Det er samme strategi, man skal bruge, som hvis man møder en pågående fremmed hund. Man skal signalere, at man vil give den en på ørerne, hvis den kommer for tæt på. Det vil gøre indtryk, da ulve af natur er yderst forsigtige. De er nogle krystere”, siger han.

Hvis du møder en ulv

  • Gå stille og roligt derfra. Optræd bestemt og hold øjenkontakt med ulven. Vend ikke ryggen til den. Syng, snak eller råb højt og vredt. Skrig ikke, som om du er bange.
  • Løb ikke. Det kan dels udløse en forfølgelse, og kan dels øge risikoen for, at du falder, hvilket kan udløse et angreb.
  • I sjældne tilfælde hvor ulven følger efter, skal du stoppe op og gøre dig stor ved at holde arme og tasker over hovedet. Råb og klap i hænderne. Tag hellere et par skridt imod ulven end væk fra den. Har du noget, der kan lave høj larm, som et båthorn eller en musikafspiller, så brug det.
  • Hvis ulven imod alle odds angriber, skal du ikke spille død, men slå og sparke, så meget du kan. Kravl eventuelt op i et træ, da ulve ikke kan klatre i træer.

Kilde: Miljøstyrelsen

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Holstebro Museum

Museumsinspektør søges til Holstebro Museum

Holstebro Museum

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

AC-fuldmægtig til Miljø- og Beredskabsafdelingen

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen