Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
mercedes-mehling-7J7x8HLXQKA-unsplash.jpg

Er bøsser, lesbiske og biseksuelle oftere akademisk uddannede?

4 ud af 10 LGBT-personer svarer, at de har taget en lang videregående uddannelse, viser en spørgeundersøgelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. ”Det er simpelthen sværere for en tømrer at springe ud som bøsse end en embedsmand”, siger kønsforsker.

Emneord:

I en spørgeundersøgelse besvaret af LGBT-personer - lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner - svarer 4 ud af 10, at de har taget en lang videregående uddannelse, viser en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det er markant flere med akademisk uddannelse end de cirka 10 procent i befolkningen som helhed.

Tallet dækker over, at det kan være nemmere for akademikere at være åbne om deres seksualitet, end det er for andre, forklarer professor emerita Karen Sjørup, der siden 1970’erne har forsket i køn og ligestilling.

”Når man befinder sig i en intellektuel kultur, er man vant til at være kritisk refleksiv over mange forskellige ting. Det kan man også være over for sit eget køn og seksuelle dispositioner – og det giver bedre mulighed for at gå imod normen, fordi man kan argumentere bedre over for andre og en selv”, siger hun.

”Det er simpelthen sværere for en tømrer at springe ud som bøsse end for en embedsmand”.

Samtidig er LGBT-miljøet knyttet til de større byer, hvor det er nemmere at leve som minoritet, og det er jo også her, universiteterne ligger. Derudover har der med årene vokset sig en queer-tendens frem blandt akademikere, vurderer Karen Sjørup.

”Jeg oplever selv blandt mine studerende, at der er en større queer-tilbøjelighed. De klæder sig mere kønsneutralt eller leger med nogle udtryk som det andet køn normalt bruger – en dreng i nederdel for eksempel”, siger Karen Sjørup.

Studenterlivet på universiteterne giver også rum til at udforske, udleve og udtrykke seksualitet og køn mere frit end mange andre steder, påpeger hun.

”I studenterlivet kan meget lade sig gøre. Man er ikke så bundet af konventionerne. Tværtimod forventes man også at bryde dem”.

Tendensen er ikke mindst drevet af en filosofisk retning præget af blandt andre Judit Butler, en amerikansk post-strukturalistisk filosof, sociolog og queer-teoretiker.

”Det er en filosofi, hvor man opfatter kønnet som performativ. Køn er ikke bare noget, vi er – det er noget, vi gør. Kønnet ligger i den måde, vi danser på, flirter, i det tøj vi tager på”, siger Karen Sjørup.

Ikke alle kan være åbne på arbejdspladsen

Hver fjerde homoseksuelle, biseksuelle og transperson svarer i undersøgelsen, at de kun i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke kan være åbne om deres seksuelle orientering på deres arbejdsplads.

Manglen på åbenhed er knyttet til en ”markant forhøjet risiko for mistrivsel i form af depression og stressbelastning”, står det i ministeriets rapport.

Rapporten viser tydeligt, at der generelt er en udfordring omkring arbejdsmiljøet, mener Maria Mortensen, der er mangfoldigheds- og ligebehandlingskonsulent på Københavns Universitet.

”Det er også tydeligt, at udfordringerne er forskellige. Forskellige på tværs af arbejdsområder og forskellige på tværs af de bogstaver, LGBTQI+ dækker over”, siger Maria Mortensen.

”Der er forskellige faktorer i kulturen og omgangsformen, der generelt kan gøre det svært ikke at være ciskønnet heteroseksuel på arbejdspladsen. Man taler blandt andet om mikro-agressioner og endda om minoritets-stress. Det kan være sådan noget som tøhø-jokes om bøsser”, siger hun.

Hvordan ændrer man på arbejdspladsens kultur, så den bliver mere inkluderende?

”Man er nødt til at gøre det så lokalt som muligt, fordi det handler om nogle kulturelle udfordringer. Det kan være forskelligt fra sted til sted, men det fælles er, at det kræver en meget tydelig opbakning fra ledelsen. Og så må man erkende, at det er noget, der tager lang tid. Det er ikke noget, der er gjort ved, at man skriver en pamflet om inklusion. Der er ikke nogen quick fixes, når man vil ændre en kultur eller omgangstone, siger Maria Mortensen.

”Og selvfølgelig er det også vigtigt, at man har the basics på plads. For eksempel at man ikke taler barselsorlov som noget, der tilhører mor og far, men på en måde, der også inkluderer ikke-heteroseksuelle par. Det er noget, KU allerede har været opmærksom på".

Og hvor god, synes du, Københavns Universitet er til at skabe en rummelig arbejdsplads for LGBT-personer?

”Jeg tror hverken, vi er bedre eller værre end andre universiteter og arbejdspladser i Danmark. Man kan sige, at der i mange år har været fokus på ligestilling mellem køn, og at vi nu er ved at udvide vores arbejde med diversitet”, siger hun.

KU har allerede taget det første skridt ved at etablere et medarbejdernetværk for LGBT-personer, pointerer hun. Netværket er drevet af medarbejderne, men støttet af ledelsen.

I sidste uge afholdt KU, Studenterrådet og Studenterhuset desuden et debatmøde om, hvordan universitet kan blive mere inkluderende i forhold til LGBTQI+.

Her kom der flere idéer til inddragelse på banen. Blandt andet indførelse af unisex-toiletter på hele campus (det findes allerede i mange af de nye bygninger), prideflag på alle campusser og bedre inddragelse af de studerende.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen ‘LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet’ er udført af Als Research på vegne af ministeren for ligestilling i perioden september 2018 – april 2019.

Undersøgelsen dækker over svar fra 1.655 LGBTI-personer og 200 ledere og HR-medarbejdere.

Download undersøgelsen på Miljø- og Fødevareministeriets website.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Erfaren jurist til Landbrugsstyrelsen juridiske enhed i København

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Ekstern lektor til kursus i Idrættens organisering i teori og praksis

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen